Udtryk for at lave noget sammen

Anyhow, hvor går det aldersmæssige skel mellem ’at lege’ og ‘at være sammen’? Jeg vil påstå at grænsen går lige ved indgangen til Burger King – for nu at komme med en anden falmet halvfemser reference. Men i al alvor, så begynder børn at bruge udtrykket ’være sammen’, når de er omkring 10-12 år – hvor de så stille og roligt forkaster det pludselig højst barnagtige udtryk ’ at lege’.

Burger King

Jeg mindes en dejlig scene fra filmen ’Terkel i knibe’, hvor Terkels lillesøster spørger Terkel om han vil lege med påklædningsdukker, hvortil han svarer: ”Jeg leger ikke. Jeg er sammen!” Hertil svarer søsteren: ”Ok, vil du så være sammen med påklædningsdukker?”.

Nå, men hvilke udtryk bruger man så, når man har fået hår diverse steder, og man begynder at snakke om interessante ting så som rente, andelsboliglån og benzinpriser – aka. når man bliver voksen?

Jo, man bruger ganske enkelt ikke et fast udtryk længere – i hvert fald ikke så ofte. Og min teori er, at det hænger sammen med at man, når man er voksen, aftaler mere specifikke ting at lave når man er sammen – eller leger. Fx tager man på café, spiser middag, holder filmaften og så frem deles.

Filmaften

Når man har en legeaftale er rammerne ligesom ikke helt så faste, og måske er det grunden til at vi som voksne ikke så ofte bruger udtrykkene ’at lege’ eller ’at være sammen’.

Skal vi lave noget?

Af og til bliver udtrykket ’skal vi lave noget på [indsæt dag]?’ dog brugt. Men hvorfor leger vi ikke sammen mere? Eller hvorfor kalder vi det ikke at lege? For det er jo trods alt til tider netop det vi gør, når vi er sammen – fx spiller et spil.

Spil

Måske skulle vi som voksne også begynde at bruge ’skal vi lege?’ – og måske samtidig være lidt mindre bange for at lyde for barnagtige og for ikke at blive taget alvorligt. Har du lyst til at lege?

Og ud fra den sætning kan man næsten forestille sig, hvordan hendes forældre har prøvet at forklare faderens arbejde for hende: ”Derinde i de huse arbejder far, han er chef” – Hvorefter pigen har tænkt: ”Det var da 3 pænt høje huse, dem må han så være chef for – altså er han chef for 3 højhuse”.

Den slags simple børnelogik har en forunderlig kvalitet over sig; en fantastisk naivitet og uskyldighed, der er fascinerende, også på et sprogligt plan.

Og selvom dette børnesprog meget ofte er upræcist, lettere forvirrende og decideret fyldt med sproglige fejl af diverse slags, fanger vi voksne næsten altid betydningen.

Jeg har før nævnt børnesprogs-sætningen ”Vi går lige ned og laver på taburetterne” – der som bekendt ikke er ens betydende med, at de gør toilette på taburetterne, men snarere at de arbejder på konstruktionen af dem.

Vi går lige ned og laver på taburetterne

Derudover laver børn tit datid/nutids-fejl. For eksempel er det forholdsvist normalt, ved en leg mellem to børn, at høre sætninger a la: ”Så sagde vi at du er hunden”, hvilket jo på mange måder er en rigtig dejlig sætning.

En anden type sproglige fejl børn ofte begår, kan placeres i kategorien under de mere ’nuttede sprogfejl’. Her tænker jeg på børn, der stadig er ved at lære at tale korrekt, og derfor bytter rundt på bogstaver og stavelser i enkelte ord og tilføjer andre stavelser og bogstaver, som det nu passer dem.

’Baktus og kaktus’, ’Pashetti’ og ’keptjup’ er klassikere indenfor denne disciplin.

Og ved research i den dejlige fjæsbogs-gruppe ’Sprogbøffer & sprogjuveler – Facebooks sprogencyklopædi’, har jeg udarbejdet en mindre liste med en række af disse ’nuttede sprogfejl’:

Nuttede sprogfejl

Komfritter (Pomfritter)

Kopkorn (Popcorn)

Forgaga (forskrækket)

Konstiktakt (stikkontakt)

Handvane (vandhane)

Lakrids-skibe (Krigsskibe)

Statulle (Statue)

Molubiltelefoner (Mobiltelefoner)

Storkomfritten (Stor-konflikten)

Bandtasta (Tandpasta)

Himmelkopter (Helikopter)

Bandtørste (Tandbørste)

Pakkegøje (Pappegøje)

Kurtis (Turkis)

Pakkegøje

Og til jer forældre derude bag skærmene: Lad nu være med at rette disse uskyldige sprogfejl, når børnene er små; i hvert fald ikke dem alle sammen. Lidt leg med sproget er sundt, og de skal nok lære at sige det korrekt med tiden. Jeg kender i hvert fald ingen (ikke retarderede) voksne, der siger ’molubiltelefon’ eller ’pakkegøje’.

