”This is America honey – our names don’t mean shit.”

I den måske bedste film nogensinde, ‘Pulp Fiction’, udtaler Bruce Willis’ karakter, bokseren ‘Butch’, følgende: ”This is America honey – our names don’t mean shit.”

Dette siger han i en samtale med en kvindelig taxachauffør ved navn Esmeralda Villa Lobos. Og efter at hun har forklaret ham, at hendes efternavn betyder ’ulvenes by’, spørger hun Butch, hvilken betydning der ligger i hans navn – hvortil han svarer ovenstående. Hendes fornavn ’Esmeralda’ stammer i øvrigt fra ordet ’smaragd’.

Og på sin vis er det noget værre vås den gode hr. Willis siger. For selvfølgelig har alle navne en eller anden betydning, og navnet på hans karakter i ‘Pulp Fiction’, ‘Butch’, indeholder også en betydning. ‘Butch’ bliver brugt som et ord for overdreven eller megen maskulinitet, hvilket i øvrigt stemmer fint overens med hans karakter i filmen (idet han er bokser). Ordet ‘Butcher’ (slagter) ligger i øvrigt meget tæt op af hans navn, hvilket igen stemmer overens med hans voldelige adfærd i filmen.

 Efternavne fra ens familie eller fra ens erhverv

Anywho, i det meste af verden (også i Danmark), arver vi vores efternavne fra vores familie, og fra vores mor eller far (hvilket også giver mening i forhold til det engelske sprog, da efternavn hedder ’family name’ på engelsk).

I Island bruger de betegnelsen ’dottir’ eller ’son’ – Sigurdsson eller Helgasdottir, hvor vi i Danmark som oftest har smidt det tilsvarende ’datter’ ud, men meget flittigt bruger ’son’, som i Danmark er blevet til ’sen’ – Andersen, Hansen, Jensen.

Ofte, og nok oftere i gamle dage i Danmark, ligger og lå ens erhverv også i ens navn. Man kunne (og kan) for eksempel hedde: Smed, Maler eller Møller.

I øvrigt er der forbundet et vist besvær med at bruge de nye og mere kringlede erhvervs-betegnelser som navne. Jesper Key Account Manager eller Niels Assistant Floor Superviser klinger bare ikke ligeså godt som Lars Maler og Peter Smed.

Peter Maler

Betydning i navne – ‘The Matrix’ og ‘Harry Potter’

Hvis vi igen hopper over i filmens verden, bliver der (ligesom i den virkelige verden) ofte brugt religiøs relaterede navne. På den måde lægger man også bevidst nogle bestemte kvaliteter ind i den karakter der bærer det specifikke navn.

I filmen ’The Matrix’ fra 1999 er der i den grad under (og over) toner og referencer af religiøs karakter. Dette ses også i udvalget af navne i filmen.

Hovedpersonen bliver kaldt ’Neo’, hvilket er et anagram for ’One’, som i ’The One’, The Chosen One, den udvalgte – frelseren.

Neos kvindelige hjælper/flirt hedder ‘Trinity’, som i treenigheden og endeligt har vi ‘Morpheus’, som i græsk mytologi betyder ’Drømme Guden’, hvilket stemmer godt overens med, at han forsøger at ’vække’ folkene fra deres falske virkelighed – ’The Matrix’. Navnene er altså langt fra valgt tilfældigt.

Også i den fabelagtige Harry Potter filmserie bliver der brugt en del navne med forskellige betydninger, der ofte passer på dets karakter.

For eksempel er ’Tom Marvolo Riddle’ et anagram for ”I am Lord Voldemort” – og i navnet ’Voldemort’ ligger der betydninger såsom: at stjæle samt død og vold. ’Harry’ har betydningen ’slagkraft’ og (Ron) Weasley er blevet opkaldt efter det mindre populære dyr: ’Væselet’ – et dyr der bliver opfattet som lidt uheldigt, men som J.K. Rowling har en særlig forkærlighed for.

Voldemort

Alt i alt har vores navne betydning. Også selvom der måske ikke findes en dybere betydning, med eksempelvis religiøse referencer. Vores navne stammer et sted fra og indeholder dermed en betydning – en betydning der er vigtig for vores identitet; vigtig for hvem vi er.

Hvad betyder dit navn?

Min mor og mig er som kop og kande.

Nu mærker man virkelig ydersiden af at være kendt.

Det er der både forlemper og ulemper ved.

Jeg havde en klump i maven.

Jeg har fået en over ballen.

Kan du så godt lide at gå rundt og klæde dig ud som en russisk roulette?

Vi lever i år 2012, det ville være noget andet, hvis vi levede i år 2002, altså årstiderne skifter.

Lars Løkke og meget mindre mening

Og selvom man har lidt lyst til at pege hænder og grine, er det er jo ikke fordi vi andre, i vores daglige tale, udtrykker os med sproglig passionalisisme og helt uden talefjeld (eller skrivefejl for den slags skyld). Anyhow.. det er ikke kun reality-stjerner, der kan prale med sproglig ekvilibrisme. Et glimragende eksempel på dette var, da den tidligere statsminister Lars Løkke rodede sig ud i denne forklaring af regeringens skattepolitik:

“Dem der tjener mere, og afleverer meget og nu afleverer lidt mindre, ja de afleverer så mere mindre, end dem der tjener lidt mindre, og afleverer mindre, men altså så afleverer mindre mindre” (link til youtube klippet: http://www.youtube.com/watch?v=9ar0TF7J5f0)

Se i øvrig en liste med fede politiske citater her.

Ja, man kunne påstå at der er galskab i meningen, men jeg finder nu alligevel grund til at hylde disse sproglige ny-opfindelser, (måske mere fra Amalies side end fra Lars’) intentionelle eller ej. Og disse fejl-udtryk er da også, via tv-mediets kolosalle kraft, i nogen grad, blevet udbredt blandt befolkningen. Jeg har i hvert fald hørt flere forskellige bruge både udtrykket ‘russisk roulette’ og ‘kop og kande’ på Amalsk vis. Men der er ingen grund til at nøjes med at efterligne kendte menneskers selvopfundne udtryk og talefejl – du kan også bidrage til den sproglige ude-viking, ved selv at finde på dine egne udtryk og prøve at udbrede dem – det’ et stykke kage.

Det er alt for omega

Et udtryk der fortjener både sendetid og forlænget spilletid i dette indlæg er udtrykket: ‘det er alt for omega’. For selvom udtrykket mister sin oprindelige betydning, får det samtidig en ny betydning. ‘omega’, betyder blandt andet ‘det sidste’ eller ‘slutningen’ og på den måde kan ‘alt for omega’ betyde: til aller aller sidst, helt i slutningen, eller bare rigtig meget til sidst. Hvis der for eksempel er en cykelrytter i Tour de France, der er virkelig meget bagud. Han er den aller bagerste på etapen og i løbet og cykler virkelig langsomt. Så er han ‘alt for omega’.

Det er alt for omega

På den måde kan misforståede udtryk og talefejl skabe nye meninger. Og måske endnu vigtigere, skabe humor, hvor der ikke er mening, fordi der ikke er mening, hvilket giver mere mening end mindre mere mening. I hvert fald efter min mening.