Fisse fortællinger – forskellige slangord

Ja, undskyld min bramfrie sprogbrug, men det er nu engang dét indlægget handler om. Og med den undskyldning starter vi således i centrum af diskussionen – hvad skal man dog kalde vagina? Vi har været der før, kær kusse har mange navne og nogle af slang-ordene for den, har jeg allerede nævnt i indlægget om gammel dansk slang (her er tale om ord som for eksempel: fingerbøllet, fugleøjet, kajakken, penalhuset, sparebøssen og haremis ).   I den seneste tid har der været særlig fokus på fissen (ja, jeg kan godt lide bogstav-rim), idet der blev forslået en ny titel til tisseren – nemlig ’Gina’. Dette satte gang i en sand lavine af artikler, indlæg og diskussioner om emnet. Og som de fleste af disse diskussioner konkluderer: Vi bliver nok aldrig helt enige om hvilke ord vi skal bruge om de nedre feminine regioner (og ordvalget afhænger selvfølgelig også af situationen). For der findes ikke rigtigt et ord der svarer til det forholdsvis neutrale ord ’pik’, hvilket nok bunder i nogle basale sociale forskelle i måden hvorpå mænd og kvinder bruger sproget, når der tales om sydfrugterne. Den umiddelbare modsætning til ’pik’ må være ’fisse’ – men på en eller anden måde klinger dette udtryk en smule mere vulgært og (ville nogle mene) ligefrem stødende. Ja, det er ikke nemt at tale om tisseren. Men selve ideen med at kalde kvindens køn for et navn, er egentlig ret sjov (dermed ikke sagt, at den også er brugbar).

kajakken

 Et kvindenavn for kussen

Der findes jo for eksempel allerede udtrykket ’splitter ravende Hans Jørgen’ om at være nøgen, og i kultfilmen ’Anchorman’ kalder karakteren ’Brian Fantana’ sine testikler for henholdsvis ’James Westfall’ og ’Doctor Kenneth Noisewater’. Derudover bliver ’pikken’ kaldt for for eksempel: ’Leif’, ’Johnson’, ’Gynther’ eller sågar ’Elton John’ (sidstnævnte fra en Malk De Koijn sang). Så hvorfor skulle kussen ikke også have et kvindenavn? Og den late and great dancehall-stjerne ’Natasja’ har da også allerede forslået navnet ’Fi’ – der egentligt er forholdsvis pænt og næsten neutralt. Og hvis vi skal blive i musikkens verden, er der jo altid: The Artist Formerly Known As ’…’.

 Andre dejlige kusse-relaterede udtryk

Og hvis vi så efterfølgende skal dvæle ved den lettere ringe humor, vil jeg på det kraftigste opfordre dig til fremover at bruge disse udtryk: I stedet for couscous salat – kusse-salat. I stedet for Postkasse – ja, det kan du selv gætte (kan eventuelt bruges, hvis man er lidt gal på sit kvindelige postbud – med alt respekt selvfølgelig). Nå, men efter sådan en gevaldig omgang skede-snak kan du se frem til ren romantik og roser (og væsentlig færre bogstavrim) i næste indlæg om ’kærlighed’.   Og hvis du sådan rigtig er i haremis-humør, er der mere fjas-læsning (i dit fjæs) lige her:

Information

DinDebat

Kommunikationsforum

Hot

YouBeauty

Yahoo

Og nå ja – hvad kalder du din?   Tak til 7digital.com for billede.

I sin tid var jeg på oprydningstogt i min fars havestue, og her faldt jeg over en gammel slang ordbog, trykt i 1966. Bogen er, i modsætning til andre ordbøger og opslagsværker, opdelt i emner, frem for alfabetisk, hvilket gør det oplagt at skrive om disse udtryk med udgangspunkt i specifikke emner.

