seksuelle udtryk https://theblaze.dk Mon, 20 Mar 2017 06:57:21 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=6.5.8 SEX SEX SEX – del 2 https://theblaze.dk/sex-sex-sex-del-2/ https://theblaze.dk/sex-sex-sex-del-2/#respond Thu, 29 Jan 2015 14:37:23 +0000 http://theblaze.dk/?p=2877 Så er vi på den igen. Det handler om sex. Nærmere specifikt seksuelle positioner med landebetegnelser. For det kan være svært at holde styr på alle de frække måder, hvorpå man rigtig kan komme hinanden ved.

 

Sexudtryk med landebetegnelser

Og hvorfor ikke starte i det norske? Eller med et retorisk spørgsmål? Eller med ét til?

Norsk betyder at man onanerer, mens man kigger på andre, der har sex. Og sjovt lyder det skam.

 

Herefter rykker vi til Japan, og her tænker du sikkert ’nu bliver det über freaky med tentakler og lignende’. Men nej, det er skam bare lidt bondage.

Japansk

Japansk

 

Svensk er et håndjob mens græsk er i måsen. Lidt mere eksotisk er den italienske slags, her er tale om sex i armhulen. Fransk er oralt, spansk er mellem brysterne og dansk er kendt som missionærstillingen, eller er det omvendt? #BaDumTsss.

Spansk

Spansk

 

Missionærstillingen?

Så, for syv søren!, hvor kommer det udtryk lige fra? Er det kun, når de kristne knepser eller hvorledes?

Jo, det siges at det var kristne missionærer, der prædikede for beboere på forskellige stillehavsøer, at de skulle benytte netop denne stilling i stedet for det gris de oprindeligt havde gang i (der kommes desværre ikke nærmere ind på, hvilket gris, der her er tale om).

 

Anywho, nu er du forhåbentligvis blevet lidt klogere på, hvad dine venner mener, når de snakker om, at de var ude og få spansk eller fransk, hvis du forstår.

Du kan læse mere om de forskellige sexudtryk, hvor landenavne indgår her og her.

]]>
https://theblaze.dk/sex-sex-sex-del-2/feed/ 0
SEX SEX SEX – del 1 https://theblaze.dk/sex-sex-sex-del-1/ https://theblaze.dk/sex-sex-sex-del-1/#comments Thu, 22 Jan 2015 14:20:15 +0000 http://theblaze.dk/?p=2870 Nu hvor jeg har din opmærksomhed, kan jeg afsløre at dette indlæg rent faktisk handler om sex. Nærmere bestemt seksuelt relaterede udtryk.

 

Seksuelle udtryk

I mit indlæg om komplimenter, har jeg skrevet lidt om seksuelle udtryk i form af, sjovt nok, komplimenter. Fx kan man være et handyr eller en tigermis eller sågar en frækkert på et lagen. Sidstnævnte findes i øvrigt i et utal af varianter, hvor man kan skifte ’frækkert’ ud med ord som ’laban’, ’sjover’, ’hankat’ eller i det hele taget de fleste former for kattedyr.

 

Et andet virkelig smækkert seksuelt udtryk er: ’hun skulle ikke gå to gange rundt om min seng’, måske fordi det besidder en subtilitet, der ikke altid er let at finde, når man shopper seksuelle udtryk. Derudover er det også et smukt udtryk, hvis man har en seng, der står op i mod væggen, således at det simpelthen ikke kan lade sig gøre at gå rundt om ens seng. Ja, sjovt er det.

 

Mildere seksuelle udtryk

Til tider kan de seksuelle udtryk virke lidt hårde og ligefremme, og somme tider passer det naturligvis også til situationen, men andre gange har man måske alligevel brug for lidt mildere udtryk, der stadig indeholder noget seksuelt, bare pakket lidt mere ind.

 

Derfor har jeg opfundet et par udtryk til lejligheden, som den lejlighedsopfinder jeg nu er. Disse udtryk skal ses som lidt mildere alternativer til de lidt grovere seksuelle udtryk så som ’hun/han skal bare flækkes’ og andre udtryk i den dur.

