natholdet https://theblaze.dk Thu, 16 Mar 2017 18:22:21 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=6.5.10 Engelske 1980’er slangord og udtryk – del 1 https://theblaze.dk/engelske-1980er-slangord-og-udtryk-del-1/ https://theblaze.dk/engelske-1980er-slangord-og-udtryk-del-1/#respond Sun, 03 Nov 2013 13:00:11 +0000 http://theblaze.dk/?p=1418 I sidste indlæg var der så sandelig dømt ’fede tider’, da jeg skrev om danske 1980’er slangord og udtryk. I denne omgang er vi rykket til det store Britannien, eller i hvert fald til de engelske slangord og udtryk fra denne tid.

Inspirationen til indlægget kom fra et nyligt og særdeles glædesfyldt gensyn med den altid kække Michael J. Fox, i det måske største hyl indenfor 1980’er film: ’Back To The Future’.

Der var gået en rum tid siden jeg sidst havde forkælet mig selv med lidt Michael J. Fox (som man siger), og ved dette gensyn var jeg meget opmærksom på det sprog og de udtryk de brugte i filmen. Og hvilke topflotte udtryk!

 

Om ordet ‘flot’

Og hvis jeg lige må have lov at slæbe dig med ud på et sidespor, forhåbentligvis uden toget kører af skinnerne, eller metaforen gør det..

Er udtrykket ’flot’ ikke i færd med at gøre et gevaldigt comeback eller indtog eller whatever i det danske sprog? Jeg synes det høres oftere og oftere i disse dage og måske på en lettere frisk måde; navnligt i formen: ’han/du er en flot mand’. Måske bliver udtrykkets indtog hjulpet på vej af Natholdet; jeg har i hvert fald hørt hr. Breinholt ytre det adskillige gange.

 

 

Fede udtryk fra ’Back To The Future’

Anywho, i filmen ’Back To The Future’ bliver der brugt en række svært svedige udtryk – oftest kommende fra den umanerlig flotte mand: Michael J. Fox.

Blandt andre kan nævnes:

 

1. Get out of town

2. This is heavy (som i ’dybt’ eller ’kompliceret’ og ikke i betydningen ‘fysisk tungt’)

3. You bet your ass it works

Get-out-of-town

Get out of town

 

Og fra andre skuespillere:

 

4. Get you meat hooks off of me.

5. Great Scott!

 

 

Udtryk fra ’Back To The Future’ – direkte oversat

Og som den direkte oversatte udtryks-nørd jeg er, kan jeg ikke undgå at bemærke, hvor bootylicious de tre første udtryk ville lyde på den måde:

 

1. Kom ud af byen (”jeg har lige løbet 20 km. – Kom ud af byen, det er langt!”

2. Det er tungt (måske som en ny facebook forholds-valgmulighed – i stedet for ‘det er kompliceret’)

3. Det kan du vædde din røv på (kan eventuelt udvides med ’søde røv’)

 

 

‘Flux’ – et videnskabs-ord

Et udtryk fra filmen man i øvrigt kan undre sig en kende over, er: ’The flux capacitor’ – dén elektroniske opfindelse, der gør tidsrejserne mulige.

Langt de fleste er nok ikke klar over, hvad ’flux’ egentlig betyder, og det har de udnyttet i filmen. Ordet lyder simpelthen som et science fiction, fremtids-videnskabeligt ord i sig selv. Det lyder videnskabs-agtigt. Dette faktum, samtidig med ordets udefinerbarhed, gør at det passer perfekt i filmen; netop fordi man som publikum bare accepterer ordet som værende et ‘videnskabeligt ord’.

videnskabeligt-ord

videnskabeligt ord

 

Jeg vil på alle mulige måder anbefale at du ser eller genser filmen. Den indeholder i sandhed et væld af charmerende sætninger og hyggelige 1980’er udtryk.

 

Det kan du vædde din søde røv på!