Og hvad er så de 4 mest essentielle emner for alle mennesker? Jo, det er selvfølgelig: mad, drikke, søvn og sex – ikke nødvendigvis i den rækkefølge. Og eftersom det er netop de 4 elementer vores krop og sind har allermest brug for, er disse naturligvis også centrum for et vist sproglig fokus, ikke mindst indenfor slangudtryk.

I denne første del af den store gamle danske slang tetralogi (trademark), er der (ligesom i manges gymnasietid) fokus på druk.

snabelvaskeri

Værtshusslang

Men før vi bevæger os ned på den lokale béverding (værtshus) for at trække en bajser (øl) op med et drankerjern (øloplukker), kan der eventuelt blive varmet op med en god kop kaffe med mælk. Eller måske snarere en kop arabisk bjergmokka med kridtvand (fløde) eller lidt mosevand med en smule kopattesaft i (mælk).

Og hvis man endnu ikke er hoppet på ølvognen, er der altid plads til en hestebajer, en kommunebajer eller måske lidt gåsevin (vand). Og har man iført sig spenderbukserne hører det sig til at springe med en femmer’ til en bøvand eller en knaldvand (sodavand).

Og på sidste stop på vejen mod bodegaen, bør nydes en gang jomfrutis, hyænetis eller pisvand (te).

Bajser

Når man så endelig slår sig ned ved baren på det lokale snabelvaskeri (værtshus), kan man med fordel bestille en gibbernak(ker) (en genstand) – du ved, en til den hule tand. Eller man kan måske ligefrem spille på glastrompet (nyde spiritus) med en halv abe (en halv flaske brændevin). Og selvfølgelig skal der også være plads til en ølbajer, en kringle, en spids – om det så er en hof-dessert (Carlsberg Hof) eller en tuborger (ja, hvad tror du selv?). Og når øllerten skal lukkes op tages opdrageren eller samfundshjælperen i brug (øloplukker).

Og hvis man er ude at fugte talentet (på druktur) og er blandt venner, og man dertil sidder ved gravstedet (bordet på et værtshus), kan man jo passende udbringe en skål – eller måske snarere en skrål eller en skid ål!, for ikke at tale om de tilføjende skåle; skål i skuret, skål og skide være med det eller den tandlægeinspirerede: værsgo og skyl!

Hvis man sidder overfor en af det modsatte køn, bør man tage den kække kasket på og udbryde: ’skal vi støde vores genstande sammen?’, eller den altid gode: ’må jeg røre ved din kop?’. Læs i øvrigt mit indlæg om scorereplikker her.

Skulle man have lyst til yderligere at hælde på dunken eller at krumme albuen (nyde spiritus), anbefales det at køre en tur med glaskareten (at lade flasken gå rundt), og hvis man ikke er til sødsuppe eller pigepatte (drikke med lidt alkohol), må man nødvendigvis nyde en gang dinglevand (drikke med meget alkohol) og naturligvis helst ikke en slaverom (billig rom).

Hvis man stadig har lyst til at kvæle abekatten (nyde spiritus) yderligere beder man blot bademesteren, smokingaben (tjeneren) om frisk vand i karrene, eller alternativt siger man blot: ’vi gentager spøgen’ (at bede om endnu en omgang).

Til den pikløse opvarter (servitricen – med al respekt) kan man til sidst bede om en hel kanon (en hel flaske brændevin), hvorefter man ofte betaler regningen og husker at give en stavl; altså sovs og kartofler; du ved, lidt bordpynt (drikkepenge).

Drikke drikker

På dette tidspunkt har man sandsynligvis fået en gedigen blyhat på (at være beruset); man trækker med en bjørn og går med et skab. Kort sagt har man ikke købt bolsjer for alle pengene; man har spist noget man ikke kunne tåle at drikke.

Eller måske er man kun halvgående, en smule bedugget, ikke helt appelsinfri (småfuld) og er altså ikke edderkanonfuld.

