Og hvorfor ikke benytte denne ordbog til en form for ord-renæssance for en række af disse gamle danske ord? For eksempel kunne man snildt benytte sig af ord såsom:

Fissel tud

Gamle danske ord fra Moths ordbog

Fissel-tûd. en kaldes den, som ei kand tie.  

– Vi kender vist alle sammen sådan en rigtig fisseltud-type, der bare aldrig holder op med at snakke.

Dàg-sladder /en/ kaldes den, som driver dagen bort, med unyttig snak.

– Lidt i samme kategori finder vi en dag-sladder, der ikke får bestilt noget, men i stedet driver den gevaldigt af.

Kladdre /at/ er at sladdre. gøre unyttigt arbeid.

– Kladdre er simpelthen et dejligt alternativt ord til ’at sladre’.

Prouste-mave. dvs. en stôr mave.

– Hermed er vi rykket over til de krops-relaterede udtryk. Og ja, forklaringen siger (forklarer) lidt sig selv.

Jette, Jokel, Jyte, Jøte /en/ter. Er en mere en gemên høi Mand.

– Næste gang du støder på en usædvanlig høj mandsperson, har du nu flere muligheder for, hvad du kan kalde ham.

Kvinde-pit /en/ Clitoris.

– Måske spørger du dig selv: ‘Har vi egentlig brug for flere navne for ‘klitoris’? Og svaret er naturligvis: ’ja’.

Efternon. Er eftermiddag.

– En dejlig blanding af engelsk og dansk. Ja, angliseringen startede tidligt i det danske sprogs historie.

Sable af /at/ Er at overvinde.

– For eksempel: ”Jeg fik virkelig sablet den forkølelse af hurtigt”.

Tabst /en/ Er skade, som mand fâer ved det mand taber noget.

– mig bekendt findes et sådan ord ikke i vores nutidige danske sprog. Og specifikke ord, er bare generelt fantastiske (det betyder altså ‘en skade man pådrager sig, når man taber noget’).

Mai-kissebær /de/ kaldes kissebær, som bliver tilig moene.

– Ordet ‘kissebær’ er en meget fin variation af ‘kirsebær’, som man snildt kunne tage op igen. Det har desuden lidt børnesprogs-karakter.

Endelig har jeg udvalgt 2 ord, som efter min mening bør få en øjeblikkelig ny betydning:

Bòg-nar /en/ kaldes en bòggek.

– Det er (for mig) usikkert, hvad dette udtryk egentlig indbefatter. Men i hvert fald kunne det være et nedsættende udtryk om en person der læser virkelig mange bøger, og som resultat, er overdrevet bedrevidende omkring alt. En bog-nar.

Salsadelle. inc. Salsadelkla. Var før de Ilerkaoners by i Tarragoniske Spanien, nu en landsby i Valens. ligger elve mile nôrdost fra Segorbe by.

– Som du kan se betegner ordet en by i Spanien, men det kunne for eksempel sagtens have betydningen ’en frikadelle dyppet i salsa’.

Salsadelle?

Og hermed vil jeg på den kraftigste opfordre alle sprogentusiaster (læs: nørder) til at gå på opdagelse i den gode hr. Moths ordbog. Der er mange fine udtryk og det koster ganske gratis.

I sin tid var jeg på oprydningstogt i min fars havestue, og her faldt jeg over en gammel slang ordbog, trykt i 1966. Bogen er, i modsætning til andre ordbøger og opslagsværker, opdelt i emner, frem for alfabetisk, hvilket gør det oplagt at skrive om disse udtryk med udgangspunkt i specifikke emner.

Og hvad er så de 4 mest essentielle emner for alle mennesker? Jo, det er selvfølgelig: mad, drikke, søvn og sex – ikke nødvendigvis i den rækkefølge. Og eftersom det er netop de 4 elementer vores krop og sind har allermest brug for, er disse naturligvis også centrum for et vist sproglig fokus, ikke mindst indenfor slangudtryk.

I denne første del af den store gamle danske slang tetralogi (trademark), er der (ligesom i manges gymnasietid) fokus på druk.

snabelvaskeri

Værtshusslang

Men før vi bevæger os ned på den lokale béverding (værtshus) for at trække en bajser (øl) op med et drankerjern (øloplukker), kan der eventuelt blive varmet op med en god kop kaffe med mælk. Eller måske snarere en kop arabisk bjergmokka med kridtvand (fløde) eller lidt mosevand med en smule kopattesaft i (mælk).

Og hvis man endnu ikke er hoppet på ølvognen, er der altid plads til en hestebajer, en kommunebajer eller måske lidt gåsevin (vand). Og har man iført sig spenderbukserne hører det sig til at springe med en femmer’ til en bøvand eller en knaldvand (sodavand).

Og på sidste stop på vejen mod bodegaen, bør nydes en gang jomfrutis, hyænetis eller pisvand (te).

