Dyrenavne som kønsbetegnelser

Der er altså en tendens til at bruge dyrenavne til at beskrive kønnene, og især katte, hunde og fugle bliver ofte brugt.

Men hvad har alle de andre dyr gjort, siden de er blevet kasseret i den store dreng/pige synonym lodtrækning? Hvad er der galt med for eksempel ‘Camels’, ‘Mice’, ‘Zebras’, ‘Pigs’ og ‘Horses’? Eller hvis man skulle holde sig inde for fugleverden, en mere specificeret brug af fuglearter – ‘Bluebirds’ og ‘Mockingbirds’ for eksempel. Men siden disse udtryk ofte er generelle udtryk for piger og drenge, er en specificering nok ikke toppen af poppen.

Derudover ligger der en anden betydning i en del af disse dreng/pige udtryk, end der gør i de grundlæggende varianter af udtrykkene – altså boy og girl, man og woman.

‘Cats’ og ‘Hound-dogs’ er lidt nogle ny-hus typer (casanova’er). De er vagina hviskere, tisse tæmmer, kusse kræmmer, fisse fiskere og scorekale. Ja, undskyld mit franske.

Og ‘Birds’ og ‘Chicks’ betegner mere ofte end ikke, piger der ser godt, mens ‘Bitches’ har en langt mere nedladende klang.

Det eneste af de nævnte dreng/pige udtryk vi (i udpræget grad) bruger på dansk er udtrykket ‘Bitch’ eller ‘Tæve’ (som i det elegante udtryk: ‘Tævepatter’) og det er da egentlig lidt ærgerligt, da nogle af de resterende udtryk ligger ret godt i munden, når man oversætter dem direkte.

Mike-Skinner – Around here we call them birds not bitches

Kønsbetegnelser i Dancehall musik

Måske derfor er udtrykket ‘Chicks’, i en direkte oversat version, begyndt at blive brugt indenfor musikkens verden. I Pharfars sang ’Lad mig rulle dig’ bliver udtrykket ’kylling’ brugt om de pæne piger – om ‘Chicks’. Og i sangen ’Penge på græs’ fra Bikstok Røgsystem, bliver ’kyllinger’ også brugt. Denne gang som en metafor for penge. ”Jeg smider 10.000 kyllinger ind på min konto.”

Jeg smider 10.000 kyllinger ind på min konto

Direkte oversatte kønsbetegnelser

Både ‘Birds’ og ‘Cats’ kan også bruges i en direkte oversættelse. Og selvom ‘Fugle’ og ‘Katte’ om piger og drenge måske lyder lidt sært, er det blot fordi vi ikke er vant til at bruge udtrykkene. Lidt ligesom ’Det’ et stykke kage’.

Anyways, herfra opfordres der på det kraftigste til at begynde at bruge både ‘Katte’, ‘Kyllinger’ og ‘Fugle’. Hvis man er ‘Kat’, kan man for eksempel gå ud og kigge på ‘Fugle’ eller jagte ‘Kyllinger’. Som katte jo i øvrigt gør.

Nye muligheder for kønsbetegnelser

Desuden kan jeg ikke lade være med at bemærke at de dreng/pige udtryk der er blevet nævnt her i indlægget, overvejende henviser til ret almindelige eller måske ligefrem uelegante og kedelige dyr. Men alt respekt.

Så hvorfor kalde lækre damer og frække fyre for ‘Katte’ og ‘Fugle’, når man kan bruge prægtige dyr som Delfiner, Sneleoparder og Tigere i stedet?

Er du en fræk delfin?

Jovist, man bruger allerede udtrykket ‘Tiger’. Som i: ”Er du min Tigermis?” Men man kunne da overveje at bruge flotte og imponerende dyr i stedet for fugle og katte.

Her til slut er det værd at pointere at udtrykket ‘Chick-flicks’ med rette kan oversættes til ‘Kyllinge-kasse’ og at man i stedet for at række fuck finger bare kan vende fuglen (flipping the bird). Har du i øvrigt hørt om fuglen?

Lagkagediagrammer og mobilos

En af de allerførste ting man burde gøre oftere, er at lave lagkagediagrammer og andre slags diagrammer (men mest lagkage) over tilfældige, og nogle gange ligegyldige ting. Prøv at lav et lige nu, så får du det rigtig godt. Og for at forklare dette bedre har jeg lavet et lagkagediagram over hvor meget du egentlig bør lave lagkagediagrammer. Ideen stammer i øvrigt fra ’How I Met Your Mother’. Se klippet her.

Bevares, det er måske ikke det mest informative diagram, så derfor har jeg lavet et diagram over hvornår man bør bruge ordet mobilos.

