slangudtryk https://theblaze.dk Fri, 10 Mar 2017 20:47:08 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=6.5.10 Slang for tæsk – del 1 https://theblaze.dk/slang-taesk-del-1/ https://theblaze.dk/slang-taesk-del-1/#respond Mon, 14 Mar 2016 15:05:08 +0000 http://theblaze.dk/?p=6293 Skal du have flade? En gedigen omgang bøllebank, en på frakken, en over nakken eller måske en ordentlig spandfuld tørre tæsk? Kære tæsk har overvældende mange navne, og jeg har foretaget min egen lille undersøgelse på den altid labre Facebook-sproggruppe.

Her var der overordentlig mange delikate bidrag til tæske-parløren, som du kære b-læser, kan få glæde af næste gang du tager et smut på Johnnys bodega til en massiv omgang høvl.

 

I hoved og røv

Og tillad mig at indlede med at fokusere på toppen og bunden, som det jo hedder på engelsk – selvom der ganske vist mangler en anelse logik i at bagdelen hedder ’bottom’, når den nu engang er placeret omkring midten af kroppen. Anyways, der findes en hel række af slangudtryk, der omhandler tæsk i hovedregionen.

Først har vi ’en på’ eller ’et par på’ –udtrykkene, som benytter sig af forskellige slangudtryk for hovedet.

 

  1. En på lampen
  2. En på bærret
  3. En på hatten
  4. En på sinkadusen
  5. Skal du have en på gong-gongen, så du mister faconen
  6. Et par på panden
  7. En på goddag’en
  8. Et par på bladet
  9. Et gok i nødden
  10. Et par på huden
  11. Et par på skrinet

 

Og så har vi de generelt ansigtsrelaterede:

 

  1. Ommøblere ansigtet
  2. Slå hovedet ned i maven, så du kan bruge navlen som kighul
En-på-gong-gongen

En på gong gongen

 

Og nu til slangord for de forskellige dele af ansigtet i forbindelse med tæv og klø.

 

  1. Få varmet ørerne
  2. Få en kæberasler
  3. Kindhest
  4. Springskalle
  5. Drag over nakken
  6. En på tuden
  7. Grus i kæberne
  8. En flad med rund hånd
  9. Øretæve
  10. Skal du have ridser i badehætten?
  11. Nogen på snotten
  12. Kajeryster
  13. Skal du have købetænder?
  14. Gummemassage
  15. Få på munden
  16. Du kan få på gummerne
  17. Nakkedrag
  18. Stik ham en blodgumme
  19. Fingrene væk, eller næsen si’r knæk
  20. En næsestyver
  21. At få en på kæften, så tænderne står i kø for at komme ud

 

Og selvom du måske allerede nu, har taget skjorte og bowlerhat på og er på vej til den lokale bodega efter en ordentlig omgang bøllebask, kan du måske lige beholde bukserne på lidt endnu, som man siger. For her får du et par slangudtryk, der er decideret røv-relaterede.

 

  1. Røvfuld
  2. Endefuld
  3. Få røven på komedie.
  4. 10 KR (kraftige røvspark)
En-på-lampen

En på lampen

 

Hoved og røv er alt du får i dette indlæg, men i del 2, kan du godt gøre dig klar til flyveskaller og tyskerkys, når der uddeles brianbank i form af endnu flere slangudtryk for tæsk.

]]>
https://theblaze.dk/slang-taesk-del-1/feed/ 0
Slangudtryk https://theblaze.dk/slangudtryk/ https://theblaze.dk/slangudtryk/#respond Thu, 23 May 2013 15:54:11 +0000 http://theblaze.dk/?p=1109 Slang har alle dage været et spændende sprogligt felt at dykke ned i. Et frirum hvor folk kan opfinde og lege med ordene og udvide deres indre ordbog. For grundlæggende er sproget ret så Nazi. Der findes korrekt tale og ukorrekt tale (og skrift) og sådan er det. Hvis man ikke kan tåle lugten af retskrivningsordbogen, kan man købe sine boller et andet sted (eller det der). Men med slangudtryk får man lov til at lege med sproget og det er nok også en af grundene til at slang er så populært – især hos unge.

Boller

 

Brugen af slang i opbygningen af et fællesskab

Udover at slang er en sproglig legeplads, kan det også indikere en relation mellem mennesker via nogle bestemte ord man har et fællesskab omkring. Nogle ord alle i en gruppe forstår, og somme tider ord som folk udenfor gruppen ikke forstår. Slangudtryk kan altså også hænge sammen med det tidligere omtalte emne indforståethed.

Slang og tabu-emner

Desuden findes der mange slang-ord der er centreret omkring vold, sex og kriminalitet, hvilket nok til dels bunder i en tabuisering af disse emner. Og når folk så slanger om disse emner bliver snakken mindre ligefrem; den bliver på sin vis skjult af selve slang-formen og det bliver mere legitimt at konversere om disse emner.

 

Slang består meget ofte af eufemismer – altså ’et andet ord for’ noget. For eksempel er: kasser, pakker og meloner slang for bryster. Og det smukke ved slangudtryk er, at man til enhver tid selv kan finde på nye af slagsen; et nyt slang-ord for bryster kunne for eksempel være: græskar. (ja, jeg sagde ikke at det var et godt nyt slang-ord).

Gode-græskar

Gode græskar

 

Eksempler på slang fra siden Slangster

På hjemmesiden Slangster, findes en del gode (og mindre gode) slangudtryk. Og siden er brugerdrevet, hvilket vil sige, at der højst sandsynligt er en masse slangudtryk du ikke i forvejen har kendskab til. Den er som minimum værd at tjekke ud.

 

Jeg har fundet en række af de smækreste udtryk fra siden:

 

Frederiksberg remoulade (pesto)

 

Numsepirat (homoseksuel)

 

Poletneger (person der er solbrændt ved brug af et Solarie)

 

Ninjamel (amfetamin)

 

Sparke kælderruden ind (at tage en mødom)

 

 

Opskrifter på kælenavne

I den yderste yderkant af emnet slangudtryk finder vi kælenavne – altså navne der træder i stedet for vores eget. Og i den forbindelse findes der visse opskrifter på, hvordan du finder dit gangsternavn, hippienavn, superheltenavn og så frem deles.

 

Opskrifterne ser (ifølge Vi Unge) således ud:

 

Dit rockstjerne-navn = Det første kæledyr du havde + mærket på din første cykel
Dit tv-serie-navn = Dit mellemnavn + den gade du bor på (minus gade eller vej)
Dit superhelte-navn = Din yndlingsfarve + din yndlingsdrik
Dit spion-navn = Farven på din skoletaske + et dyr, du er bange for
Dit tegnefilms-navn = Yndlingsfrugt + et stykke tøj, som du har på lige nu
Dit hippie-navn = Hvad du har spist til morgenmad + dit yndlingstræ
Dit voksen-navn = Din klasselærers fornavn + En by med samme forbogstav
Dit gangster-navn = De første fire bogstaver af dit navn + ”Izzle”
Dit emo-navn = Black + navnet på et af dine kæledyr

Black +

Black +

 

Jeg kan afsløre at mit tegnefilms-navn er Jordbær-shorts, mit superhelte-navn er blå cola og mit hippie-navn er toast bambus.

 

Ja, nogle af formlerne virker en anelse tilfældige, men nogle af dem er faktisk rimelig sjove/sorte. Prøv selv.

]]>
https://theblaze.dk/slangudtryk/feed/ 0