Under alle omstændigheder har man højest sandsynligt fuldesyge (tømmermænd) dagen derpå, man har en smed i panden. Men hvad kan man stille op, når man har en tør plet i halsen der skal fugtes?

Hold da fest! Det var en ordentlig røvfuld gamle danske slangudtryk fra værtshuset. Nogle af dem kender (og bruger) du måske allerede, men forhåbentligvis har du også gjort dig nogle nye spændende og sjove sproglige bekendtskaber.

Og for at du kan få et lidt bedre overblik over hvilke udtryk du straks må begynde at bruge på dit nært forestående værtshusophold, følger her en massiv liste over de, i indlægget nævnte, superlækre druk og drukrelaterede slangudtryk.

Oversigt over udtryk

Béverding, snabelvaskeri (værtshus)

Bajser, ølbajer, en kringle, en spids (øl)

Drankerjern, opdrager, samfundshjælper (øloplukker)

Arabisk bjergmokka, mosevand (kaffe)

Kridtvand (fløde)

Kopattesaft (mælk).

Hestebajer, kommunebajer, gåsevin (vand)

Bøvand, knaldvand (sodavand)

Jomfrutis, hyænetis, pisvand (te)

Gibbernak(ker), en til den hule tand (en genstand)

Spille på glastrompet, at hælde på dunken, at krumme albuen, at kvæle abekatten (nyde spiritus)

En halv abe (en halv flaske brændevin)

Hof-dessert (Carlsberg hof)

Tuborger (Tuborg)

At fugte talentet (at gå på druktur)

Gravstedet (bordet på et værtshus)

En skrål, skid ål!, skål i skuret, skål og skide være med det, værsgo og skyl!,

skal vi støde vores genstande sammen?, må jeg røre ved din kop? (skål)

At køre en tur med glaskareten (at lade flasken gå rundt)

Sødsuppe, pigepatte (drikke med lidt alkohol)

Dinglevand (drikke med meget alkohol)

Slaverom (billig rom)

Bademesteren, smokingaben (tjeneren)

Frisk vand i karrene, vi gentager spøgen (en ny omgang)

Den pikløse opvarter (servitricen – med al respekt)

En hel kanon (en hel flaske brændevin)

En stavl, sovs og kartofler, bordpynt (drikkepenge).

At have blyhat på, trække med en bjørn, gå med et skab, man har ikke købt bolsjer for alle pengene, man har spist noget man ikke kunne tåle at drikke, edderkanonfuld (at være beruset)

At være halvgående, bedugget, ikke helt appelsinfri (småfuld)

Fuldesyge, at have en smed i panden (tømmermænd)

At have en tør plet i halsen (undskyldning for massiv druk, dagen derpå)

Richard Møller Nielsen

Først vender vi blikket mod den tidligere fodboldlandstræner Richard Møller Nielsen, der til verdenspressen udtalte: “Screw down a little bit your expectations.”

Et mere perfekt eksempel på en ufrivillig direkte oversættelse er svær at nævne. Og findes der nogen bedre form for komedie end den ufrivillige slags? Det tror jeg ingenlunde. Så tak for den perle hr. Nielsen.

I kommentarfeltet på youtube kan man i øvrigt erfare, at den gode landstræner efter sigende har udtalt følgende, på et pressemøde: ”You, with the finger up there.”

Der kan man undre sig over lige præcis hvor den gode journalist har fingeren oppe. Og der hersker vist ingen tvivl om, at det smukkest er, når disse pseudo engelske sætninger bliver bare en anelse perverse. Så endnu en gang, of the heart, thank you.

thank you

Villy Søvndal

I det andet eksempel deltager ingen ringere end den altid rene Villy Søvndal. Dette klip fra ‘Det Nye Talkshow‘, er et sammensurium af Søvndals lækre engelske fraser og udtalelser. Læg især mærke til den dejlige danske accent, idet han siger: ”The ice is melting at the poles.”