 

1. Hende der skulle bare holdes virkelig hårdt i hånden

holdes-virkelig-hårdt-i-hånden

holdes virkelig hårdt i hånden

 

2. Jeg ku’ godt lige invitere hende der med på en gåtur i Frederiksberg Have

 

3. Jeg kunne godt tænke mig bare at købe en ordentlig buket blomster til hende

 

4. Hun trænger vist til at ordentlig omgang ’snak til langt ud på natten’

 

5. Hende der vil jeg bare invitere ud til en romantisk middag for hårdt

romantisk-middag-for-hårdt

romantisk middag for hårdt

 

Disse udtryk skal selvfølgelig siges med en vis pondus og ikke mindst en underliggende sensualitet.

Vær så artig og snak nu pænt til de damer og de mænner.

]]>
https://theblaze.dk/sex-sex-sex-del-1/feed/ 2
Fuck you, you fucking fuck – bandeord og skældsord https://theblaze.dk/fuck-you-you-fucking-fuck-bandeord-og-skaeldsord/ https://theblaze.dk/fuck-you-you-fucking-fuck-bandeord-og-skaeldsord/#comments Sun, 10 Mar 2013 16:13:50 +0000 http://theblaze.dk/?p=995 Ja, undskyld mit franske (engelske), men således er udsagnet på en bestemt såkaldt statement T-shirt. Og ’fuck’ er da også et dejligt all around bandeord der kan bruges i mange sammenhænge og på mange forskellige måder. Dog lyder det ikke super lækkert i en direkte oversættelse, hvorfor vi i Danmark langt oftest bruger ordet ’fuck’ uden at forsøge at oversætte det. Det findes dog enkelte undtagelser. For eksempel når hæpper-hopperen Clemens bruger ordet ’moderknepper’ i adskillige numre. Men ordet bliver nærmest komisk, og har ikke den samme potens og slagkraft i en direkte oversættelse (tænk hvis Anna Davids hit havde heddet ’knep dig’ eller ’bol dig’ i stedet for ’fuck dig’ – ”For alle de gange du har skuffet mig, ja. Og glemt mig, gemt dig, brugt mig, bol dig”).

 

De tre bandeords-kategorier

Nå, men generelt kan man opdele bandeord i tre kategorier:

(1.) den religiøse

(2.) den sygedomsrelaterede

(3.) den latrinære og seksuelle (den der relaterer til kropslige funktioner)

 

Eksempler på religiøse bandeord er: ’for fanden!’, ’satan i helvede!’, ’åh min gud (tommelfingre op for den direkte oversættelse)’ eller ’i himlens navn’. Og det er ofte ældre mennesker der bruger disse bandeord (bortset fra måske ’åh min gud’).

Men rigtig interessant og sprogligt kreativt bliver det, når de religiøse ord bliver omskrevet for at blive mildere og dermed også mere socialt acceptable. På den måde kan man bande, uden rigtigt at bande. Og uden at støde eller fornærme nogen.

Her taler (skriver) jeg for eksempel om ord som ’for søren’ (’for satan’), ’for hulan’ og ’for filan’ (’for helvede’) eller for dælen (for djævlen). Og der er mange flere eksempler på denne meget fine måde at omgås bandeord på.

 

Blandt de sygdomsrelaterede bandeord kan nævnes ’kraftedeme’, ’for pokker’ og ’pokkers også’ (de to sidstnævnte er gamle tyske betegnelser for sygdommene kopper og syfilis og førstnævnte refererer til sygdommen kræft).

 

Den sidste kategori, altså den latrinære/seksuelle af slagsen, er samtidig den kategori der indeholder klart flest bandeord. Eksempler på de mere latrinære er: ’lort’, ’pis’, ’skide’, og en som burde bruges oftere: ’fæces’. Derudover findes for eksempel de engelske latrinære bandeord: ’shit’ og ’crap’ – gerne med diverse dyr foran (bullshit, catcrap og så frem deles – ja, den sidste fandt jeg lige på..).

Blandt de mere seksuelt orienterede har vi naturligvis det førnævnte ’fuck’, der egentlig på sin vis står på grænsen mellem at være et bandeord og et skældsord. Og ord som ’narkoluder’, kæmpe-nar’ eller ’idiot-spasser’ kan ikke kategoriseres som bandeord som sådan, men kan egentlig i højere grad betegnes som skældsord eller vulgære ord, idet et bandeord i ordets bogstavelige betydning forbander noget; som for eksempel en sygdom eller satan.

Derudover findes der blandingsudtryk, der benytter sig af bande- og skældsords-elementer på én gang. Som for eksempel ’lorteluder’ eller ’møgskøge’ (med alt respekt selvfølgelig).