Anywho, en del af ordene på listen benytter det såkaldte ’bakke snagvendt’ -princip, som jeg tidligere har skrevet om– for eksempel ’bandtasta og ’kurtis’ (hvor forbogstaverne i to ord eller to dele af et ord bliver byttet rundt – missetand).

Børnelogik, ‘lu’ som andet led og ‘ulle’ som endelse

Flere andre ord på listen er også ret interessante i deres opbygning. Ordet ’himmelkopter’ indeholder for eksempel en dejlig logik – en helikopter flyver på himlen, derfor en ’himmelkopter’.

Og ideen med at indsætte et ’lu’ som andet led i et ord (molubiltelefon), tilføjer en interessant rytmisk legende kva-lu-litet til mange ord og udtryk.

Molubiltelefon?

Herudover er ideen med at ændre endelsen på et ord til ’ulle’ (statulle), for at gøre det mindre seriøst, intet mindre end fantastisk. For eksempel kommer denne overskrift i avisen Ekstra Bladet til at lyde således: ”Danske Bank sigtet for alvorlig kursmanipula-tulle”. Og pludselig lyder det mere som en leg i børnehaven, end som en alvorlig sag om økonomisk bedrageri.

Tak til facebook-gruppen for virke-lulle gode og fa-lu-scinerende eksempler.

På internet-forummet Quora, blev dette spørgsmålet stillet: ”What is love?”, hvortil en bruger svarede: ”Baby don’t hurt me – don’t hurt me – no more”.

Og hvis du (ligesom jeg) er opvokset i 1980’erne, har du måske også svært ved ikke at trække på smilebåndet ad denne kommentar.

Definitioner af kærlighed fra børns perspektiv

Anyways, forummets andre brugere havde mange reale og interessante bud på, hvorledes man kan definere ’kærlighed’. Et af de mest rørende og interessante omhandler, hvordan børn har defineret begrebet. Her kan blandt andre nævnes:

1. ‘Love is what makes you smile when you’re tired.’ .Terri – age 4

2. ‘Love is what’s in the room with you at Christmas if you stop opening presents and listen.’.Bobby – age 7

3. ‘Love is when your puppy licks your face even after you left him alone all day.’.Mary Ann – age 4

4. ‘When you love somebody, your eyelashes go up and down and little stars come out of you.’ Karen – age 7

5. ‘Love is when Mommy sees Daddy on the toilet and she doesn’t think it’s gross.’.Mark – age 6

Og nuvel, som nogle af de andre brugere på forummet også bemærkede, kan disse udtalelser meget vel være falske, skrevet af voksne (idet de færreste børn i den alder snakker på den måde).

Men under alle omstændigheder er det en meget fin beskrivelse og gode bud på en definition af et begreb, der er særdeles vanskelig at definere. Du kan læse resten af udtalelserne her.

Definitioner af kærlighed fra børns perspektiv

Andre gode definitioner af kærlighed

Et par andre gode bud på definitioner af ’kærlighed’ er:

1. Love is that positive energy flowing out of you towards another being.

2. You do not choose to love. You choose to set someone else’s survival, needs, happiness and comfort above your own, and the CHOICE ITSELF is the love.

Love

Okay, måske fangede jeg ikke ligefrem essensen af ’kærlighed’, og det er der nok ikke nogen der egentlig kan, hvilket i virkeligheden nok også er bedst. For man kan sige at det ultimativt er op til en selv at definere hvad ’kærlighed’ betyder for en (for nu at kaste med lidt ’corny’ skyts – det må man gerne, når meningen er kærlig).

Under alle omstændigheder burde vi oftere klappe ad os selv (og måske endda klappe os selv på skulderen, som Joker-J siger vi skal).

At klappe som en reaktion på en umiddelbar glæde

Mange børn klapper i hænderne af ren glæde og fryd, når der sker noget positivt. Og det er ikke for direkte at postulere, at det at klappe er biologisk betinget; men der findes i hvert fald en sammenhæng mellem positiv spænding (excitement) og det at klappe. Og i vores kultur er det generelt et udtryk for anerkendelse fra en gruppe mennesker.

Men eftersom den vigtigste person at anerkende på en eller anden måde er dig selv, er det egentlig sært at vi ikke klapper ad os selv noget oftere.

