Hele hovedgaden emmer – af landmænd fit for fight”

C.V Jørgensens sproglige geni-streger

Det sir’ sig selv at Carsten Valentin Jørgensen ikke kan blive forbigået i en blog om sprog og kultur. Et glimragende eksempel på hans tekstlige udfoldelser finder man i 1980’er hittet ’Costa del Sol’, der er spækket med lyriske lækkerbidskener og sproglig opfindsomhed.

For eksempel kan nævnes disse to tekstlinjer med paradoksalt indhold:

” & danderer den nu flittigt i dansker-koloni”

” I vort ny-nazistiske & asociale sammenhold”

Derudover bruger han udtrykket ’over alle bjerge’, men med et tvist. Han udskifter ordet ’alle’ med ordet ’samtlige’ og blandt andet denne lille detalje gør en væsentlig forskel i det lyriske – den pepper på sin vis teksten op og gør den mere interessant at dykke ned i og lytte til.

En anden interessant tekstbid er den famøse ’inciterende flamingo’ i hans swimmingpool.

Ordet inciterende betyder noget i stil med ’at igangsætte’ eller ’at anspore’. Så kan man overveje hvilken betydning der ligger i en ’igangsættende flamingo’? Ja, det er ikke ligefrem et stykke kage.

En Inciterende flamingo?

C.V Jørgensens lyrik versus Nik og Jays

Jovist, man kan have tendens til en ’i-gamle-dage-da-vidste-man-hvad-musik-og-lyrik-var tilgang. Men hvis man sætter hr. Jørgensens tekster op mod for eksempel Nik & Jays, er forskellen ret tydelig:

”Jeg nærer en afgrundsdyb beundring

for dit selvudslettende one man show”

(C.V. Jørgensen)

”Hva så Danmark, er I klar?
Til Nik og Jay i hårde hvidevarer
Smadrer hoteller, smadrer din guitar
Fuck alting, jeg vil bare være rockstar”

(Nik og Jay)

Og det er ikke fordi jeg dømmer nogle musikere til at være bedre end andre (selvom C.V Jørgensen er langt bedre). For teksten skal selvfølgelig også passe til genren, personlighederne, musikernes image og vigtigst af alt – til musikken. Så nogen gange er der ikke som sådan behov for en dyb poetisk tekst – hvilket for eksempel gælder i Techno- eller Dance-genrene. Andre gange fylder lyrikken en langt større del af musikken – for eksempel i folk-rock hvor historierne er i centrum.

Det kan selvfølgelig diskuteres hvor vigtigt det lyriske er i for eksempel Nik og Jay og Rasmus Seebachs musik, men under alle omstændigheder bliver man nødt til at bedømme lyrikken også i forhold til hvilken genre og band der er tale om.

Når det så er sagt, kunne vi snildt bruge nogle flere poeter af C.V Jørgensens kaliber på den danske musikscene – det sir’ sig selv.

Tekst-eksempler fra Itsi Bistsi og Dunhammeraften

I 1967 udgav Steppeulvene deres første og eneste LP med titlen Hip, og i centrum for gruppen stod Eik Skaløe (tekst og vokal) og Stig Møller (guitar). Lyrikken på pladen er, ligesom musikken, en blanding af det psykedeliske og den originale folk-rock fortælling. Og tekstforfatteren Eik Skaløe bidrager med stribevis af fantastiske rim. For eksempel:

Bare tæer – skarabæer og Brystkarameller – trøst-karaveller.

Og i det hele taget bidrager han med nogle ret unikke og på sin vis poetiske tekstbidder. For eksempel finder man en reference til samtidsidolet Bob Dylan i dette tekststykke:

Det flyvende tæppe går klokken otte – Bob Dylan har ringet og sagt vi ka’ nå det.

Og de syrede og til tider humoristiske elementer ses (læs: læses) blandt andet her:

Frøerne taler det samme sprog som – Mester Jakel i sin bugtalerkrog.

I Frue Kirke kan ingen begribe – hvem der sidder og ryger på orgelpibe. 

Over øen er himmelviften jo blå – når man har sine violette snabeltyrkersko på.

Dunhammeraften

Disse eksempler er blot udpluk fra to forskellige Steppeulve-sange; Itsi Bistsi og Dunhammeraften, men mange af de andre numre på albummet er også spækket med fascinerende sproglige elementer, der er værd at kigge nærmere på, hvis man brænder for den psykedeliske og enestående rocklyrik.

Så hvad enten du er steppeulvs-jomfru eller bare flower-power, hippie-nostalgisk er du hermed inviteret til lama-bal. Du kan starte med at opleve de to omtalte numre her:

Dunhammeraften

Itsi-Bitsi