Definitionen af melankoli

Selve ordet har betydningen ’sort galde’, som man i sin tid troede var en substans der kom fra milten og fandt vej op gennem kroppen og formørkede ens tanker. Derfra har det betydningen ’sortsynet’ og en mening tæt op ad ’deprimeret’.

Melankoli som en mere kompleks følelse

I dag bliver følelsen typisk beskrevet nærmest som et synonym for depression og tristhed (i for eksempel et kunstværk eller hos en person). Men den kan også defineres på en mere kompleks vis; som en blanding af negative og positive følelser og minder; som en fordybelse i disse, og som en æstetisk følelse, en sindstilstand.

Melankoli og musik

Denne følelsesmæssige sindstilstand kan for eksempel intentionelt dyrkes i musikken, hvor melankoli nærmest kan betegnes som værende en genre eller i hvert fald et vigtigt element indenfor visse genre.

Følelser generelt, og ikke mindst i forbindelse med musik, har altid været svære at sætte ord på, men med begrebet ’melankoli’, har vi et ekstra sprogligt værktøj til rådighed når vi skal forsøge at sætte ord på de komplekse følelser der opstår i os, når vi for eksempel hører et stykke musik.

Melankolsk musik

Så når du hører eller læser ordet ’melankoli’, så undlad at dømme det som en beskrivelse af en udelukkende negativ følelse, og se det snarere som det mere komplekse begreb det er; måske som en fascination og mild glæde ved dyrkelsen af det triste.

Du kan læse mere om ’Melankoli som en æstetisk følelse’ her.

Hele hovedgaden emmer – af landmænd fit for fight”

C.V Jørgensens sproglige geni-streger

Det sir’ sig selv at Carsten Valentin Jørgensen ikke kan blive forbigået i en blog om sprog og kultur. Et glimragende eksempel på hans tekstlige udfoldelser finder man i 1980’er hittet ’Costa del Sol’, der er spækket med lyriske lækkerbidskener og sproglig opfindsomhed.

For eksempel kan nævnes disse to tekstlinjer med paradoksalt indhold:

” & danderer den nu flittigt i dansker-koloni”

” I vort ny-nazistiske & asociale sammenhold”

Derudover bruger han udtrykket ’over alle bjerge’, men med et tvist. Han udskifter ordet ’alle’ med ordet ’samtlige’ og blandt andet denne lille detalje gør en væsentlig forskel i det lyriske – den pepper på sin vis teksten op og gør den mere interessant at dykke ned i og lytte til.

En anden interessant tekstbid er den famøse ’inciterende flamingo’ i hans swimmingpool.

Ordet inciterende betyder noget i stil med ’at igangsætte’ eller ’at anspore’. Så kan man overveje hvilken betydning der ligger i en ’igangsættende flamingo’? Ja, det er ikke ligefrem et stykke kage.

En Inciterende flamingo?

C.V Jørgensens lyrik versus Nik og Jays

Jovist, man kan have tendens til en ’i-gamle-dage-da-vidste-man-hvad-musik-og-lyrik-var tilgang. Men hvis man sætter hr. Jørgensens tekster op mod for eksempel Nik & Jays, er forskellen ret tydelig:

”Jeg nærer en afgrundsdyb beundring

for dit selvudslettende one man show”

(C.V. Jørgensen)

”Hva så Danmark, er I klar?
Til Nik og Jay i hårde hvidevarer
Smadrer hoteller, smadrer din guitar
Fuck alting, jeg vil bare være rockstar”

(Nik og Jay)

Og det er ikke fordi jeg dømmer nogle musikere til at være bedre end andre (selvom C.V Jørgensen er langt bedre). For teksten skal selvfølgelig også passe til genren, personlighederne, musikernes image og vigtigst af alt – til musikken. Så nogen gange er der ikke som sådan behov for en dyb poetisk tekst – hvilket for eksempel gælder i Techno- eller Dance-genrene. Andre gange fylder lyrikken en langt større del af musikken – for eksempel i folk-rock hvor historierne er i centrum.

Det kan selvfølgelig diskuteres hvor vigtigt det lyriske er i for eksempel Nik og Jay og Rasmus Seebachs musik, men under alle omstændigheder bliver man nødt til at bedømme lyrikken også i forhold til hvilken genre og band der er tale om.

Når det så er sagt, kunne vi snildt bruge nogle flere poeter af C.V Jørgensens kaliber på den danske musikscene – det sir’ sig selv.