Så næste gang du har vundet et spil Backgammon, hjulpet en ældre dame over vejen eller måske bare har taget opvasken, så stop lige op og giv dig selv et bifald (lige meget hvor mærkeligt folk kigger på dig – for måske er det fordi børn ikke på samme måde tænker over hvordan andre mennesker opfatter dem, at de klapper mere ad sig selv?).

Klap mere

At klappe ironisk og når flyet lander

Der findes i øvrigt situationer hvor det er tvivlsomt hvorvidt man egentlig burde klappe. For eksempel når et fly lander. I dette tilfælde klapper noget måske fordi de er lettede. ”Yes – vi overlevede!” (måske efter en særlig voldsom turbulens).

At klappe når flyet lander

Det er desuden også muligt at klappe ironisk. Ved at klappe særligt langsomt ad en person, signalerer man, at man på den ene eller anden måde ikke er tilfreds med personens indsats, performance eller tilstedeværelse (virkelig flot, Claus).

Lidt i samme boldpark forklarer nogle teorier, hvorfor vi griner, når vi ser andre mennesker komme til skade. Nemlig fordi vi er lettede over at det ikke er os selv. Ja, det er ikke særlig flatterende vel?

Og selvom det herfra på det kraftigste anbefales at klappe ad sig selv noget oftere, kan det også tage overhånd som i denne video-snas fra mandrillen.

Eksempler fra Søndagsavisens ’Sjove ord fra de kære små’

1. Mille, 2 år, kommer løbende ind til mor, der tidligere har vist hende de nyindkøbte ’sovende’ påskeliljer. Mor har fortalt, at de skal holde øje med, hvornår de åbner sig og springer ud. Mille: ”Mor, mor, kom og se! Blomsterne er ved at falde ud!”

2. Christian, 6 år, får børstet tænder: ”Mor, der kom lidt tandpasta på dine briller. Mor: ”Det kan jeg ikke se.” Christian: ” Nej, det er også udenpå!”

Ja, nu skal jeg jo ikke dømme hvad der er god og dårlig humor (det gør jeg så alligevel). Men det er i hvert fald en ret bred definition af ordet ’sjov’ de arbejder med på Søndagsavisen, lidt ligesom de gør på ’Live Fra Bremen’ (med meget lidt respekt). Man er da ikke ligefrem ved at falde bagover på stolen af grin. Til Søndagsavisens forsvar skal det dog siges at visse af indlæggene i denne sektion er forholdsvis vittige.

Søndagsavisen

Eksempler fra forskellige internet fora

Anywho, jeg har samlet en liste fra diverse internet fora, der indeholder egentlig sjove/mærkelige udtalelser fra børn. Her går ingenting: 

1. Jeg havde også en samtale med en pige på 5 år for et par år siden. Vi var på vej til Falster, hvor vi så sidder i bilen…hun sidder og kigger ud ad vinduet (hvor der kun var marker at se), og pludselig kigger hun på mig og siger: “Når min mor ryger, sluger hun røgen, og så tisser hun ild.”

2. Min kusines datter var med i byen, de havde handlet julegaver i Imerco, den flinke ekspedient spørger: “Var der ellers andet jeg kunne hjælpe med?” Hvortil den ærlige 4-årige svarer, “Ja, jeg ønsker mig et par underbukser der ikke kryber op i enden.”

3. Mor… kan gud dø? Nej svarede jeg… hvorefter hun kom med sidste spørgsmål…Heller ikke hvis man skyder ham?

4. Så siger Nikita at hendes kusine faktisk er blevet kastreret for Fugle-Influenza.

5. Hvornår er det i orden at kysse nogen? “Når de er rige!”
– Pia, 7 år.

6. Hvad har du fået i julegave? Det er en toilettaske til, når jeg skal ud at rejse.
Orv, manner!, det er smart, bruger man den så til at tisse i?

7. Jeg sagde henkastet til min mand “husk mig lige på, at jeg skal huske mit skattekort i morgen “min ældste datter på 5 år, så op på mig med øjnene fulde af beundring og sagde “ahi’ mor, skal du på skattejagt?”

8. Jeg HAR skammet mig. Jeg er bare hurtigere til det end andre.

9. En pige på snart 3 år peger på mælkekartonen, som har et billede af en ko – “mælk kommer fra koen!”, hvortil jeg naturligvis svarer “ja, det er rigtigt”. Hun kigger tænksomt op i luften, og svarer “og saftevand kommer fra hesten!”

saftevand kommer fra hesten

Nu har en liste på niner jo ingen dage været en fuldstændig liste. Så du er meget velkommen til at tilføje en sjov/mærkelig bemærkning til listen, så er du bare en fersken.