10 udtryk, der kan forstås både på engelsk og på dansk

Og eftersom disse udtryk er en smule sjældne, har jeg forfattet en lille og eksklusiv liste til dig, kære læser, på elleve styks af slagsen. De kommer her:

1. God mad

2. Fart kontrol

3. Slut

4. 007: Agent Under Fire

Agent Under Fire

5. Bad Toilet

6. Boghandler

7. For rent

8. I fart

9. Save files

Save files

10. Tyre lever

Ja, det er i sandhed en sproglig finurlighed helt i sin egen kategori. Og hvis du skulle sidde og brænde inde med flere eksempler på udtryk, der både kan forstås på dansk og på engelsk, skal du være så hjerteligt velkommen til at bidrage med dem i kommentarfeltet nederst på siden.

Hvorfor bruger vi forkortelser?

Grundlæggende er vi ret dovne (også sprogligt set), og forkortelser gør det simpelthen lettere og hurtigere at få kommunikeret det man vil. Men for at denne kommunikation skal lykkedes, må alle parter i kommunikationen nødvendigvis have kendskab til betydningen af de brugte forkortelser. Hvis dette kendskab ikke er tilstede, skaber brugen af forkortelser egentlig bare forvirring og forundring – som med forkortelsen FUBAR i første del af ‘Saving Private Ryan’.

Og for at skabe et større kendskab til de talrige chat og internet forkortelser, der bliver brugt på dansk og engelsk, har jeg samlet en bunke af disse, så du kan være ung med de unge, med på beatet, oppe i klubben og den slags.

Eksempler og forklaringer på engelske forkortelser

Angliseringen af det danske sprog strækker sig i den grad længere end almindelige ord; for mange engelske forkortelser bliver brugt direkte, og uden oversættelse, i det danske sprog.

Et par af de mere almen brugte i kategorien chat-forkortelser er:

BRB – Be Right Back

BTW – By The Way

FYI – For Your Information

IMO – In My Opinion

IRL – In Real Life

NP – No Problem

WTF – What The Fuck

THX – Thanks

YOLO – You Only Live Once

FFS – For Fuck Sake

Og de grine-realterede:

LOL – Laughing Out Loud

LMAO – Laughing My Ass Off

ROFL – Rolling On Floor Laughing

ROFLMAO – Rolling On Floor Laughing My Ass Off

Og den lækre, og mindre kendte:

PMSL – Piss/pissing My Self Laughing

PMSL

Herudfra kan man konkludere, at man griner rigtig meget og på utrolig mange forskellige måder, i en egentlig chat-situation. Eller i hvert fald skriver man, at man griner meget; for det er nok sjældent at en person der skriver ’ROFL’ rent faktisk ruller rundt på gulvet og griner. Her gælder ’overdrivelse fremmer forståelse’ -princippet åbenbart.

I øvrigt er forkortelsernes svar på ’apropos ingenting’:

OATUS – On A Totally Unrelated Subject

Og hvis du har brug for lidt sarkasme i dine forkortelser, kan du ty til:

O RLY – Oh, Really

Endeligt skal nævnes den altid frække:

WIBAMU – Well, I’ll Be A Monkeys Uncle

Eksempler og forklaringer på danske forkortelser

Anyways, på dansk har vi for eksempel følgende forkortelser typisk brugt i chat-regi:

G – Griner

S – Smiler

ILM – I lige måde

FFD – For Fanden Da

Og de grine-relaterede:

FASAG – Falder Af Stolen Af Grin

MAL – Masser af latter

SAG – Skriger Af Grin

FASAG

Og selvom det, i en net-kommunikations-situation mellem to der skriver på dansk, er mere almindeligt at bruge forkortelserne LOL og WTF, end MAL og FFD, kan jeg i den grad grave ideen om at bruge flere danske forkortelser i net-kommunikation.