Så hvis du hører en person udtale ordet mobilos, bedes du venligst høfligt shysse på vedkommende omgående, hvilket bringer mig elegant hen til den næste ting man burde gøre oftere, nemlig at shysse spontant på tilfælde folk, mens man taler med dem. Ikke hele tiden, for så stopper vedkommende bare helt med at sige noget, men bare sådan diskret ind i mellem ordene. Det er så dejligt arrogant, mærkeligt og sort på samme tid. Ideen (shh) stammer i øvrigt (shh) fra en Mandrilaftalen-sketch (shh) (shh). Se klippet her. 

Bowlingsko, videohilsner og trademark

En andet ting man burde gøre oftere, er at gå i bowlingsko. Eller som rapperen Johnson ville sige: ’at bowle hele dagen’ – jojo, han siger godt nok ’bawle’ – men potato (potÆto) tomato (a’et udtalt som a’et i ’car’), som en af mine venner siger. Bare for at gøre det traditionelle tomÆto tomAto lidt mere sort. Tænk lidt over den..

Anywho – Jovist, bowlersko kan være lidt glatte, men alligevel. Det er sgu da både god stil, hipster-agtigt og mega swag, og hvad de unge nu ellers går og siger. Derfor har jeg lavet et lagkagediagram over hvor meget, og hvornår, man faktisk burde gå i bowlingsko.

Endnu en ting man burde kaste sig ud i langt tiere, er at lave en videohilsen til en fest eller et arrangement man ikke kan komme til. Det kunne være en vens 34 og et halvt års fødselsdag, eller sågar en fredagsbar på et Gymnasium– jo mindre arrangementet er, jo bedre. Så hvis du vil føle dig som en rigtig ’rockstar’, så fat mobilos (shh), og optag en videohilsen/takketale (den må gerne være rigtig lang, som man siger):

”Ja, jeg er ked af jeg ikke kunne komme i aften. Jeg er pt. i studiet med ’Remee’. Tillykke med snedkerlærlingepladsen Carsten. I må have en fantastisk aften. Og ellers vil jeg bare gerne takke mine forældre og gud og naturen, i har gjort mig til den jeg er i dag – uden jer ville alt det her ikke være muligt…” Og så videre..

Og endelig burde man sige ’trade-mark’, efter et udtryk man har fundet på – det burde være et stykke kage. Og vel at mærke burde man sige trade-mark, hver gang udtrykket bliver brugt, og selvfølgelig gerne med flere udtryk.

Så for at opsummere, er det du skal gøre lige nu, at:

1. Få fat i nogle bowlingsko og tag dem på.

2. Lav et lagkagediagram over hvor fede de er

3. Find på et udtryk og brug ordet ’trade-mark’, hver gang det bliver sagt

4. Lav en ’rockstar’ –videohilsen

5. Shysse sporadisk i din næste samtale med en person

Ja, de kalder mig jo trendsetter ude i byen. Men hvem er det egentlig der går og kalder folk noget ude i byen? Det er da et lidt tarveligt og sært sted at kalde folk noget. Nå, men anyways – jeg har lavet et tærtediagram over ting (shh) man burde gøre oftere.

Lennert Berthelsen – manden der havde sex i 1970’erne

Ja, vi har været der før: ’kær penis har mange navne’. Men også ’kært samleje har mange navne’. Og i Casper og Mandrilaftalen udviser karakteren Lennart Berthelsen, manden der havde sex i 1970-erne, en sand opvisning i samleje-metaforer. Man kunne sige at han ligefrem er en rigtig chaamp! En sex-metaforernes mester! En ægte samleje ekvilibrist! En  champ of intercourse conversation! En ægte vágina hvisker! En rigtig champ of chaaamps!

Anyways, i interviewet udtaler Lennart følgende (og jeg har citeret stort set hele interviewet, fordi du fortjener det – mere end du fortjener L’Oreal, ja, hvem fortjener egentlig L’Oreal?):

”jeg skal fandme ud at have fedtet rotten du ved – få noget steg på gaflen – lige ud og tjekke fisseletten.

Dejlig roulade – fandme store babsenutter helt fremme og pariserrøv – og jeg tænkte hold da kæft hun må sgu godt pisse i min morgenkaffe.

Når man endelig skal have lidt pelsværk på knagerækken, så jeg inviterer jo bas-viola med en tur i den grønne skov – hold da kæft der skal knækkes anemoner med nakken.

På et tidspunkt får jeg så vippet hende rundt – for helvede der er udsigt til Bagsværd. Der skal køres trillebør. Spermatometeret peger jo kraftedeme den ene og den anden vej.

Vi skal have inviteret Viggo med rullekraven en tur til Møns klint. Fy for helvede, så skal jeg fandme have klemt sjoveren ind imellem hormongardinerne.”