 

Kaptajn Haddock og Egon Olsen

De mere opfindsomme bandeord kan være intet mindre end sublime. Og to af de allerstørste bandeordsikoner er uden tvivl Kaptajn Haddock (fra Tintin) og Egon Olsen (fra den der bande, du ved).

Og hvorfor sige ’satans’ eller ’fuck dig’, når man kan sige ’sortbørshaj’ eller ’laskefede jubelidiot’, som den gode kaptajn. På den dejlige side hvadsigerhaddock.dk, kan du se mange flere eksempler på originale og smækre bande- og skældsord (din brutale fantast). Et par af de federe er:

 

Sådan et knallertfjæs!

Lemmedasker!

Laskefede øgle!

Luksusdyr!

Starut!

Din kleptoman!

Undermåler!

 

Og hvis man endelig skal bruge bandeord eller skældsord, kan man ligesågodt være lidt original og opfindsom og bruge nogle af disse udtryk, i stedet for bare at sige ’fuck dig’ eller ’spasser’.

Kaptajn-Haddock

Kaptajn Haddock

 

Den gode Egon Olsen var heller aldrig bleg for at bruge et skældsord eller to (eller fyrre). For eksempel har han brugt:

 

Amatører!

Tøffeldyr!

Lusepustere!

Hundehoveder!

Skidesprællere!

Hængerøve!

 

Og disse ord hører man desværre ikke så ofte mere. Jovist, man kan argumentere for at de hører en anden tid til. Men de er ofte langt sjovere, og mere opfindsomme end mange af de bande og skældsord der bliver brugt i dag. Måske lige med undtagelse af når Anders Matthesen slår sig løs som karakteren Steward Stardust.

I øvrigt er det nok ikke tilfældigt at både Steward og Haddock er kaptajner, da disse ofte bliver forbundet med brugen af skældsord (og ligeledes folk der arbejder på en havn). Og gad vide hvorfor man egentlig snakker grimmere på en havn, og hvorfor det på sin vis er mere socialt acceptabelt? Er der andre sproglige regler, jo tættere man kommer på havet? Eller er der snarere tale om en erhvervsmæssig sammenhæng, hvor folk i de mere håndværksprægede erhverv (murere, tømrere, malere, fiskere) har lov til at tale ’grimmere’?

 

Under alle omstændigheder har det altid interessante program MythBusters lært os, at det kan være godt for os, at bruge bande- og skældsord i bestemte situationer. I et forsøg, hvor deltagerne skulle holde hånden nede i en spand med isvand så længe som muligt, forbedrede deltagerne generelt deres tid når de brugte skældsord under forsøget, i forhold til når de var tavse.

Skældsordene kan altså hjælpe os i forskellige situationer, hvor ’normale’ ord måske ikke synes tilstrækkelige, når man skal udtrykke hvad man føler eller hvordan man har det.

 

Så bliv endelig ved med at bruge skældsord og bandeord (i passende situationer), men gerne på en mere opfindsom og varieret måde end bare: ”fuck you, you fucking fuck”. Så klinger ’laskefede øgle’ ligesom bare bedre.

]]>
https://theblaze.dk/fuck-you-you-fucking-fuck-bandeord-og-skaeldsord/feed/ 3
Hvad vil du gøre med alt det ragelse i dit bagagerum? https://theblaze.dk/hvad-vil-du-gore-med-alt-det-ragelse-i-dit-bagagerum-2/ https://theblaze.dk/hvad-vil-du-gore-med-alt-det-ragelse-i-dit-bagagerum-2/#comments Thu, 16 Aug 2012 18:34:57 +0000 http://theamazingblaze.wordpress.com/2012/08/16/hvad-vil-du-gore-med-alt-det-ragelse-i-dit-bagagerum-2/ Ja, det er en ‘catchy’ titel ikke sandt? Sådan lyder den direkte oversættelse af ’Black eyed peas’-sangen ’My humps’ og hvis nu bandet skrev deres tekster på dansk, ville det være så meget sjovere end meget mindre sjovt, men ville så samtidig give meget mindre mening end mere mere mening – men hvis det så var meningen, giver det jo meget god mening fordi det så er mere mere sjovt.