Nye danske forkortelser i net-kommunikation

Derfor har jeg et par forslag til danske forkortelser man kunne bruge i den forbindelse:

LU – Langt ude

VLU  – Virkelig Langt Ude

DEF – Den Er Fjong

GS – God Stil

TIBAG – Tisser I Bukserne Af Grin

TIBAG

Og hvis du ikke ligefrem ROFLMAO eller bare LOL over mine forslag, er du meget velkommen til at sige YOLO og finde på nogle selv, som jeg måske kan TIBAG af eller som minimum sige GS og LMAO til. Og TXH BTW.

Logik i garderoben

Forleden sad jeg og kiggede på et skilt, hvorpå der stod ’garderobe’ (hvilket man jo ofte gør). Og pludselig begyndte det sproglig-logiske center i min hjerne at spinde helt ukontrolleret, og jeg begyndte at overveje, hvilke betydninger der egentlig ligger i ordet ’garderobe’.

’Garde’ og ’robe’

Og som så ofte, må man ty til det engelske sprog for at finde den logiske forklaring. ’Garde’ er her en variation af ordet ’guard’ – altså ’vagt’. Vi kender i øvrigt også ordet ’garde’ eller ’garder’ fra de kongelige livgarder, der som bekendt også er vagter.

Livgarden

Derudover har vi ordet ’gardere’, som i ’at gardere sig’ – altså beskytte sig selv. Og dermed ligger betydningen i ordet tæt op af betydningen ’vagt’ – fordi vagten også beskytter.

På engelsk betyder ’robe’, ‘kåbe’ (som i for eksempel ‘badekåbe’), men eftersom en garderobe ikke udelukkende vogter badekåber (selvom man helt klart burde lave en sådan garderobe), må man ty til det spanske sprog, for at finde en mere passende mening i ordet. På spansk betyder ’ropa’ ganske enkelt ’tøj’. A’et i slutningen af ordet er simpelthen bare den feminine endelse på ord på spansk. Og naturligvis er tøj feminint.

Så garde = vagt, og robe = tøj. En tøjvogter, noget der vogter og passer på tøjet, hvilket jo passer meget godt til en garderobe; en bodyguard vogter din krop (så at sige), en livgarde vogter dit liv, og en garderobe vogter dit tøj. Et voila! Sproglig logik lige i dit fjæs.

Bodyguard

Andre ’garde’-ord

Man kunne i øvrigt snildt kalde et alarmsystem eller en lås for en husgarde eller en gardebil. Eller hvad med en gardefod (sko), eller en gardemad/gardemam (et køleskab)? Ja, mulighederne er talrige.

Grundlæggende er vi som mennesker ret dovne, og dette gælder ikke mindst i vores sproglige virke. Derfor bruger vi ofte disse navne-forkortelser (der i øvrigt ligger tæt op ad emnet kælenavne eller øgenavne).

Er navneforkortelser et resultat af sproglig doven-hed?

For eksempel siger vi Mille i stedet for Camilla og Cille i stedet for Cecilie, fordi det bare er nemmere og i nogle tilfælde nok også fordi forkortelserne er mere uformelle, end de rigtige navne. Og hvis man udfolder denne tese fuldstændigt, vil man tiltale de mennesker man kender allerbedst med kun et enkelt bogstav (hvilket faktisk til tider er tilfældet).

Navneforkortelser i England

For eksempel i England er de endnu mere glade for at bruge navneforkortelser end vi er herhjemme:

Edward – Ed

Alexander -Alex

Joanna – Jo

Angelina – Angie

William – Will

Christine – Chris

En omvendt brug af navneforkortelser i forhold til i England

Hvis vi ser på det sidste eksempel ’Christine’, bruger vi på dansk forkortelsen ’Stine’ og på engelsk bruger de forkortelsen ’Chris’. Og det samme gælder for ’Alex’ og ’Xander’, ’Jo’ og ’Anna’ og ’Will’ og ’Liam’ (selvom nogle af disse eksempler klinger lettere udenlandsk).

Hvilken særlig kulturel nuance i sproget, der gør at det ene land vælger den ene del og det andet land, den anden del slår mig i en særdeles gevaldig grad, tør jeg godt hilse at sige.