Se klippet her.

Og vi siger tak til Lennart Bertelsen (spillet af Lars Hjortshøj) for denne overflåd (overflod/udflåd) af samleje-metaforer og alt mulig lækkert. Han er om nogen virkelig Lars med de udtryk. Overdrevet Lars.

I en anden fremragende sketch med hr. Hjortshøj, udtaler han: ”jeg har 1100 kiks med smag – ellers ved jeg det ikke”. Og dette udtryk: ellers ved jeg det ikke, kan man bruge i mange situationer, hvis man, ligesom jeg, er til sort humor. Det er faktisk et stykke kage. For eksempel:

”Hey Claus – hvad skal du lave i dag? Jo, jeg havde tænkt mig at starte til ridning, ellers ved jeg det ikke.” Og, ja du kan bruge det i stort set alle situationer, ellers ved jeg det ikke.

At gå til hest

Hvorfor hedder det egentlig at gå til ridning? Jeg synes at en aktivitet, burde tage navn efter den genstand man bruger i aktiviteten. Ligesom at man går til fodbold, basketball eller skakbrik (eller i hvert fald de to førstnævnte – ellers ved jeg det ikke). Hvis man følger denne logik, skulle ’at gå til ridning’ hedde ’at gå til hest’, hvilket egentlig har en ret god klang, hvis jeg selv skal skrive det.

I det hele taget er ’at gå til’ et ret godt udtryk om ting man sådan generelt er god til; specielt hvis der er tale om noget man egentlig ikke kan gå til, per se.

For eksempel: ”Du er rimelig god til at pudse vinduer hva’? Ja, jeg har også gået til det. Det var hver mandag efter jeg gik til hest.”

Her-er-London

Her-er-London sketchen

Et andet Hjortshøjsk (jo, det kan man godt sige – ellers ved jeg det ikke) udtryk finder sted i en sketch, hvor Casper interviewer Claes Jacob Baumspieler omkring hvordan han har lavet melodien til ’Her er London’. Du får lige et udpluk af samtalen:

”Hvor lang tid tog det dig at skrive den (melodien)? – Jo, jeg plejer at sige et sted mellem 12 sekunder og 4 år – Det er et meget dumt svar – Ja, men jeg har også været meget syg.”

Her kan jeg varmt (eller i hvert fald et sted mellem super koldt og brandvarmt) anbefale at bruge ’et sted mellem’ -udtrykket. For eksempel hvis man lige skal have feddet rotten, du ved, invitere Viggo med rullekraven en tur til Møns klint; i det tilfælde kan det tænkes at den ene part spørger den anden: hvor lang tid kommer det til at tage? For jeg skal altså til hest om en time. Hvortil du kan svare: Jo, jeg plejer at sige et sted mellem 8 sekunder og 3 år.

Ok, nuvel, her kan du måske argumentere for at ovenstående er et meget dårligt eksempel, men jeg har også været meget syg.

Snoop Dogg’s megahit ‘Tab den som om den er varm’.

Hvilke direkte oversættelser kan du bruge?

Der sker noget finurligt og ofte humoristisk når vi oversætter ordsprog, udtryk og vendinger direkte fra det engelske sprog og det burde efter min mening praktiseres  oftere. Udtrykket ‘det’ et stykke kage’ (it’s a piece of cake) er kun toppen af  det potentielle lingvistiske ide-isbjerg og hvis du kan  lide at ´spilde bønnerne´ (spill the beans) og at tale i det hele taget, og samtidig interesserer dig for udviklingen i sproget, er det også ´din due´ (your pigeon) at sørge for at dette og andre udtryk bliver  spredt og mere udbredt blandt den danske befolkning. Måske er det bare en ´tærte i himlen´ (pie in the sky) fra min side, men hvis du er enig i denne sproglige betragtning, kan du bidrage til det danske sprogs udvikling ved at følge denne procedure: Næste gang der er en der spørger dig om du for eksempel kan klare et bestemt stykke arbejde eller overskue en bestemt situation, som du nemt kan klare, uden problemer, skal du bare svare: Det’ et stykke kage.

En real-life situation kunne forløbe således: “Hey Claus! Er det ikke vildt svært det der med at stå på skateboard? (Claus): “Nej, det’ et stykke kage”. Alternativt kan du bare sige: “Et stykke kage”, hvilket på sin vis nærmer sig det engelske udtryk mere, og samtidig på ingen måde gør udtrykket mindre sort.

Det burde være ‘easy peasy japanesey'(og prøv forresten lige at oversætte den vending direkte) at begynde at bruge udtrykket i hverdagen. Så det er bare med at komme igang.

Man kan i øvrigt også oversætte danske udtryk direkte til engelsk. Det er ‘As easy as nothing’.