No shit Sherlock!, tænker du måske, men vi laver næsten alle sammen disse sproglige fejl i ny og næ eller som minimum en gang i mellem. Og nogle gange gør det det ikke lettere, at der ligger en smule logik i det fejlagtige udtryk. Som fx at ’englandsis’ kunne være noget is, der befinder sig i England et sted.

Anywho, jeg har fundet en lille samling af disse sjove sprogfejl til dig og dig alene. Så skru ballerne sammen, læn dig tilbage og find ud af hvor humlen egentlig ligger begravet.

Hvor humlen ligger begravet

1. Prostituerede æg
2. Bordståender
3. Europas vidner (Jehovas vidner)
4. Mord på åbenlys gade
5. Der er ingen grænser for, hvad man ikke kan bruge den til

Misforståede ordsprog og talemåder

Og under misforståede ordsprog og talemåder finder vi disse friske eksempler:

1. At score papegøjen
2. Jeg roste ham i høje skyer
3. Jeg sad lige på tungen
4. Så er vi ved at være ude på tyndt vand

Jeg roste ham i høje skyer

Disse kan du i øvrigt finde mange flere eksempler på i dette indlæg.

Børnesprog

Børnesprog, som jeg tidligere har skrevet om, flyder også over med sjove sproglige fejl. Fx:

1. Hemlikopter
2. Molubiltelefoner
3. Lakrids-skibe
4. Konstiktakt

Og der har vi det. Det handler om at holde tungen lidt i munden, hvis man vil undgå disse sprogfejl. Men man kan jo også tage kækheds-hatten på og bruge de fejlagtige, men sjove, udtryk intentionelt – eller med vanilje som en certificeret onkel-humorist ville udtrykke det. På den måde kan man skille sig lidt ud fra mængden og måske endda være lidt ud over det usædvanlige og du ved, ligesom sætte prikken over det hele.

I mellemtiden har jeg opdaget en række nye udtalefejl, som jeg sys at du også skal have glæde af.

En række lækre udtalefejl

1. Badmington

2. Indentitet

3. Kontigent

4. Helsinør

5. Endrup station

6. Tommelstok

7. Gymlastik

8. Gymmastik

9. Bæefter

10. Sjosjaldemkratied

11. Lomserklæde

12. Sokolade

13. Enogtrelve

14. Rorange

15. Nomtørklæde

16. Komfirmere

17. Pogram

18. Dyrs sommerland

19. Bambulance

Bambulance

20. Delektiv

Og endeligt en meget særlig slags vinduer, der kun findes i bestemte bydele:

21. Forstadsvinduer

En stor del af disse udtalefejl bliver begået begrund af, at det simpelthen er lettere at sige ordene på denne fejlagtige måde. Det er altså det rent tekniske aspekt – hvor de forskellige vokal- og konsonantlyde ligger i munden og den slags – der udmunder i disse fejl.

Freksempel flyder talen nemmere for nogle, når de indsætter et ’r’ foran orange eller et ’b’ foran ambulance. Derudover forsvinder en række konsonanter fra en del ord på listen – igen fordi ordene på den måde teknisk set bliver nemmere at udtale.

Når to ord bliver til ét

Du står nede i din lokale Super Hest, du køber måske nogle rorange nomtørklæder og bæefter køber du freksempel enogtrelve stykker sokolade.

Sokolade

Når du så har betalt, stiller ekspedienten ofte et ganske bestemt spørgsmål – nemlig: ”Skal du have en bongmæ?”.

Denne replik er blevet kastet over kassen i Kvickly så mange gange at ordene ’bong’ og ’med’ simpelthen er smeltet sammen til det frække ord: ’bongmæ’.

Og sådan forholder det sig også med en række andre ord. Freksempel: ”Skal du halakrids?” Og selvfølgelig skal man da halakrids!

Denne ’når to ord smelter sammen til ét’ –praksis vælter til tider over i kategorien børnesprog, som jeg også tidligere har skriblet lystigt om. Dette får du et yderst fornøjeligt eksempel på i denne meget fine sætning: ”Mor, må vi godt få tedessert i dag?”

Det minder mig i øvrigt om da jeg var en purk og binge-lyttede til Kim Larsen. For mig hang fornavn og efternavn uløseligt sammen, således at det blev til ét ord ’kimelarsen’ – ganske uden at tænke over at det hang sammen med fornavnet ’Kim’ og efternavnet ’Larsen’.

Ja, så kan du placerer dette i din pibe, hvorefter du kan ryge det, som man siger.

