Første skridt – en plante

I denne rækkefølge bliver der ofte lagt ud med en kaktus; en dejlig plante, der ikke kræver megen vedligeholdelse og ikke dør, hvis man sådan lige glemmer at vande den i et par uger. Lige i kølvandet på kaktussen følger orkidéen; en flot blomst, der heller ikke kræver så megen vedligeholdelse, men dog en smule mere end kaktussen gør.

Derefter begynder andre planter at komme ind i den lille toværelses med ludbehandlede træpersienner; planter der måske ligefrem kræver at man ved lidt om, hvorvidt de må stå i direkte sollys og hvor ofte man skal vande dem. De kræver derved et lidt større engagement og en lidt større portion viden fra ejernes side.

kaktus

Andet skridt – en fisk eller et mellemstort dyr

Når man i parforholdet omsider mestrer planternes verden (og hjemmet ikke ligner en plante-kirkegård), og man måske endda har været adskillige turer i IKEA sammen, kan man stille og roligt gå over til dyreriget.

Her starter man typisk med en form for fisk, måske en guldfisk. Og her skal man som bekendt både fodre den og sørge for at vandpumpen virker og at vandet har den rette temperatur; ja, det er noget af et skridt. Men hvis man overlever guldfisken kan man umiddelbart efter, rykke videre til det jeg vælger at kalde for ’mellemstore dyr’ (bare for at prale lidt med min viden om dyreriget og det tilhørende akademiske sprog, per se).

Her er der tale om for eksempel en kanin, et marsvin eller en mindre fugl (for guds skyld ikke en papegøje, det er alt for tidligt!); dyr der igen kræver at man tager lidt mere ansvar.

Et mellemstort dyr

Tredje skridt – En kat eller en hund

Og efter disse mellemstørrelse dyr kan man så anskaffe sig en kat eller en hund. Og her bliver ansvaret massivt; de skal både fodres, måske til lægen, man skal gå tur med hundene (og også kattene, hvis man er lettere psykotisk). Denne kategori af dyr er måske nok det tætteste man kommer på en ægte baby og i dette stadie er parret så godt forberedte som de kan være; ikke mindst takket være babyforberedelses rækkefølgen for par (trademark). Vær så artig; nu ved du hvad I skal anskaffe jer næste gang.

hund

Hvorvidt manden kaldte en kvinde eller en drikkevare for billig forbliver i det uvisse, men i hvert fald fristes man til at tænke – hey sælgerfyr, hvor blev den hele sætning af?

Når man sælger en vare er det selvfølgelig fornuftigt at skære til sagens kerne – at fortælle hvad man sælger og at det er en god pris man sælger til. Ikke desto mindre forekommer den stærkt reducerende ovenstående sætning måske en smule for sproglig minimalistisk (per se).

Danske grønthandler-udråb

Så står det straks lidt bedre til ved salgsråbene ved de danske grønthandler- og blomsterboder. Her er det dog til tider slutningen af sætningen den er gal med. ”5 bananer for en taahh.”, ”et halvt kilo jordbær for haaahh.”

Man får ikke helt selve prisen med. Og måske er det et salgstrick, så man som kunde bliver nysgerrig efter hvad de forpulede jordbær egentlig koster, og derfor bevæger sig hen til boden. Eller også har nogle grønthandler-sælgere bare et problem med ufuldstændige sætninger – de har måske en sygdom, hvor man aldrig kan færdiggøre en sætning, men altid mangler det sidste ord.

Det ville i grunden være en forfærdelig.. Fordi man aldrig ville kunne afslutte en.. Og folk så ikke ville kunne forstå…

Grønttorv

Når pizza-chauffører kalder dig ‘min ven’

Anyways, lidt op i den samme gyde, er det alle dage finurligt når pizza chauffører, kebab snedkere og shawarma smede kalder én for ’min ven’, ’mester’ eller ’chef’. Jeg studser i hvert fald altid over det, og selvom det selvfølgelig er velment og for at skabe et venskabeligt forhold til kunden, kan det blive opfattet som lettere malplaceret – eller det kan i hvert fald blive opfattet som en anden måde at tiltale hinanden på end man (læs: jeg) er vant til.

Men på en eller anden måde giver det rent sprogligt mening, idet et synonym til ’mester’ og ’chef’ er arbejdsgiver. Og det er jo egentlig på sin vis det man er; deres kunde, deres arbejdsgiver.