En tilfældig politibetjent

I det sidste eksempel følger vi en politibetjent på arbejde. Han afhører en mistænkt i forbindelse med et overgreb på en ældre dame, idet han siger: ”You have been inside an old lady?”

Klippet er fra programmet Politistationen på TV3+, og er fanget af redaktionen på det altid dejlige program: ‘Natholdet’.

Og teknisk set, siger betjenten så ikke, at den mistænkte fysisk har været inde i damen? Altså at han har slået lejr derinde og tilbragt 14 dages ferie inde i damen? Under alle omstændigheder er der tale om engelsk i den mindre præcise variant.

politibetjent

The Julekalender – en blanding af engelsk og dansk sprog

Disse eksempler leder på sin vis tankerne hen på ’The Julekalender’, hvor de 3 gentle-mænd fra De Nattergale, synger og snakker sig igennem 24 afsnit af en god og satirisk blanding af det danske og det engelske sprog.

Jo, det kan du da snildt huske. Du skal bare Think you lige a little about.

Og lige en tis-clamer: ’når der allerede er andre der har gjort grin med folkene i mine eksempler, så er det ok, at jeg også gør det’. Det er alle i god sjov og derudover er det selvfølgelig med alt respekt.

Socialklasse 5 og remoulade

Udtrykket socialklasse 5 bruges desuden stadig – men jeg forslår en udvidelse af betydningen, således at socialklassen ikke kun afhænger af hvor mange penge man har, eller hvor mange der arbejder under en. På den måde kan det diskuterbart også være socialklasse 5 at spise remoulade til sine pomfritter på grillbaren.

I dag findes der en tilsvarende (måske uofficiel) opdeling af social status, hvor faktorer som økonomi og uddannelse stadig vægter højt, men hvor for eksempel netværk og geografisk tilhørsforhold også spiller en rolle. Og det er sidstnævnte der er særlig interessant.

En opdeling af social status i forhold til nabolag

For det må være muligt at lave en form for social status-taksonomi (hierarkisk opdeling) ud fra hvilken by man bor i.

I Københavnsområdet ville områder som for eksempel Vesterbro, Frederiksberg, Østerbro, (visse områder på) Nørrebro, Christianshavn og (visse steder på) Amager ligge højt på skalaen. Mens byer som Brøndby, Albertslund, Glostrup, Avedøre og Ishøj ville ligge i bunden af skalaen. Derudover ville byer som for eksempel Valby og Vanløse ligge et sted i midten af listen. Og hvis vi tæller udkants-københavn med (du ved, Københavns helt egne rådne banan), så ligger byer som Hillerød, Holte og Hellerup naturligvis højt på social status-listen.

Og i stedet for at nævne diverse forbehold, vil jeg nøjes med at sige (skrive) at ovenstående er med alt respekt.

Mange mennesker tager nemlig deres geografiske tilhørsforhold meget alvorligt og forsvarer gerne ’deres by’ i en diskussion. For ligesom ens by spiller en væsentlig rolle i forhold til ens sociale status og selvforståelse, er denne også en del af ens identitet. Dette kan i øvrigt forklare, hvorfor et stigende antal mere eller mindre retarderede unge får lavet T-shirts med deres bys postnummer på, eller sågar får tatoveret postnummeret på overarmen.

Derudover bruges det geografiske tilhørsforhold ofte i forbindelse med hiphop-kultur. ’Havnen’ med Jokeren, ’Dobbelt A’ med Niarn og L.O.C’s talrige referencer til ’8210’ er blot et par eksempler på dette.

Jokeren – Hvor du fra?

Denne social klasse-opdeling ud fra geografiske faktorer, ville derudover snildt kunne udvides og gøres mere præcis ved en underdeling af områderne i de forskellige byer, da nogle områder på for eksempel Østerbro er mere ’overklasse’ end andre. Og lur mig om man ikke stadig kan finde en grillbar i udkants-hellerup, hvor de serverer en gedigen omgang pommes frites med remoulade.