Ikke desto mindre findes der her en sprog-mæssig systematik, der er bundet af hvilket sprog man beskæftiger sig med – det kan en navneforsker nok sige en del mere om end jeg kan. Men interessant er det i hvert fald.

Hvordan bliver dit navn forkortet?

Inspirationen til indlægget kom fra et nyligt og særdeles glædesfyldt gensyn med den altid kække Michael J. Fox, i det måske største hyl indenfor 1980’er film: ’Back To The Future’.

Der var gået en rum tid siden jeg sidst havde forkælet mig selv med lidt Michael J. Fox (som man siger), og ved dette gensyn var jeg meget opmærksom på det sprog og de udtryk de brugte i filmen. Og hvilke topflotte udtryk!

Om ordet ‘flot’

Og hvis jeg lige må have lov at slæbe dig med ud på et sidespor, forhåbentligvis uden toget kører af skinnerne, eller metaforen gør det..

Er udtrykket ’flot’ ikke i færd med at gøre et gevaldigt comeback eller indtog eller whatever i det danske sprog? Jeg synes det høres oftere og oftere i disse dage og måske på en lettere frisk måde; navnligt i formen: ’han/du er en flot mand’. Måske bliver udtrykkets indtog hjulpet på vej af Natholdet; jeg har i hvert fald hørt hr. Breinholt ytre det adskillige gange.

Fede udtryk fra ’Back To The Future’

Anywho, i filmen ’Back To The Future’ bliver der brugt en række svært svedige udtryk – oftest kommende fra den umanerlig flotte mand: Michael J. Fox.

Blandt andre kan nævnes:

1. Get out of town

2. This is heavy (som i ’dybt’ eller ’kompliceret’ og ikke i betydningen ‘fysisk tungt’)

3. You bet your ass it works

Get out of town

Og fra andre skuespillere:

4. Get you meat hooks off of me.

5. Great Scott!

Udtryk fra ’Back To The Future’ – direkte oversat

Og som den direkte oversatte udtryks-nørd jeg er, kan jeg ikke undgå at bemærke, hvor bootylicious de tre første udtryk ville lyde på den måde:

1. Kom ud af byen (”jeg har lige løbet 20 km. – Kom ud af byen, det er langt!”

2. Det er tungt (måske som en ny facebook forholds-valgmulighed – i stedet for ‘det er kompliceret’)

3. Det kan du vædde din røv på (kan eventuelt udvides med ’søde røv’)

‘Flux’ – et videnskabs-ord

Et udtryk fra filmen man i øvrigt kan undre sig en kende over, er: ’The flux capacitor’ – dén elektroniske opfindelse, der gør tidsrejserne mulige.

Langt de fleste er nok ikke klar over, hvad ’flux’ egentlig betyder, og det har de udnyttet i filmen. Ordet lyder simpelthen som et science fiction, fremtids-videnskabeligt ord i sig selv. Det lyder videnskabs-agtigt. Dette faktum, samtidig med ordets udefinerbarhed, gør at det passer perfekt i filmen; netop fordi man som publikum bare accepterer ordet som værende et ‘videnskabeligt ord’.

videnskabeligt ord

Jeg vil på alle mulige måder anbefale at du ser eller genser filmen. Den indeholder i sandhed et væld af charmerende sætninger og hyggelige 1980’er udtryk.

Det kan du vædde din søde røv på!

Her kan for eksempel nævnes ord som: fuck, cool, nice, awesome og sweet, som jeg personligt tit og ofte (og hyppigt, jævnligt og frekvent) støder på i min hverdag (nogle af disse – for eksempel ’fuck’ – er endda med i den danske retskrivningsordbog).

Har engelsk en negativ eller positiv påvirkning på det danske sprog?

Sædvanligvis indebærer diskussionen af dette emne en argumentering frem og tilbage mellem to yderpunkter. Nemlig hvorvidt det engelske sprog fordærver og har en negativ indvirkning på det danske sprog – om det måske ligefrem er ved langsomt at udrydde det danske sprog, eller om alle disse engelske ord egentlig bare er et udtryk for uundgåelig sproglig evolution, der blot gør sproget mere alsidigt.