Pizzamayn

Så måske skulle man i stedet for at undres over denne pizza-jargon, tage den til sig og forsøge at udvide den ved at begynde at kalde ens kebab-pusher for ’dürum dirigent ’ eller ’shawarma sultan’ (eller noget uden bogstavrim) – eller måske bare tiltale ham: ‘pizzafar’.

”Kan du med det vons slukke for genudsendelsen af Beverly Hills 90210 og gå direkte ind på dette link og lære noget interessant.”

Ja, nu tænker du måske ’lære smære’ – men YouTube kan faktisk bruges til andet end at se på babyer der griner og pudseløjerlige koreanere der danser og ter sig (her henviser jeg selvfølgelig til denne koreaner.)

Vsauce og spoonerisme

Anyways – Vsauce er en form for (populær)videnskabelig orienteret YouTube-kanal, hvor værten på en let forståelig måde behandler emner lige fra ’kommer vi nogensinde til at løbe tør for ny musik?’  til ’hvorfor er ting nuttede?’  og mange andre interessante emner; alt sammen meget logisk og overskueligt forklaret af den altid skarpe ultra-nørd ved navn Michael Stevens. Vsauce kan (brand)varmt anbefales (også til ikke-akademikere der hverken bruger qua eller per se i daglig tale).

I en af videoerne snakker den gode hr. Stevens blandt andet om det sproglige fænomen ’spoonerisme’, hvilket mere eller mindre svarer til det vi i Danmark kender som ’at bakke snagvendt’ (hvilket naturligvis stammer fra den delikate duo, Kaj og Andrea i det altid hippie-agtige 1970’er børneprogram af samme navn).

Begrebet Spoonerism er blevet opkaldt efter den amerikanske pastor, William Archibald Spooner, der var kendt for at lave disse sproglige fejl eller fortalelser, hvor man bytter om på forbogstaverne eller leddene i to ord i en sætning, således at sætningen får en helt ny (og ofte sort) mening.

Nogle af de umiddelbart sjoveste/bedste eksempler på spoonerismer jeg har researchet mig frem til er:

The Lord is a shoving leopard (a loving shepherd)

A lack of pies (A pack of lies)

Wave the sails (Save the whales)

Go and shake a tower (Take a shower)

Bottle in front of me (Frontal Lobotomy)

Sarah Palin (Para-sailing)

A lack of pies

Frække spoonerismer

Derudover kan nævnes nogle af de mere frække af slagsen (du må selv regne den snagvendte sætning ud; for jokes – herunder sproglige finurligheder – er som bekendt sjovere, når man selv regner dem ud). Og for en god ordens skyld skal det siges, at det sommetider er nødvendigt at læse ordene højt for at få den snagvendte mening frem.

He fills her soul with hope.

It’s the Tale of Two Cities.

Have you seen her sick duck?

She showed me her tool kits.

Pop-corn.

Danske spoonerismer og Ulf Pilgaard

Så er det straks mere vanskeligt at finde gode eksempler på dansk. Men her er et par stykker:

Skibsreder  (Rebsskider)

Den gule hest (Den hule gæst)

En tæske ændstikker

Listede røg

Dyttenborg Knurrepark

Fansk Dolkeparti

Og når hjernen først er i gang med dette tankespind kan det være stært at svoppe. Jeg biger det sara. Det er ingen rans på doser.

Til slut vil jeg citere den danske mester af (en udvidet form for) snagvendt-disciplin, Ulf Pilgaard:

”Ører man hvad der virkelig bliver slagtet, eller ører man nogen ord, som sagt ikke blev slettet? Hvad er fnat og hvad er fupta?
Det er netop for rydde forståelsen ud, at jeg har indkaldt til dette pissemøde. Dette pissemøde på Volapyk-gården.

Kommunikation er og bliver olfert og amigo. For et godt borger-politi-tilhold.

Tag nu mit personlige perke-eksempel. En dansk-pestilenser og en debil-betjent misfostrer hinanden…ja….på afgrund af en kokkeklar horefejl.

Blot en af taletiets små sjove pulemåder..

Men den bliver feljlagtig fuldforstået. Og overlagt som om, der var raget en racistisk pinke fra fanden.
Luder, siger jer, luder og snøvl.”

Du kan se hele sketchen her.

Og husk: der er intet pinligt ved svedeskamp.