Rim med navne

Indledende har vi de forholdsvis normale og mere eller mindre almen kendte:

1. Det er i orden, Morten

2. Avra for Laura

3. Kom ind Finn

4. Det er surt at hedde Kurt

5. Den er på plads, Mads

6. Niksen biksen, Karen Blixen

7. Goodbye Ruth.

Og de lidt mere eksotiske:

8. Har du varerne, Arne?

9. Slaw’ i frikadellen, Ellen

10. Ikke bælle, Helle

Hvis dit navn ikke er nævnt, er det ingen grund til at hoppe ud fra en bro eller lignende. Det er en forholdsvis smal sag at finde noget, der rimer på de fleste navne: Peter fatter ikke en meter, Ole er pjattet med guacamole og så frem dels.

Andre rim og remser

Disse rim og små remser består ofte af to ord, der rimer på hinanden, hvor det ene nogen gange er et opfundet ord, der egentlig bare har til formål at få remsen til at rime, så det bliver sjovere at sige, og måske også lidt nemmere at huske. Her får du en lettere omfangsrig liste med den form for remser.

1. Fino gardino

2. Diller daller

3. Fnidder fnadder

4. Ad bad

5. Super duper

6. (Det gør) nuller naller

7. Ding dong (evt. suppleret med et ’dynamolygte’)

Ding dong dynamolygte

8. Sus og dus

9. Slut prut (med et valgfrit ’finale’ til sidst, eller endog et ‘konvolut’, hvis man er i et rimende humør)

10. Visse vasse

11. Oki doki

12. Kisse misse

13. Fyffer pyffer

14. Hokus pokus

Og nu til de enkelte ord, der så at sige, rimer i sig selv:

15. Guffeluf

16. Tingeltangel

17. Skuddermudder

Endelig har vi dem, der falder lidt udenfor kategori, men som stadig er værd at nævne:

18. Spis min gris

19. Hva’ så søster lagkage? (eller ‘søster lystig’, hvis man er lidt fremme i skoene)

20. Av for den lede rødbede!

Og til slut, den fedeste og mest børnehave-agtige af dem alle:

21. Pas på dernede, der kommer en rødbede!

Pas på dernede, der kommer en rødbede

Jeg håber at disse indlæg om rim og remser giver dig lidt inspiration til at lege mere med sproget. Og husk nu: man må også godt lege, selvom man er voksen.

Ødelægger bamse i virkeligheden børnenes sprog?

Men man kan ikke komme uden om, at en del af det Bamse siger, ikke er sprogligt korrekt – streng taget er der tale om en række sproglige fejl, der fremkommer i disse børneprogrammer. Og man kan derfor argumentere for, at bamse rent faktisk har en negativ indflydelse på børnenes sprog, idet han lærer dem, at det er i orden at sige ting som:

1. Oppedaget

2. Vi har gået mindst 5-7 kilomet

3. Aske er min goeste ven

4. Så ta’r jeg mine badebukser på, som at der ikke er blå

badebukser

5. Av, hvor gik det altså ondt

6. Tivertifald

7. Værsesgo

8. Molodi

Molodi

Det kan man argumentere for. Vel at mærke, hvis man er en sur, gammel sprog-facistisk, straight up bamse-hater.

Sproglig legestue og sproglig spejling

Og som du måske kan fornemme, hopper jeg over i den mere bamse-venlige grøft. For hvem kan egentlig tillade sig at sige noget ondt om bamse?

Og derudover er det sprog vi møder i Bamse og Kylling, en form for leg med ordene, som jeg sætter utrolig meget pris på.

Fx skaber man en slags baby-agtig effekt ved at ændre én eller flere vokaler i et bestemt ord, melodi – molodi, eller endda ved at lægge en ekstra stavelse ind, som jeg skrev i et indlæg om børnesprog: mobiltelefon – molubiltelefon.

Det samme er tilfældet i ’oppedaget’ og ’værsesgo’. Ordene bliver lidt mere syngende og samtidig nemmere at udtale, hvilket også bevirker, at de lyder som noget et barn ville sige (fordi det er fysisk nemmere).

Et andet argument for at bamse er en stand up guy rent sprogmæssigt, er at det sprog, der bliver brugt i den udødelige børne-tv serie, afspejler børnenes sprog. Børnene kan genkende den måde at tale på, og den måde at lave disse former for sproglige fejl – eller leg med sproget – på.

Fx har børn ofte svært ved at bruge datidsformer korrekt, ligesom bamse, når han siger: ’ Av, hvor gik det altså ondt’.