Personligt hælder jeg klart mest til det sidste standpunkt, selvom det da til tider kan være enerverende, når folk (inklusiv mig selv) bruger alt for mange engelske ord, når nu man (jeg) ved, at der findes så mange fantastiske og nogle gange mere præcise formuleringsmåder i det danske sprog.

Angliseringen af det danske sprog

Det danske sprog skal nok overleve

I denne artikel fra information, pointerer Professor Henrik Halberg Jacobsen, hvorledes det danske sprog gennem historien altid er blevet påvirket af fremmede sprog – og alligevel har formået at overleve. Der er med andre ord tale om sproglig evolution med påvirkninger fra tysk, italiensk og i nyere tid engelsk og amerikansk. Sommetider er udtryk fra disse fremmedsprog blevet fordansket, og sommetider er de blevet brugt direkte. Under alle omstændigheder bliver mange af disse ord, fra fremmede sprog, med tiden en integreret del af det danske sprog, hvilket resulterer i en vis sproglig mangfoldighed.

Vi oversætter også de engelske udtryk

Anyhow, selvom vi som danskere bruger rigtig mange engelske ord direkte, oversætter vi også af og til nogle udtryk med engelsk oprindelse. Her kan nævnes de forholdsvis moderne forkortelser BF og BFF (Best Friend og Best Friends Forever). På dansk bliver disse oversat til BV og ABV (Bedste Ven og Allerbedste Ven).

Det med at oversætte engelske og amerikanske udtryk (og forkortelser) på den ene eller anden måde, er altså helt klart en mulighed vi ikke må overse. For eksempel kan ’cool’ blive til ’køligt’ (hvis ikke wannabe-hiphopperen ’Kølig Kaj’ havde ødelagt det fuldstændigt) og ’sweet’ kan blive til ’sødt’.

Sweet

’Nice’ er umiddelbart lidt mere vanskeligt at oversætte, men det kunne for eksempel oversættes til: ’lækkert’ eller måske ’venligt’. Forkortelserne LOL, ROFL og alle de andre, får du selv lov til at forsøge dig med at oversætte.

Og bevares, nogle gange er de engelske ord bare mere rammende for det man vil sige eller skrive, og så skal man da ikke være bleg for at bruge dem. Men af og til bruger man nok bare de engelske udtryk fordi man er blevet vant til at bruge dem, selvom der måske findes mere præcist beskrivende ord i det danske sprog, og det er da en crying shame.

Richard Møller Nielsen

Først vender vi blikket mod den tidligere fodboldlandstræner Richard Møller Nielsen, der til verdenspressen udtalte: “Screw down a little bit your expectations.”

Et mere perfekt eksempel på en ufrivillig direkte oversættelse er svær at nævne. Og findes der nogen bedre form for komedie end den ufrivillige slags? Det tror jeg ingenlunde. Så tak for den perle hr. Nielsen.

I kommentarfeltet på youtube kan man i øvrigt erfare, at den gode landstræner efter sigende har udtalt følgende, på et pressemøde: ”You, with the finger up there.”

Der kan man undre sig over lige præcis hvor den gode journalist har fingeren oppe. Og der hersker vist ingen tvivl om, at det smukkest er, når disse pseudo engelske sætninger bliver bare en anelse perverse. Så endnu en gang, of the heart, thank you.

thank you

Villy Søvndal

I det andet eksempel deltager ingen ringere end den altid rene Villy Søvndal. Dette klip fra ‘Det Nye Talkshow‘, er et sammensurium af Søvndals lækre engelske fraser og udtalelser. Læg især mærke til den dejlige danske accent, idet han siger: ”The ice is melting at the poles.”

En tilfældig politibetjent

I det sidste eksempel følger vi en politibetjent på arbejde. Han afhører en mistænkt i forbindelse med et overgreb på en ældre dame, idet han siger: ”You have been inside an old lady?”

