Kristne bandeord og kraftudtryk

Som nævnt i mit indlæg om bandeord og skældsord, udgør religiøse bandeord én af de tre bande- og skældsords-kategorier (de to andre er: den sygdomsrelaterede og den, der har at gøre med kropsfunktioner, for at skrive det pænt).

Her finder vi alment brugte bandeord såsom ’sgu!’, der er en sammenskrivning af ’så Gud (hjælpe mig)’, Herregud! Og ’Jøsses!’ en omskrivning af Jesus. De to sidstnævnte bliver nok ikke brugt så ofte som det første.

Omskrivningen af ’Satan’ til ’Søren’ bliver ligeledes ofte brugt – for Søren!, Sørens også! Eller Søreme! Og selvom mange af disse udtryk i forvejen er blevet formildnede via deres omskrivning, virker de ikke nær så kraftfulde i dag, som de har gjort i gamle dage. De er blevet en smule udvandede med tiden.

Ud over de nævnte omskrivninger, bliver ’Gud’ taget i brug i følgende udtryk:

Gudskelov (Gud ske lov – må Guds lov ske)

Gud forbyde det

Gud hjælpe mig (gudhjælpemig)

Bevares (Gud Fader bevares)

Gud Fader på lokum

Vorherre bevares

Men også fanden er på spil i sproget, i form af kraftudtryk og talemåder:

Fanden er løs (i Laksegade)

Fanden gale mig

Fanden og hans pumpestok

Før fanden får sko på

Hvad fanden?

Male fanden på væggen

Og endelig kan nævnes den altid sprøde:

Kors i røven

paven

Kristne ordsprog

Ud over kraftudtrykkene, bandeordene og talemåderne, findes en del ordsprog, der stammer fra Bibelen – selvom mange af os måske ikke umiddelbart forbinder disse ordsprog med noget religiøst, og der i øvrigt ikke som sådan behøves at ligge et religiøst indhold i udtrykkene:

“Man skal ikke lade solen gå ned over sin vrede”

Efeserbrevet 4, 26

“Man skal ikke kaste perler for svin”

Matthæusevangeliet 7, 6

“Der er intet nyt under solen”

Prædikerens bog 1, 9

“At skille fårene fra bukkene”

Matthæusevangeliet 25, 32

“Man skal ikke sætte sit lys under en skæppe”

Matthæusevangeliet 5, 15

Kristendommen har altså påvirket, og påvirker stadig, sproget i en vældig grad. Og især omskrivningerne er udtryk for stor sproglig kreativitet og opfindsomhed. En kreativitet der knytter sig til tabuiserede ord generelt, og som for eksempel findes i de nævnte religiøse bandeord samt seksuelt relaterede udtryk.

Hvis du vil bidrage med nogle religiøse udtryk, er du søreme herre velkommen til at tilføje en snes eller færre i kommentarfeltet.

Adieu!

Smølf din Britney-tekst op

For eksempel skulle du tage at smutte ind på ’smølfe oversætteren’, og få smølfet din tekst op (fra slap). Det er nu engang så dejligt. Selv har jeg valgt den altid smøde Britney-sang ’Hit Me Baby One More (mother-effing) Time’ (som den burde have heddet).

Den originale tekst ser således ud:

Oh baby baby
Oh baby baby
Oh baby baby
Oh baby baby
How was I supposed to know
That somethin’ wasn’t right here
Oh baby baby
I shouldn’t have let you go
And now you’re right out of site yeah

Show me
How you want it to be
Tell me baby
‘Cause I need to know now
Oh because

My loneliness
Is killing me (and I)
I must confess
I still believe (still believe)
When I’m not with you I lose my mind
Give me a sign
Hit me baby one more time.

Dejligt gensyn ikke sandt? Anywho, når teksten er blevet auto-smølficeret ser den sådan ud:

oh baby baby

oh baby baby

oh baby baby

oh baby baby

how smurfs i smurfed to smurf somethin’ wasn’t right here

oh baby baby

i shouldn’t smurf let you smurf

and now you’re right out of smurf yeah

show me

how you want it to smurf me baby

‘casmurf i smurfed to smurf now

oh becasmurf

my smurfs

smurfs smurfing me (and i)

i must smurfs

i still believe (still believe)

when i’m not with you i lose my mind

smurf me a sign

hit me baby one more time.

Jovist, smølfe oversætteren rammer ikke altid lige præcist – for eksempel kunne den i dette tilfælde snildt have indsat et enkelt ’smurf’ i stedet for ’hit’ i den sidste linie, men den gode gamle regel, at mennesker oversætter bedre end maskiner, gælder åbenbart også i smølfe-land.

Internet-slang og chat-slang

Nå, men smølf om smølf. To andre internet oversættere man nok kan bruge til lidt mere, er Internet Slang (der især er god til akronymer – så som LOL, OMG, ROFL og så frem deles) og Chat Slang (der for eksempel kan oversætte denne tekstbesked: ”BTW, thx 4 lmk 2nite. IMHO, ur gr8!”).