Alt i alt ser jeg de sproglige fejl i programmet som et udtryk for sproglig spejling og ikke mindst en lyst til at lege med sproget, der er intet mindre en fantastisk.

Helulikopter

Opfordring til mere sproglig leg

Du kan selv med fordel begynde at lege med de barnagtige måder at bruge sproget på. Fx ved at indsætte en ekstra stavelse som anden stavelse i et ord. Fx helulikopter, papapegøje eller compiputer.

Og ud fra den sætning kan man næsten forestille sig, hvordan hendes forældre har prøvet at forklare faderens arbejde for hende: ”Derinde i de huse arbejder far, han er chef” – Hvorefter pigen har tænkt: ”Det var da 3 pænt høje huse, dem må han så være chef for – altså er han chef for 3 højhuse”.

Den slags simple børnelogik har en forunderlig kvalitet over sig; en fantastisk naivitet og uskyldighed, der er fascinerende, også på et sprogligt plan.

Og selvom dette børnesprog meget ofte er upræcist, lettere forvirrende og decideret fyldt med sproglige fejl af diverse slags, fanger vi voksne næsten altid betydningen.

Jeg har før nævnt børnesprogs-sætningen ”Vi går lige ned og laver på taburetterne” – der som bekendt ikke er ens betydende med, at de gør toilette på taburetterne, men snarere at de arbejder på konstruktionen af dem.

Vi går lige ned og laver på taburetterne

Derudover laver børn tit datid/nutids-fejl. For eksempel er det forholdsvist normalt, ved en leg mellem to børn, at høre sætninger a la: ”Så sagde vi at du er hunden”, hvilket jo på mange måder er en rigtig dejlig sætning.

En anden type sproglige fejl børn ofte begår, kan placeres i kategorien under de mere ’nuttede sprogfejl’. Her tænker jeg på børn, der stadig er ved at lære at tale korrekt, og derfor bytter rundt på bogstaver og stavelser i enkelte ord og tilføjer andre stavelser og bogstaver, som det nu passer dem.

’Baktus og kaktus’, ’Pashetti’ og ’keptjup’ er klassikere indenfor denne disciplin.

Og ved research i den dejlige fjæsbogs-gruppe ’Sprogbøffer & sprogjuveler – Facebooks sprogencyklopædi’, har jeg udarbejdet en mindre liste med en række af disse ’nuttede sprogfejl’:

Nuttede sprogfejl

Komfritter (Pomfritter)

Kopkorn (Popcorn)

Forgaga (forskrækket)

Konstiktakt (stikkontakt)

Handvane (vandhane)

Lakrids-skibe (Krigsskibe)

Statulle (Statue)

Molubiltelefoner (Mobiltelefoner)

Storkomfritten (Stor-konflikten)

Bandtasta (Tandpasta)

Himmelkopter (Helikopter)

Bandtørste (Tandbørste)

Pakkegøje (Pappegøje)

Kurtis (Turkis)

Pakkegøje

Og til jer forældre derude bag skærmene: Lad nu være med at rette disse uskyldige sprogfejl, når børnene er små; i hvert fald ikke dem alle sammen. Lidt leg med sproget er sundt, og de skal nok lære at sige det korrekt med tiden. Jeg kender i hvert fald ingen (ikke retarderede) voksne, der siger ’molubiltelefon’ eller ’pakkegøje’.

Anywho, en del af ordene på listen benytter det såkaldte ’bakke snagvendt’ -princip, som jeg tidligere har skrevet om– for eksempel ’bandtasta og ’kurtis’ (hvor forbogstaverne i to ord eller to dele af et ord bliver byttet rundt – missetand).

Børnelogik, ‘lu’ som andet led og ‘ulle’ som endelse

Flere andre ord på listen er også ret interessante i deres opbygning. Ordet ’himmelkopter’ indeholder for eksempel en dejlig logik – en helikopter flyver på himlen, derfor en ’himmelkopter’.

Og ideen med at indsætte et ’lu’ som andet led i et ord (molubiltelefon), tilføjer en interessant rytmisk legende kva-lu-litet til mange ord og udtryk.

Molubiltelefon?

Herudover er ideen med at ændre endelsen på et ord til ’ulle’ (statulle), for at gøre det mindre seriøst, intet mindre end fantastisk. For eksempel kommer denne overskrift i avisen Ekstra Bladet til at lyde således: ”Danske Bank sigtet for alvorlig kursmanipula-tulle”. Og pludselig lyder det mere som en leg i børnehaven, end som en alvorlig sag om økonomisk bedrageri.

Tak til facebook-gruppen for virke-lulle gode og fa-lu-scinerende eksempler.