]]>
https://theblaze.dk/engelske-1980er-slangord-og-udtryk-del-1/feed/ 0
Min far sagde altid https://theblaze.dk/min-far-sagde-altid/ https://theblaze.dk/min-far-sagde-altid/#respond Sun, 27 Oct 2013 16:14:29 +0000 http://theblaze.dk/?p=1411 Mange faderlige vise (og mindre vise) ord er løbet under broen gennem tiden. Min far bruger for eksempel udtryk som:

1. Min far er stærkere end din far – når han tager sokkerne af (BaDumTsss).

2. Tag ikke sorgerne på forskud.

3. Dobbeltmoral er dobbelt så godt som almindelig moral.

4. Du skal gøre som præsten prædiker, ikke som han selv gør.

 

 

En sammenblanding af vittigheder og ordsprog

Altså er der tale om en god blanding af vittigheder og egentlig brugbare ordsprog. Og det humoristiske niveau er da til tider ikke helt i topform (dette kan betegnes som det jeg plejer at kalde for lærerhumor – og som andre ofte kalder for onkel-humor).

Indtil videre har jeg ikke selv udviklet et overvældende antal af disse vise papá-ord, der skal øses ud af. Jeg har faktisk kun opfundet et enkelt, men det er til gengæld på grænsen til det geniale. Det lyder: ’Is er altid godt’ (altså den slags man ville oversætte som ’ice cream’). Brug den hvis du tør.

 

 

Far-ord fra Jul på Vesterbro og Terkel i Knibe

Anywho, i den nok mest svedige tv-julekalender i mands minde – Jul på Vesterbro – bruger Anders Matthesen disse faderlige vise ord på sin sædvanlige humoristiske og lettere sorte facon. Et par af sætningerne i seriens ’min papa sagde altid.. –segment’ lyder:

 

1. Husk altid junior. En for alle og alle for en. 70 stokkeslag for at løbe på gangen. Buk dig!

2. Junior! Jeg kendte engang en gøgler, der blev trampet på af en elefant. Han fik færre blå mærker, end du gør nu. Buk dig!

3. Junior. Hvis en fremmed tilbyder dig en drink, så er det muligvis skarntyde saft. Så sig for Guds skyld “ja tak”. Hm… spøg til side. Nu tæver jeg dig. Buk dig!

4. Junior! Privatlivets fred er en menneskeret. Og det her. Det er en jernlineal. Buk dig!

skarntyde-saft

skarntyde saft

 

I øvrigt skal lige nævnes et par af moderen (Beate) fra Terkel I Knibes’ syrede og kulsorte forvanskninger af gamle ordsprog (i forbindelse med sygdomme) :

 

1. Terkel, vi skal ha’ stor fest i morgen og det er vigtigt af få sin søvn. Hvis ikke du får de otte timer kan du risikere at få miltbrand og skrumpe ind og bliver lige så lille som en æske tændstikker.

2. Det er nok bare noget guldsot… det skal bare gås væk.

3. Terkel har fået mælkeallergi, så jeg lod ham sove længe. Der er jo ingen grund til at risikere at knægten får skrumpelever. Hilsen Beate.

4. Du er ikke nede på rampen igen vel? Prøv og hør her. Det bliver regnvejr lige om lidt og du ved godt hvordan vådt træ det spreder SARS.

 

 

Min mor sagde altid – kloge ord fra Forrest Gump

Og vi siger tak til to gange ‘anden’ og vender straks blikket mod klassikeren over alle klassikere i forhold til vise forældre-ord, denne gang i ’dame-edition’ (som de ville sige i Natholdet).

Der er selvfølgelig tale om filmen ’Forrest Gump’ og de mange replikker derfra der altid begynder med ’My mama always said’. Her får du et par af de vise ord fra Mrs. Gump:

 

1. My Mama always said you’ve got to put the past behind you before you can move on.

2. Mama always said, dying was a part of life. I sure wish it wasn’t.

3. My momma always said, “Life was like a box of chocolates. You never know what you’re gonna get.”

 

Ja, den film tåler i den grad et snarligt gensyn.