Bajser

Når man så endelig slår sig ned ved baren på det lokale snabelvaskeri (værtshus), kan man med fordel bestille en gibbernak(ker) (en genstand) – du ved, en til den hule tand. Eller man kan måske ligefrem spille på glastrompet (nyde spiritus) med en halv abe (en halv flaske brændevin). Og selvfølgelig skal der også være plads til en ølbajer, en kringle, en spids – om det så er en hof-dessert (Carlsberg Hof) eller en tuborger (ja, hvad tror du selv?). Og når øllerten skal lukkes op tages opdrageren eller samfundshjælperen i brug (øloplukker).

Og hvis man er ude at fugte talentet (på druktur) og er blandt venner, og man dertil sidder ved gravstedet (bordet på et værtshus), kan man jo passende udbringe en skål – eller måske snarere en skrål eller en skid ål!, for ikke at tale om de tilføjende skåle; skål i skuret, skål og skide være med det eller den tandlægeinspirerede: værsgo og skyl!

Hvis man sidder overfor en af det modsatte køn, bør man tage den kække kasket på og udbryde: ’skal vi støde vores genstande sammen?’, eller den altid gode: ’må jeg røre ved din kop?’. Læs i øvrigt mit indlæg om scorereplikker her.

Skulle man have lyst til yderligere at hælde på dunken eller at krumme albuen (nyde spiritus), anbefales det at køre en tur med glaskareten (at lade flasken gå rundt), og hvis man ikke er til sødsuppe eller pigepatte (drikke med lidt alkohol), må man nødvendigvis nyde en gang dinglevand (drikke med meget alkohol) og naturligvis helst ikke en slaverom (billig rom).

Hvis man stadig har lyst til at kvæle abekatten (nyde spiritus) yderligere beder man blot bademesteren, smokingaben (tjeneren) om frisk vand i karrene, eller alternativt siger man blot: ’vi gentager spøgen’ (at bede om endnu en omgang).

Til den pikløse opvarter (servitricen – med al respekt) kan man til sidst bede om en hel kanon (en hel flaske brændevin), hvorefter man ofte betaler regningen og husker at give en stavl; altså sovs og kartofler; du ved, lidt bordpynt (drikkepenge).

Drikke drikker

På dette tidspunkt har man sandsynligvis fået en gedigen blyhat på (at være beruset); man trækker med en bjørn og går med et skab. Kort sagt har man ikke købt bolsjer for alle pengene; man har spist noget man ikke kunne tåle at drikke.

Eller måske er man kun halvgående, en smule bedugget, ikke helt appelsinfri (småfuld) og er altså ikke edderkanonfuld.

Under alle omstændigheder har man højest sandsynligt fuldesyge (tømmermænd) dagen derpå, man har en smed i panden. Men hvad kan man stille op, når man har en tør plet i halsen der skal fugtes?

Hold da fest! Det var en ordentlig røvfuld gamle danske slangudtryk fra værtshuset. Nogle af dem kender (og bruger) du måske allerede, men forhåbentligvis har du også gjort dig nogle nye spændende og sjove sproglige bekendtskaber.

Og for at du kan få et lidt bedre overblik over hvilke udtryk du straks må begynde at bruge på dit nært forestående værtshusophold, følger her en massiv liste over de, i indlægget nævnte, superlækre druk og drukrelaterede slangudtryk.

Oversigt over udtryk

Béverding, snabelvaskeri (værtshus)

Bajser, ølbajer, en kringle, en spids (øl)

Drankerjern, opdrager, samfundshjælper (øloplukker)

Arabisk bjergmokka, mosevand (kaffe)

Kridtvand (fløde)

Kopattesaft (mælk).

Hestebajer, kommunebajer, gåsevin (vand)

Bøvand, knaldvand (sodavand)

Jomfrutis, hyænetis, pisvand (te)

Gibbernak(ker), en til den hule tand (en genstand)

Spille på glastrompet, at hælde på dunken, at krumme albuen, at kvæle abekatten (nyde spiritus)

En halv abe (en halv flaske brændevin)

Hof-dessert (Carlsberg hof)

Tuborger (Tuborg)

At fugte talentet (at gå på druktur)

Gravstedet (bordet på et værtshus)

En skrål, skid ål!, skål i skuret, skål og skide være med det, værsgo og skyl!,

skal vi støde vores genstande sammen?, må jeg røre ved din kop? (skål)

At køre en tur med glaskareten (at lade flasken gå rundt)

Sødsuppe, pigepatte (drikke med lidt alkohol)

Dinglevand (drikke med meget alkohol)

Slaverom (billig rom)

Bademesteren, smokingaben (tjeneren)

Frisk vand i karrene, vi gentager spøgen (en ny omgang)

Den pikløse opvarter (servitricen – med al respekt)

En hel kanon (en hel flaske brændevin)

En stavl, sovs og kartofler, bordpynt (drikkepenge).

At have blyhat på, trække med en bjørn, gå med et skab, man har ikke købt bolsjer for alle pengene, man har spist noget man ikke kunne tåle at drikke, edderkanonfuld (at være beruset)

At være halvgående, bedugget, ikke helt appelsinfri (småfuld)

Fuldesyge, at have en smed i panden (tømmermænd)

At have en tør plet i halsen (undskyldning for massiv druk, dagen derpå)