Klippet er fra programmet Politistationen på TV3+, og er fanget af redaktionen på det altid dejlige program: ‘Natholdet’.

Og teknisk set, siger betjenten så ikke, at den mistænkte fysisk har været inde i damen? Altså at han har slået lejr derinde og tilbragt 14 dages ferie inde i damen? Under alle omstændigheder er der tale om engelsk i den mindre præcise variant.

politibetjent

The Julekalender – en blanding af engelsk og dansk sprog

Disse eksempler leder på sin vis tankerne hen på ’The Julekalender’, hvor de 3 gentle-mænd fra De Nattergale, synger og snakker sig igennem 24 afsnit af en god og satirisk blanding af det danske og det engelske sprog.

Jo, det kan du da snildt huske. Du skal bare Think you lige a little about.

Og lige en tis-clamer: ’når der allerede er andre der har gjort grin med folkene i mine eksempler, så er det ok, at jeg også gør det’. Det er alle i god sjov og derudover er det selvfølgelig med alt respekt.

Og Danmark er et yndigt, men samtidig lille, land; hvorfor vi bliver bombarderet med en massiv mængde engelske udtryk igennem diverse medier. Og nogle af disse udtryk bider sig fast, og får tilkæmpet sig en plads i det danske sprog.

Der ligger andre betydninger i de engelske ord

Anyhow, der er visse ord og udtryk der lyder bedre når man bruger de engelske betegnelser. Her tænker jeg for eksempel på ordet ‘single’, der har en langt mere neutral og samtidig måske endda lidt cool klang, hvor den danske pendant ’enlig’ lyder en anelse trist og deprimerende. Noget man i den grad ikke ønsker sig at være. Dette viser på fineste vis, hvorledes der med de engelske ord følger variationer af ordenes betydning.

Og hvis vi bliver i kærlighedens tegn (eller måske nærmere boldgade – er kærlighedens tegn ikke de der gamle erotiske film?), og overvejer ordet ’date’ overfor det danske ’stævnemøde’. Efter min mening (og det er jo den i kan grave) har ’date’ en lang mere casual, uforpligtende og overfladisk klang, end ordet ’stævnemøde’, der samtidig med at være lidt gammeldags, klinger langt mere seriøst og skæbnesvangert.

På den måde indeholder disse engelske udtryk en del andre betydninger end de danske ord; og det skal man være opmærksom på, hvis man ønsker at kommunikere klart og præcist.

Jobstillingsbetegnelser på engelsk

Et område hvor vi bruger engelske ord som var det let påklædte piger i hiphop-musikvideoer, er indenfor jobstillingsbetegnelser.

Jeg læste i sin tid en personprofil, der beskrev sit job således: ”Jeg arbejder som Ass. Area Manager.” Og da en form for joke eller humor ikke fulgte umiddelbart efter, stoppede jeg straks med at læse. For hvis man ikke synes det er bare en anelse sjovt, så er man sgu blevet for voksen (lige meget hvor gammel man er).

Men udover at det i den grad er en humoristisk stillingsbetegnelse, er jeg samtidig ikke helt klar over hvad trunten fakkertalt går og roder med på jobbet. Hjælper hun med at administrere et område? Det er da overordentlig vagt!

Engelske job betegnelser

Spademans oversættelser af stillingsbetegnelserne

Anywho, hvis du ligesom mig sommetider har problemer med at tolke disse engelske jobtitler, har den til tider sjove side Spademans Leksikon en oversætter til netop denne knibe.

For eksempel er en Key Account Manager en sælger, en Assistant Floor Superviser en butiksassistent og en Human Ressource Manager en personalechef.

Grunden til den stigende brug af engelsk netop indenfor jobtitler er nok en blanding af internationaliseringen af virksomhederne – der er simpelthen flere udenlandske medarbejdere og folk man skal kommunikerer med og at disse titler simpelthen bare lyder smartere, eller på godt dansk: mere fancy.

Spademanns Leksikon

Min jobtitel er: ’Social Benefit Manager’ (jobsøgende). Hvad er din?