My-Mama-always-said

My Mama always said

 

Kloge ord fra John Lennon

Anyways, her til sidst får du serveret en i sandhed berømt faderlig sætning. Den stammer fra sangen ’Beautiful Boy’ med John Lennon, og heri synger han følgende sætning til sin søn, Sean:

”Life is what happens to you while you’re busy making other plans”.

]]>
https://theblaze.dk/min-far-sagde-altid/feed/ 0
Folk der ikke kan tale engelsk (men forsøger alligevel) https://theblaze.dk/folk-der-ikke-kan-engelsk-men-forsoger-alligevel/ https://theblaze.dk/folk-der-ikke-kan-engelsk-men-forsoger-alligevel/#respond Thu, 11 Jul 2013 14:10:23 +0000 http://theblaze.dk/?p=1240 Dette indlæg indeholder intet mindre end 3 eksempler på danskere der, i medierne, har formuleret sig jævnt dårligt på engelsk.

 

 

Richard Møller Nielsen

Først vender vi blikket mod den tidligere fodboldlandstræner Richard Møller Nielsen, der til verdenspressen udtalte: “Screw down a little bit your expectations.”

Et mere perfekt eksempel på en ufrivillig direkte oversættelse er svær at nævne. Og findes der nogen bedre form for komedie end den ufrivillige slags? Det tror jeg ingenlunde. Så tak for den perle hr. Nielsen.

I kommentarfeltet på youtube kan man i øvrigt erfare, at den gode landstræner efter sigende har udtalt følgende, på et pressemøde: ”You, with the finger up there.”

Der kan man undre sig over lige præcis hvor den gode journalist har fingeren oppe. Og der hersker vist ingen tvivl om, at det smukkest er, når disse pseudo engelske sætninger bliver bare en anelse perverse. Så endnu en gang, of the heart, thank you.

thank you

thank you

Villy Søvndal

I det andet eksempel deltager ingen ringere end den altid rene Villy Søvndal. Dette klip fra ‘Det Nye Talkshow‘, er et sammensurium af Søvndals lækre engelske fraser og udtalelser. Læg især mærke til den dejlige danske accent, idet han siger: ”The ice is melting at the poles.”

 

 

En tilfældig politibetjent

I det sidste eksempel følger vi en politibetjent på arbejde. Han afhører en mistænkt i forbindelse med et overgreb på en ældre dame, idet han siger: ”You have been inside an old lady?”

Klippet er fra programmet Politistationen på TV3+, og er fanget af redaktionen på det altid dejlige program: ‘Natholdet’.

Og teknisk set, siger betjenten så ikke, at den mistænkte fysisk har været inde i damen? Altså at han har slået lejr derinde og tilbragt 14 dages ferie inde i damen? Under alle omstændigheder er der tale om engelsk i den mindre præcise variant.

politibetjent

politibetjent

 

The Julekalender – en blanding af engelsk og dansk sprog

Disse eksempler leder på sin vis tankerne hen på ’The Julekalender’, hvor de 3 gentle-mænd fra De Nattergale, synger og snakker sig igennem 24 afsnit af en god og satirisk blanding af det danske og det engelske sprog.

Jo, det kan du da snildt huske. Du skal bare Think you lige a little about.

 

Og lige en tis-clamer: ’når der allerede er andre der har gjort grin med folkene i mine eksempler, så er det ok, at jeg også gør det’. Det er alle i god sjov og derudover er det selvfølgelig med alt respekt.