Lennert Berthelsen – manden der havde sex i 1970’erne

Ja, vi har været der før: ’kær penis har mange navne’. Men også ’kært samleje har mange navne’. Og i Casper og Mandrilaftalen udviser karakteren Lennart Berthelsen, manden der havde sex i 1970-erne, en sand opvisning i samleje-metaforer. Man kunne sige at han ligefrem er en rigtig chaamp! En sex-metaforernes mester! En ægte samleje ekvilibrist! En  champ of intercourse conversation! En ægte vágina hvisker! En rigtig champ of chaaamps!

Anyways, i interviewet udtaler Lennart følgende (og jeg har citeret stort set hele interviewet, fordi du fortjener det – mere end du fortjener L’Oreal, ja, hvem fortjener egentlig L’Oreal?):

”jeg skal fandme ud at have fedtet rotten du ved – få noget steg på gaflen – lige ud og tjekke fisseletten.

Dejlig roulade – fandme store babsenutter helt fremme og pariserrøv – og jeg tænkte hold da kæft hun må sgu godt pisse i min morgenkaffe.

Når man endelig skal have lidt pelsværk på knagerækken, så jeg inviterer jo bas-viola med en tur i den grønne skov – hold da kæft der skal knækkes anemoner med nakken.

På et tidspunkt får jeg så vippet hende rundt – for helvede der er udsigt til Bagsværd. Der skal køres trillebør. Spermatometeret peger jo kraftedeme den ene og den anden vej.

Vi skal have inviteret Viggo med rullekraven en tur til Møns klint. Fy for helvede, så skal jeg fandme have klemt sjoveren ind imellem hormongardinerne.”

Se klippet her.

Og vi siger tak til Lennart Bertelsen (spillet af Lars Hjortshøj) for denne overflåd (overflod/udflåd) af samleje-metaforer og alt mulig lækkert. Han er om nogen virkelig Lars med de udtryk. Overdrevet Lars.

I en anden fremragende sketch med hr. Hjortshøj, udtaler han: ”jeg har 1100 kiks med smag – ellers ved jeg det ikke”. Og dette udtryk: ellers ved jeg det ikke, kan man bruge i mange situationer, hvis man, ligesom jeg, er til sort humor. Det er faktisk et stykke kage. For eksempel:

”Hey Claus – hvad skal du lave i dag? Jo, jeg havde tænkt mig at starte til ridning, ellers ved jeg det ikke.” Og, ja du kan bruge det i stort set alle situationer, ellers ved jeg det ikke.

At gå til hest

Hvorfor hedder det egentlig at gå til ridning? Jeg synes at en aktivitet, burde tage navn efter den genstand man bruger i aktiviteten. Ligesom at man går til fodbold, basketball eller skakbrik (eller i hvert fald de to førstnævnte – ellers ved jeg det ikke). Hvis man følger denne logik, skulle ’at gå til ridning’ hedde ’at gå til hest’, hvilket egentlig har en ret god klang, hvis jeg selv skal skrive det.

I det hele taget er ’at gå til’ et ret godt udtryk om ting man sådan generelt er god til; specielt hvis der er tale om noget man egentlig ikke kan gå til, per se.

For eksempel: ”Du er rimelig god til at pudse vinduer hva’? Ja, jeg har også gået til det. Det var hver mandag efter jeg gik til hest.”

Her-er-London

Her-er-London sketchen

Et andet Hjortshøjsk (jo, det kan man godt sige – ellers ved jeg det ikke) udtryk finder sted i en sketch, hvor Casper interviewer Claes Jacob Baumspieler omkring hvordan han har lavet melodien til ’Her er London’. Du får lige et udpluk af samtalen:

”Hvor lang tid tog det dig at skrive den (melodien)? – Jo, jeg plejer at sige et sted mellem 12 sekunder og 4 år – Det er et meget dumt svar – Ja, men jeg har også været meget syg.”

Her kan jeg varmt (eller i hvert fald et sted mellem super koldt og brandvarmt) anbefale at bruge ’et sted mellem’ -udtrykket. For eksempel hvis man lige skal have feddet rotten, du ved, invitere Viggo med rullekraven en tur til Møns klint; i det tilfælde kan det tænkes at den ene part spørger den anden: hvor lang tid kommer det til at tage? For jeg skal altså til hest om en time. Hvortil du kan svare: Jo, jeg plejer at sige et sted mellem 8 sekunder og 3 år.

Ok, nuvel, her kan du måske argumentere for at ovenstående er et meget dårligt eksempel, men jeg har også været meget syg.