 

Fergie vil drikke dig kærlighedsfuld af hendes pukkel

Nå, men det ‘Fergie’ vil gøre med alt det ragelse i hendes bagagerum, er at ‘drikke dig fuld -drikke dig kærlighedsfuld af hendes pukkel’ (og hvem kunne ikke tænke sig det?).
Jeg har tidligere skrevet om direkte oversættelser af udtryk og sangtekster, men kom i sin tid i tanke om denne sang, og oversættelsen af den, er bare for sjov til ikke at skrive om.

Og når Fergie synger om hendes ’dejlige lille klump’ (lovely little lump), er det jo mildest talt svært at modstå.

Black-Eyed-Peas

Black Eyed Peas

 

Denne sang er desuden bare ét eksempel på hvorledes seksuelt indhold bliver camoufleret (mere eller mindre åbenlyst) eller metaforiseret (er det et ord? – det burde det i hvert fald være), ved hjælp af synonymer og metaforer i populærkulturen. Og fordi det stadig på sin vis er tabu at synge direkte om sex(i nogle dele af samfundet i hvert fald), bliver der skabt et helt lad fyldt med synonymer for ord med seksuelt indhold. En sand ’goldgroup’ af fænomenale udtryk. Jeg har før været inde på udtrykket ’fudge’ – ’I’ll fudge you up, motherfudger’, som er et udmærket eksempel på dette. Og selvfølgelig også ’hump’ og ’lump’ i stedet for ’ass’, der nogle steder (i vesten, måske særligt i USA) ville blive censureret. Disse seksuelle erstatnings udtryk er altså en dejlig måde at omgå denne censur på.

 

Censur i hiphop-musik

Hvorfor ’Helveg’ bliver ordet ’gun’ egentlig censureret? Måske amerikanerne skulle prøve at lade være med at sælge så mange ’guns’ i stedet for at censurere ordet. Det ville nok have en mere positiv effekt på samfundet. I den sammenhæng er det i øvrigt værd at bemærke hvordan omkvædet lyder i Snopp Dogg’s sang ’Vato’: i den ikke-censurerede version lyder det: ’Run nigger – Run Nigger – Duck Nigger Duck Nigger – Run Motherfucker Run – Run Motherfucker Run’, hvilket i den censurerede version bliver til: ’ Run Run – Duck Duck – Run Run – Run Run’. Ja man kunne ’gå ud på et lem’ og påstå at sangen via censuren mister en anelse af sin pondus.

Snoop-Dogg

Snoop-Dogg

 

Censurerede seksuelle udtryk

Anyways.. seksuelle udtryk og historier har alle dage været camouflerede. Jeg husker i den sammenhæng en historie fra fordums tid (altså, den var i hvert fald fra gamle dage) vi læste i dansk i gymnasiet. Ved første kast med øjet handler teksten om et landskab med dale og bakker og lignende, men denne beskrivelse består i virkeligheden af en masse metaforer for en kvindekrop. Man snakker på den måde om sex uden tilsyneladende at gøre det og uden at vise ‘The Man’, at man gør det. Og selvom det selvfølgelig på sin vis er trist at man bliver tvunget til at bruge disse metaforer og synonymer, giver det samtidig et væld af lingvistiske udfoldelsesmuligheder. Og det er måske ligesom med kvinders påklædning: det er frækkere og mere spændende, når det hele ikke bliver vist. Og når de frække ord ikke bliver sagt eller skrevet direkte.

 

Ørkenenes Sønner

Tag for eksempel denne linje fra Ørkenens Sønner sangen ’Den lille forårsklokke’:

’Og naturen er ikke noget man trodser – Så får man så utroligt lange – næser’.

Ja, så kan du selv tænke dig til hvad der rimer på trodser og samtidig kan være ’lange’. Nogle gange er det bare sjovere, når det ikke bliver sagt direkte.

 

Metaforer for penis

Og når vi (læs: jeg) nu snakker (læs: skriver) om metaforer, må en af de seksuelle ord der er flest metaforer og synonymer for være penis: Sjover, sabel, pikkeman, slange, daggert, kødfløjte, det tredje ben, ploven, banditten, køllen og endeligt: Elton John.

Ja, kær penis har mange navne.

Og man skulle da være et slemt dovent svin, hvis man ikke lige kunne give hende ’Fergie’ en omgang Elton John – med alt respekt selvfølgelig.

]]>
https://theblaze.dk/hvad-vil-du-gore-med-alt-det-ragelse-i-dit-bagagerum-2/feed/ 3