Hvordan stand-upper George Carlin?

George Carlin behandler emner såsom politik, religion, sprog og ting der generelt irriterer ham. Og med et enestående skarpt blik for det ulogiske og absurde i forskellige hverdagsfænomener, er hans stand-up (som alt god stand-up jo er), noget mange kan relatere til. Man kan med rette beskrive ham som en sur gammel mand, men måden han brokker sig på er sprogligt og logisk set til tider på grænsen til det geniale.

George Carlin om ‘Soft Language’

I dette indlæg fokuserer jeg naturligvis på et af de sproglige aspekter af livet som George Carlin behandler – nemlig soft language. Man kan oversætte det nogenlunde med ’blødsødent sprog’, selvom det yder udtrykket hundrede procent retfærdighed.

I denne del af hans show ’Doin’ it again’ fra 1990 snakker han om eufemismer (andre ord for noget) der gør sproget blødsødent; udtryk der pakker de simple facts ind i et tæppe af uigennemtrængelig sproglig beskyttelse fra realiteterne. Et ’soft language’ der beskytter én fra sandheden ved at forklæde udtrykkene og gøre dem mere distancerede, end de måske egentlig burde være.

Ikke George Carlin

Fra ‘Shell shock’ til ‘Post traumatic stress disorder’

Eksempelvis nævner Carlin udtrykket Shell shock fra 1910’erne, der senere blev til Battle fatigue (1940’erne), som blev til Operational exhaustion (1950’erne) og endelig til: Post traumatic stress disorder (1960’erne) (sidstnævnte bruger vi så vidt jeg ved stadig i dag).

Hans pointe er, at der er meget langt fra Granatchok til Post traumatisk stress syndrom; den meget direkte og enkle version af ordet fra gamle dage er blevet udskiftet med den meget længere, mindre voldsomme og mere kliniske og forklædende betegnelse. Hvorfor ikke bare kalde en granat for en granat? Er det en form for politisk sprog-spin for at få krigsrelaterede udtryk til at lyde mildere? Kan vi ikke længere tåle at høre og kalde tingene for hvad de egentlig er?

Andre eksempler han nævner er: false teeth – dental appliances, car crashes – automobile accidents, house trailers – mobile homes, kill people – neutralize people, deaf – hearing impaired og den dejlige: ”Poor people used to live in slums – now the economically disadvantaged occupies substandard housing in the inner cities”.

PTSD

Fra krigsministeriet til forsvarsministeriet

Og manden har jo fuldstændig ret. På dansk kan det eksemplificeres med at forsvarsministeriet i gamle dage hed krigsministeriet; se det er da et fokusskifte, en helt modsatrettet sproglig indpakning – og der er vel at mærke tal om nøjagtig den samme ting. Det viser i høj grad sprogets magt, og der er garanteret mange andre eksempler på ’soft language’ på dansk. En variant af dette er i øvrigt de engelske job titler vi bruger på dansk (som du kan læse mere om i dette indlæg).

Sjove og intelligente youtube klip med George Carlin

’Soft language’ er bare én af rigtig mange gode og sjove pointer George Carlin har, og han er bestemt et besøg på youtube værd. Som en lille bonus har jeg derfor opstillet en række af mine favorit George Carlin youtube-klip. Nyd.

English Language

Commercial Bullshit (læs i øvrigt mit indlæg om Økologi-retorik her)

10 commandments

A Place For Your Stuff

Soft Boy Names

White People

Fear Of Germs

List Of People Who Ought To Be Killed

‘I effekt’: “hvis jeg må være så Lars at betale for dit fernet branca shot”, “ej, det er virkelig Lars af dig – du har sgu altid været overdrevet Lars”.

Gramsespektrum

Dem der kender det gamle satire radioprogram gramsespektrum, ved desuden at Lars ikke er et navn – det er den lyd det siger når man lukker en bildør. Derudover har vi i gramse-terminologi: Mikkel, der er et sjældent VVS værktøj og Rasmus, der forklares med dette eksempel: “moaa.. Jeg skal lave Raaasmuus!”.

George Carlin

‘Den sene’ stand up komiker George Carlin – snakkede desuden om en ny bølge af meget lidt (meget mere mindre) maskuline drengenavne såsom:
Josh, Toby, Randy, Dylan og Brandon. Og ja jeg ved godt at de to sidstnævnte er fra Beverly Hills 90210, og jo, de var måske maskuline i de tidlige 90’ere, men er det ikke en anden snak idag? – Navne kan vel i og for sig være på mode lidt ligesom tøj kan være det.
Men hvad skete der med solide, massive navne som Frank, John og Peter? Dem kunne man stole på, siger George Carlin, hvor imens man ikke rigtig kan stole på Toby. Og der er en form for sandhed i at vores navne i en vis grad definerer hvem vi er og hvordan vi bliver opfattet af andre mennesker. I gamle dage havde vi ofte et efternavn, der svarede til vores erhverv, og det er stadig praksis i en del lande. For eksempel kender jeg er 60 årig spansk mand, der hedder ‘danser’ til efternavn. Hvad ville du hedde, hvis dit efternavn skulle være lig dit erhverv? Det lyder lidt mærkeligt ikke sandt? John social og sundheds plejer eller Ronnie pilot (sidstnævnte ville nok aldrig finde sted – navnet passer bare ikke med erhvervet).

Friends

Når dette indlæg nu handler om navne, er det næsten uundgåeligt at komme ind på numerologi, hvilket minder mig om en ‘venner’ episode, hvor Pheope skifter navn til ‘Princess Consuela Banana-hammock’, hvorefter hendes kæreste i serien skifter navn til ‘Crap Bag’ – first name ‘Crap’, last name ‘Bag’, som han siger. Og jeg er sikker på at der er røget mangt et mærkeligt navn gennem numerologi-maskinen igennem tiden. Hvad ville dit numerologi-navn være? Mit ville muligvis være: ‘Mek pek Aberdeen Sigurdsdottir-Jovi’ eller noget i den dur. (hvorfor er noget aldrig i den mol – måske bliver det for trist? Hvis du ikke forstår joken, så spørg en af dine musikervenner – husk at jeg har lov til en dårlig joke per indlæg).

Friends

Simpsons og the great circle of Lars

I en anden boldgade har vi de humoristisk sammensatte navne såsom: ‘Erik Sion’ og ‘Abel Ort’, der vel nok i en eller anden grad er vandrehistorier. Eller hvad?
Den amerikanske pendant til dette, finder man i ‘The Simpsons’, hvor Bart laver telefonfis (dejligt ord i øvrigt) med bartenderen Moe. Bart spørger blandt andre efter: ‘Amanda hug’n’kiss’, hvortil Moe svarer: “Hey everybody! I’m looking for ‘Amanda hug’n’kiss’ (a man to hug and kiss).
Andre lækre eksempler er: ‘Al coholic’, ‘Seymour butts’, ‘Homer sexual’, ‘Hugh jass’ og endeligt: “hey everybody! Put down your glasses ‘Ivana tinkle’.

I øvrigt er det kommet på mode at navngive ens børn (altså fornavnet), efter den by, eller det land, de er født i, hvilket resulterer i navne som for eksempel: ‘Paris’, ‘India’, ‘Texas’ og ‘Berlin’. Denne praksis bliver dog en del mindre glamourøs, når man for eksempel er født i Hvidovre. Eller værre endnu – hvis man er født i ‘tarm’ eller ‘kællingehøj’.

Men ligemeget om du hedder Claus, Paris eller Lem, indgår dit navn i livets store kredsløb.

“And so we are all connected in the great circle of Lars”.

The Great Circle of Lars