Bandeords-oversætteren

Og sidst, men på ingen måde mindst interessant, præsenterer jeg hermed bandeords oversætteren, der blandt andet kan oversætte bandeord til almindeligt sobert sprog.

Så hvis man frygter for censur, men alligevel har en umanerlig stor lyst til at skælde og smælde og komme med diverse kreative eder på skrift, kan man med fordel benytte sig af denne internet oversætter.

Bandeords-oversætteren

For eksempel lyder denne sætning i oversat version således:

Suck my male genitalia female dog butt mother lover.

Så får du selv lov til at udlede den oprindelige bandeords-fyldte mening, for her på TheBlaze er vi i den grad for fine til at nedværdige os selv til bruge den slags beskidte og nederdrægtige sprog (hvilket du måske lagde mærke til i starten af indlægget).

Dette gælder også i høj grad for ironi, mens det gælder helt overdrevet meget for sarkasme. Virkelig meget.

Den særlige morale i ‘South Park’ – om bandeord

Anywho, en faktor der gør at ‘South Park’ adskiller sig fra sine samtidige komedietegneserier (‘The Simpsons’ og ‘Family Guy’ – for at nævne nogle af de rigtig store [komedie]spillere), er deres særlige form for morale.

I sæson 5, afsnit 2 (It Hits the Fan) lyder moralen således:

”You see, we’ve learned something today. Swearing can be fun, but doing it all the time causes a lot of problems. We’re all saying the S-word too much!

[…] “Curse words” They’re called that because they are a curse. We have to go back to only using curse words in rare, extreme circumstances. And besides, too much use of a dirty word takes away from its… impact.

We believe in free speech all that, but… keeping a few words taboo just adds to the fun of English. So please, everyone, from now on you’ve got to try and watch your language.”

Jeg har lært noget i dag

Seriens faste sproglige indledning til den afsluttende moralske scene indeholder uden undtagelse: ”I’ve learned something today”. Denne frase er simpelthen et vink med en vognstang til, at nu kommer moralen. Dette svarer til den blide baggrunds-klavermusik i diverse amerikanske 1990’er komedieserier (der ligeledes forekommer som underlægning til det moralske budskab).

I ovenstående eksempler består budskabet ikke af den, moralsk sete, standardfrase: ”Man må aldrig bande. Det er forbudt.” I stedet får vi at vide, at man ikke skal bande hele tiden, dels fordi det at bande bliver forbundet med at forbande nogen og dels fordi, at bandeord mister deres slagkraft og styrke, når de bliver brugt for ofte. Helt udmærkede argumenter for ikke at bande så ofte, i stedet for bare at sige: ”I skal ikke bande, fordi det lyder grimt.”

En mere nuanceret morale end i 1990’er komedieserie

Det moralske aspekt er altså i høj grad til stede, men ofte på en anderledes og måske mere nuanceret måde end i andre, og ældre komedieserier såsom ’Kaos i Familien’, ’Hænderne Fulde’ og ’I Den Syvende Himmel’.

Udover denne antimoralske morale, kan ’South Park’ bryste sig af, altid og hele tiden at gå over stregen. De gør grin med absolut alt, hverken Scientology, Muhammed-billeder, Steve Irwing eller Tom Cruise går fri.

i den syvende himmel

En grænseoverskridende serie

Og spørgsmålet er om denne satiriske overskridelse af grænsen har en indvirkning på, hvor vores grænser som seere går? Jeg har i hvert fald oplevet, at efter at have set ’South Park’ en del, så virker ’The Simpsons’ lige pludselig ikke så grænseoverskridende, ikke så groft. Eller i hvert fald groft på en anden måde.

Får man så at sige taget sin ’grovhedsmødom’ med disse nyere komedie-serier, der sætter nye standarder for hvor langt man kan tillade sig at gå i humorens navn?

Grænseoverskridende eller ej – så bidrager ’South Park’ af og til til medielandskabet med decideret enestående og original humor – og ofte en interessant og anderledes form for morale.

Så hvis jeg var anmelder, havde jeg givet serien minimum én tommelfinger i den lodrette retning – Mmkay?

De tre bandeords-kategorier

Nå, men generelt kan man opdele bandeord i tre kategorier:

(1.) den religiøse

(2.) den sygedomsrelaterede

(3.) den latrinære og seksuelle (den der relaterer til kropslige funktioner)

Eksempler på religiøse bandeord er: ’for fanden!’, ’satan i helvede!’, ’åh min gud (tommelfingre op for den direkte oversættelse)’ eller ’i himlens navn’. Og det er ofte ældre mennesker der bruger disse bandeord (bortset fra måske ’åh min gud’).