Hvorfor er der så mange grå biler?

Hvorfor laver man egentlig så mange grå biler? Er grå en billigere farve end andre farver eller er det noget med sikkerhed? Man burde lave flere røde, orange, blå og gule biler, for ikke at tale om de mere kunstnerisk udsmykkede af slagsen – med tegninger og billeder på (Og her er selvfølgelig ikke inkluderet de der irriterende taxa’er med reklamer på – med fare for at lyde som en sur gammel mand, så er der sgu da snart ikke nogen steder man kan blive fri for reklamer mere). Når biler nu har en så massiv tilstedeværelse i bybilledet burde man da overveje deres farver og disses effekt på borgernes humør.

Grå eller sølvfarvet?

Bevares, nogle ville måske påstå at de ikke er grå, men sølvfarvede (eller grå/sølvfarvede) og måske er det bare mig der ser glasset som halv tomt, mens jeg hører Tom Waits og er gammelmandsdeprimeret. Men for mig er glasset kun halv fyldt, når indholdet er cola (og altså ikke cola light, cola zero – zero’et står i øvrigt for zero taste til dem der ikke skulle vide det, eller pepsi-cola, eller jolly-cola, men rigtig Coca Cola).

Og er sølv egentlig en bedre eller gladere farve end grå, når nu en del mennesker ikke skelner mellem dem, eller blander dem sammen – i hvert fald når det gælder biler? Der var for eksempel en del der vandt sølv ved OL i år, der ikke just var ekstatiske – måske fordi  sølvfarven her er forbundet med den evige to’er, og derfor ikke er en glad farve.

Flere guldbiler, tak

Ifølge denne (noget ulogiske) logik, burde vi lave flere guldbiler – og det er måske ikke så dårlig en ide. Den farve burde de i øvrigt bruge noget oftere i ’Pimp My Ride’. Det er nok den mest ’bling’ farve nogensinde. Hvis bilerne var guld i stedet for grå, er jeg sikker på at flere mennesker ville være glade.

Guldbil

Forskellige betydninger i farver

Farver kan desuden være metaforer for mange forskellige ting; at være blå er at være trist – eller måske er, ’at have det blå’ (the blues), en bedre oversættelse? Man kan også have det røde – kommunister i lysthuset som man siger – men det er en helt anden snak. At være blond er ofte associeret med at være uintelligent – at være blank, spejlblank eller blanco. Og blanco betyder jo hvid på spansk – altså er man uintelligent, hvis man er hvid. Ja, jeg er et sandt ’argumentationslogikkens vidunder’.

Farver kan også bruges til diskriminerende formål: ’white trash’, gule skævøjede ris-gnaskere eller sorte svin; gad vide om man ikke diskriminerer indianere nok – jeg kan i hvert fald ikke lige komme i tanke om et udtryk med ’røde et-eller-andet’ (bortset fra rødhud, hvilket måske ikke er så diskriminerende igen?).

The blues

Diskrimination via mad og nationalitet

Desuden har jeg i nogen tid studset over hvordan og hvorfor der bliver diskrimineret ved hjælp af mad: ’Kartoffel-dansker’, ’Ris-gnasker’,  ’frø-spisende franskmænd’ og ’Spaghetti-spisende italienere’. Jovist, de to sidstnævnte siger man måske ikke direkte, men fordommen eksisterer stadig (Jeg skal lige tilføje at alt hvad der står i dette afsnit selvfølgelig er med alt respekt).

Jeg vil gerne slutte af med at yderst relevant citat fra den fremragende pop-gruppe ’Eiffel femogtres’, både på grund af det relevante element, men samtidig fordi jeg beundrer dybden i det lyriske univers:

”I’m blue – da ba dee da ba die

Da ba dee da ba die

Da ba dee da ba die”

Og smukkere kan det vidst ikke udtrykkes.