]]>
https://theblaze.dk/folk-der-ikke-kan-engelsk-men-forsoger-alligevel/feed/ 0
Udtryk fra Natholdet https://theblaze.dk/udtryk-fra-natholdet/ https://theblaze.dk/udtryk-fra-natholdet/#comments Thu, 27 Dec 2012 19:28:57 +0000 http://theblaze.dk/?p=841 Natholdet, med den altid kække Anders Breinholt, er da noget af en lækkerbisken. Som at slutte dagen af med et dejlig varmt karbad fyldt til randen med sjove tv klip og skæppe-skønne bemærkninger og kommentarer. Man kan betegne det som værende den danske pendant til ’The Daily Show’ med Jon Stewart, bare med fokus på tv-mediet i stedet for et fokus på politik – men med samme humoristiske tilgang.

Man kan ligefrem bruge udtrykket humoristisk hygge om dette snakkeshow. Og som med alle andre talkshows, snakker værten af og til direkte til dig på den anden side af tv-skærmen, og inkluderer på den måde publikum direkte i programmet. Og stemningen af, at være i et venligt og muntert lag, fungerer monster-godt i dette dejlige program (somme tider føles det næsten som om man selv er gæst i programmet).

 

Modtaget, Niner, Ananas i egen juice og Morten Resen jam

Nå, men mit fokus i dette indlæg er (selvfølgelig) de udtryk, der udspringer fra dette pragteksemplar af et fjernsynsprogram. For eksempel bruger Anders Breinholt meget ofte ordet: ’Modtaget’ – et udtryk der også blev brugt i Anders (Breinholt) og Anders (Lund Madsens) P3 kult-radio-program ’De Sorte Spejdere’. Og herfra skal lyde en opfordring til at bruge dette udtryk, hver gang der er en der forklarer dig, hvordan noget hænger sammen, eller instruerer dig i noget:

“[…]Og sådan fletter du din egen turban af kørvel. – Modtaget”

Tv

Tv-stuff

 

Et andet udtryk Hr. Breinholt tit benytter sig af, er ordet niner. Og som bekendt er det kun korrekt at bruge dette i forbindelse med tal, hvor tallet 9 indgår, og som samtidig er højere end 20. Altså ’niner-tyve’, ’niner-tredive’ og så frem deles. Og i øvrigt helst i forbindelse med bingo (eller banko, eller det der). Men hvis du har lyst til at leve livet lidt på kanten, springe i på det dybe, eller friste skæbnen, kan du jo eventuelt være så umanerlig fræk, at bruge ordet niner, i stedet for tallet 9. Ja, man er vel noget af en bandit:

“Jeg skal be’ om niner stalin-figurer, tak” (Ja, mine eksempler er lidt mandril-inspirerede på sortheds-skalaen)

 

Derudover kan man med fordel begynde at bruge Natholdsudtrykket: ’Ananas i egen juice’ – Om en situation, hvor en person er overdrevet selvglad. Det kan for eksempel bruges om folk der har et billede af sig selv hængende i deres stue, eller folk der lei-ker deres egen facebook-status – med alt respekt.

 

Et andet lækkert ord, der bliver brugt flittigt i Natholdet er: Jam. Oftest i forbindelse med Morten Resen. Altså Morten Resen-Jam. Om personer der opfører sig ligesom Morten Resen, eller gerne vil være lidt ligesom ham. Med andre ord, om en slags Wannabes (hvis jeg altså har forstået det korrekt).

Dette jam udtryk kan også bruges om andre personer eller fænomener. For eksempel kan alle nyere popgrupper/solister indholdene minimum én pre-pubertær slikhårs-dreng, betegnes som værende: Justin Bieber-jam. Eller alle opkommende reality stjerner, kan betegnes som: Sidney Lee-jam.

 

Så med disse fænomenale Natholdsudtryk i bagagen, er du tilpas klædt på til næste sæson af Natholdet, når de vender tilbage efter deres sædvanlige 4-5-6 måneders ferie 🙂

 

Og så er der bare tilbage at sige:

Mojn!

]]>
https://theblaze.dk/udtryk-fra-natholdet/feed/ 2