Men rigtig interessant og sprogligt kreativt bliver det, når de religiøse ord bliver omskrevet for at blive mildere og dermed også mere socialt acceptable. På den måde kan man bande, uden rigtigt at bande. Og uden at støde eller fornærme nogen.

Her taler (skriver) jeg for eksempel om ord som ’for søren’ (’for satan’), ’for hulan’ og ’for filan’ (’for helvede’) eller for dælen (for djævlen). Og der er mange flere eksempler på denne meget fine måde at omgås bandeord på.

Blandt de sygdomsrelaterede bandeord kan nævnes ’kraftedeme’, ’for pokker’ og ’pokkers også’ (de to sidstnævnte er gamle tyske betegnelser for sygdommene kopper og syfilis og førstnævnte refererer til sygdommen kræft).

Den sidste kategori, altså den latrinære/seksuelle af slagsen, er samtidig den kategori der indeholder klart flest bandeord. Eksempler på de mere latrinære er: ’lort’, ’pis’, ’skide’, og en som burde bruges oftere: ’fæces’. Derudover findes for eksempel de engelske latrinære bandeord: ’shit’ og ’crap’ – gerne med diverse dyr foran (bullshit, catcrap og så frem deles – ja, den sidste fandt jeg lige på..).

Blandt de mere seksuelt orienterede har vi naturligvis det førnævnte ’fuck’, der egentlig på sin vis står på grænsen mellem at være et bandeord og et skældsord. Og ord som ’narkoluder’, kæmpe-nar’ eller ’idiot-spasser’ kan ikke kategoriseres som bandeord som sådan, men kan egentlig i højere grad betegnes som skældsord eller vulgære ord, idet et bandeord i ordets bogstavelige betydning forbander noget; som for eksempel en sygdom eller satan.

Derudover findes der blandingsudtryk, der benytter sig af bande- og skældsords-elementer på én gang. Som for eksempel ’lorteluder’ eller ’møgskøge’ (med alt respekt selvfølgelig).

Kaptajn Haddock og Egon Olsen

De mere opfindsomme bandeord kan være intet mindre end sublime. Og to af de allerstørste bandeordsikoner er uden tvivl Kaptajn Haddock (fra Tintin) og Egon Olsen (fra den der bande, du ved).

Og hvorfor sige ’satans’ eller ’fuck dig’, når man kan sige ’sortbørshaj’ eller ’laskefede jubelidiot’, som den gode kaptajn. På den dejlige side hvadsigerhaddock.dk, kan du se mange flere eksempler på originale og smækre bande- og skældsord (din brutale fantast). Et par af de federe er:

Sådan et knallertfjæs!

Lemmedasker!

Laskefede øgle!

Luksusdyr!

Starut!

Din kleptoman!

Undermåler!

Og hvis man endelig skal bruge bandeord eller skældsord, kan man ligesågodt være lidt original og opfindsom og bruge nogle af disse udtryk, i stedet for bare at sige ’fuck dig’ eller ’spasser’.

Kaptajn Haddock

Den gode Egon Olsen var heller aldrig bleg for at bruge et skældsord eller to (eller fyrre). For eksempel har han brugt:

Amatører!

Tøffeldyr!

Lusepustere!

Hundehoveder!

Skidesprællere!

Hængerøve!

Og disse ord hører man desværre ikke så ofte mere. Jovist, man kan argumentere for at de hører en anden tid til. Men de er ofte langt sjovere, og mere opfindsomme end mange af de bande og skældsord der bliver brugt i dag. Måske lige med undtagelse af når Anders Matthesen slår sig løs som karakteren Steward Stardust.

I øvrigt er det nok ikke tilfældigt at både Steward og Haddock er kaptajner, da disse ofte bliver forbundet med brugen af skældsord (og ligeledes folk der arbejder på en havn). Og gad vide hvorfor man egentlig snakker grimmere på en havn, og hvorfor det på sin vis er mere socialt acceptabelt? Er der andre sproglige regler, jo tættere man kommer på havet? Eller er der snarere tale om en erhvervsmæssig sammenhæng, hvor folk i de mere håndværksprægede erhverv (murere, tømrere, malere, fiskere) har lov til at tale ’grimmere’?

Under alle omstændigheder har det altid interessante program MythBusters lært os, at det kan være godt for os, at bruge bande- og skældsord i bestemte situationer. I et forsøg, hvor deltagerne skulle holde hånden nede i en spand med isvand så længe som muligt, forbedrede deltagerne generelt deres tid når de brugte skældsord under forsøget, i forhold til når de var tavse.

Skældsordene kan altså hjælpe os i forskellige situationer, hvor ’normale’ ord måske ikke synes tilstrækkelige, når man skal udtrykke hvad man føler eller hvordan man har det.

Så bliv endelig ved med at bruge skældsord og bandeord (i passende situationer), men gerne på en mere opfindsom og varieret måde end bare: ”fuck you, you fucking fuck”. Så klinger ’laskefede øgle’ ligesom bare bedre.