det kan man ikke komme uden om https://theblaze.dk Mon, 20 Mar 2017 07:01:28 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=6.5.8 Der er nok nogen der kan – om sarkasme, ironi med mere https://theblaze.dk/der-er-nok-nogen-der-kan-om-sarkasme-ironi-med-mere/ https://theblaze.dk/der-er-nok-nogen-der-kan-om-sarkasme-ironi-med-mere/#respond Thu, 28 May 2015 13:54:18 +0000 http://theblaze.dk/?p=3476 Selvom jeg, som så mange andre, er svært begejstret for at sætte ting i kasser, kan det være særdeles vanskeligt med visse sproglige udtryk. Derfor har jeg følt mig nødsaget til at bruge det lettere vage, ‘med mere’ i overskriften til dette indlæg.

 

Der er nok nogen der kan

Anyways – netop udtrykket i overskriften, ’der er nok nogen der kan’, kan ikke siges at være ironi, men der ligger en vis sarkasme, spydighed og ikke mindst jantelov i udtrykket. Der er nok nogen der fører sig frem, og måske tror at de er bedre end andre. Der kan også ligge en jalousi i udtrykket; det kan bruges når den det bliver sagt til, på en eller anden måde har det bedre, end den der siger det.

 

Samtidig kan udtrykket variere utrolig meget i alvorlighedsgrad – er det er ord? Det kan siges i en direkte fornærmende eller forurettende tone eller i en mere spøgefuld og lettere tone.

Pudsigt er det også at ‘det som nogen kan’, ofte forbliver uvist. Hvad er det vedkommende kan?

Alt i alt kan det siges at udtrykket meget ofte, om ikke altid, har en negativ klang og betydning.

 

Ja, det siger du jo

Ligesom udtrykket ’ der er nok nogen der kan’, er jeg ligeledes fascineret af udtrykket ’ Ja, det siger du jo’, som også kan have en lettere negativ, om end mere spøgefuld, klang. Det bliver ofte brugt som et signal på mistro og kan lettere placeres i kategorien ’ironi’.

Det er bare super fedt at skrive om ironi

Andre interessante, ironiske udtryk er fx: ’det er godt med dig’ eller ’du er fuld af gode ideer’, som på rigtig god dansk-ironisk manér, fejer folks ideer eller tanker af banen, så der eventuelt kan bliver plads til ens egne, og virkelig meget bedre, ideer.

 

Ironi og sarkasme

Forskellen på ironi og sarkasme er en smule vanskelig at redegøre hundrede procent for, og det kan du nok også finde definitioner på i en lærebog af en art, men i hvert fald er sarkasme oftere negativt og nedladende, hvor ironi måske i flere tilfælde bruges delvist humoristisk. Et udtryk kan i øvrigt godt både være ironisk og sarkastisk på samme tid.

Sarkasme

Sarkasme

 

Udtryk uden indhold

I sin tid, faktisk i den spæde start af denne blog – for små 3 år siden, skrev jeg et indlæg om ’udtryk uden indhold’ som fx ’det kan man ikke komme uden om’, ’sådan er det’ og ’sådan er der så meget’.

Og her til sidst vil jeg bringe en lille tilføjelse til rækken af udtryk uden indhold. Her er tale om følgende:

Så-fik-vi-også-mad-i-dag

Så fik vi også mad i dag

 

1. Så fik vi også mad i dag

2. Så blev det også jul i år

 

Og der findes mange, mange flere i samme kategori – udtryk der ikke har andet indhold end at konstatere en allerede kendt fact og samtidig, udtryk som vi bruger umanerlig ofte.

 

Så fik du også læst min blog i dag. Det kan man ikke komme uden om. Men igen – sådan er der jo så meget.

]]>
https://theblaze.dk/der-er-nok-nogen-der-kan-om-sarkasme-ironi-med-mere/feed/ 0
Samtale uden indhold https://theblaze.dk/samtale-uden-indhold/ https://theblaze.dk/samtale-uden-indhold/#comments Sat, 04 Aug 2012 13:47:15 +0000 https://theamazingblaze.wordpress.com/?p=153 Der findes visse udtryk, der rimelig ofte bliver brugt i daglig tale, men som måske egentlig ikke fortjener at blive brugt fordi de er helt uden indhold og ikke tilfører noget til samtalen, men i stedet ofte stopper al videre diskussion.

Her tænker jeg på udtryk som: ‘det er jo det’, ‘det kan man ikke komme uden om’, ‘ja, sådan er det jo’, ‘det jo godt nok’, ‘sådan er der så meget’ og en lettere jysk variant: ‘så deeet’.
På den anden side er jeg begyndt at sætte pris på når nogle bruger disse udtryk, uden overhovedet at tænke over deres indholdsløshed – men sådan er der jo så meget.
Et godt bud på et samtaleemne uden indhold eller i hvert fald et samtaleemne som alle kan være med i, men som ofte ikke rigtig fører nogle vegne og i stedet bare udfylder tiden med snak, er vejret. Alle har en mening om vejret og vejret har konsekvenser for alle – derfor er det altid et gyldigt samtaleemne – det kan man ikke komme uden om.
Samtaleemner kan også være kønsopdelt; for eksempel er der (ifølge mine fordomme) ikke så mange mænd der snakker om, hvilken skjorte eller hvilket par sko de skal have på næste dag, og samtidig ikke så mange kvinder der snakker om for eksempel computer-hardware – sådan generelt i hvert fald – men sådan er det jo.
Et udtryk der på sin vis er uden indhold, idet det ikke bidrager til samtalen eller beslutningsprocessen, er: ‘jeg er ligeglad’ – men sådan er der så meget. Og kært barn har mange finurlige navne: ‘det er hip som hap’, ‘jeg er græsk-katolsk’ og det internationale ‘it’s the same’. Ja, det kan man ikke sådan lige komme uden om. Så deeet.
Anyways.. Forhåbentligvis er du allerede i løbet af at have læst disse linier(eller måske snarere ord), blevet lettere irriteret over disse meningsløse udtryk – disse sætningsafsluttere – men sådan er der så meget.

Lad-være-med-at-spilde-juice-på-din-kæreste

Lad være med at spilde juice på din kæreste

 

Lad være med at spilde juice på din kæreste

Så hvis du for eksempel har brug for en måde at slå op med din kæreste på, kan du, i stedet for at spilde juice på hende/ham, hver gang personen går forbi (citat fra en dansk stå-op komiker), bruge disse udtryk i flæng – som en slags kronisk provokerende meningsløs samtalestøj; lidt ‘a la’ sports-journalistik.
Det er måske verdens bedste ide og alt mulig lækkert– det kan man ikke komme uden om.

Men igen.. sådan er der så meget.

]]>
https://theblaze.dk/samtale-uden-indhold/feed/ 5