baby https://theblaze.dk Fri, 17 Mar 2017 19:37:36 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=6.5.10 Babyforberedelses rækkefølgen for par – En guide https://theblaze.dk/babyforberedelses-raekkefolgen-for-par-en-guide/ https://theblaze.dk/babyforberedelses-raekkefolgen-for-par-en-guide/#respond Thu, 08 Aug 2013 12:52:18 +0000 http://theblaze.dk/?p=1279 Dette indlæg er blot en stille observation omkring rækkefølgen på babyforberedende anskaffelser i et parforhold (ja, jeg har muligvis set for meget kanal 4 på det seneste).

 

 

Første skridt – en plante

I denne rækkefølge bliver der ofte lagt ud med en kaktus; en dejlig plante, der ikke kræver megen vedligeholdelse og ikke dør, hvis man sådan lige glemmer at vande den i et par uger. Lige i kølvandet på kaktussen følger orkidéen; en flot blomst, der heller ikke kræver så megen vedligeholdelse, men dog en smule mere end kaktussen gør.

Derefter begynder andre planter at komme ind i den lille toværelses med ludbehandlede træpersienner; planter der måske ligefrem kræver at man ved lidt om, hvorvidt de må stå i direkte sollys og hvor ofte man skal vande dem. De kræver derved et lidt større engagement og en lidt større portion viden fra ejernes side.

kaktus

kaktus

 

Andet skridt – en fisk eller et mellemstort dyr

Når man i parforholdet omsider mestrer planternes verden (og hjemmet ikke ligner en plante-kirkegård), og man måske endda har været adskillige turer i IKEA sammen, kan man stille og roligt gå over til dyreriget.

Her starter man typisk med en form for fisk, måske en guldfisk. Og her skal man som bekendt både fodre den og sørge for at vandpumpen virker og at vandet har den rette temperatur; ja, det er noget af et skridt. Men hvis man overlever guldfisken kan man umiddelbart efter, rykke videre til det jeg vælger at kalde for ’mellemstore dyr’ (bare for at prale lidt med min viden om dyreriget og det tilhørende akademiske sprog, per se).

Her er der tale om for eksempel en kanin, et marsvin eller en mindre fugl (for guds skyld ikke en papegøje, det er alt for tidligt!); dyr der igen kræver at man tager lidt mere ansvar.

Et-mellemstort-dyr

Et mellemstort dyr

 

Tredje skridt – En kat eller en hund

Og efter disse mellemstørrelse dyr kan man så anskaffe sig en kat eller en hund. Og her bliver ansvaret massivt; de skal både fodres, måske til lægen, man skal gå tur med hundene (og også kattene, hvis man er lettere psykotisk). Denne kategori af dyr er måske nok det tætteste man kommer på en ægte baby og i dette stadie er parret så godt forberedte som de kan være; ikke mindst takket være babyforberedelses rækkefølgen for par (trademark). Vær så artig; nu ved du hvad I skal anskaffe jer næste gang.

hund

hund

]]>
https://theblaze.dk/babyforberedelses-raekkefolgen-for-par-en-guide/feed/ 0
Kæreste kælenavne https://theblaze.dk/kaereste-kaelenavne/ https://theblaze.dk/kaereste-kaelenavne/#comments Sun, 27 Jan 2013 17:52:13 +0000 http://theblaze.dk/?p=889 ”Sugar – ahh, honey honey. You are my candy girl”

 

Sådan starter sangen ”Sugar Sugar” med bandet Archies. Og hvis man oversætter denne tekstbid direkte, får man hele tre fremragende kæreste kælenavne: Sukker, honning og slikpige.

De to første bliver da også allerede brugt på dansk jord, for eksempel i formerne: sukkermus, honningmås og honninghjerte, og desuden også som de engelske ord: Sugar og Honey. Hvor imens det sidste – slikpige, desværre ikke rigtig er blevet udbredt, måske fordi det på dansk indeholder frække fortolkningsmuligheder.

 

Børnerims-karakter og indforståethed

Vi kan godt lide at lege med sproget, også i forbindelse med kælenavne. Dette kan ses på ord som: tutte-nutte, der har børnerims-karakter, og musse og musling, der er videreudviklinger af mus. Og ikke mindst på de sammensatte kælenavne som: snuskepussegøj, truntebasse, sukkermus og sveskesnut.

Jovist, man kan da på nuværende tidspunkt være tilbøjelig til at kaste en lille smule op i munden. Men der skal man tænke på, at disse kælenavne bliver opfattet helt forskelligt, alt afhængig af, om man er udenforstående eller ’indforstået’ – om man er i forholdet, eller ser forholdet udefra.

Det kan sommetider endda virke mere naturligt at kalde sin kæreste for for eksempel bullergøj, end dennes rigtige navn, hvis man har vænnet sig til kun at bruge kælenavnet. Som en pige skriver på et ‘de unge mødre’-agtigt forum: ”Hvis han siger mit navn, er det fordi der er et eller andet heeelt galt.”

En-slik-pige

En slik pige

 

De almindelige og de mere opfindsomme kæreste kælenavne

Nå, men i et forsøg på at lindre dine opkastfornemmelser, kan også nævnes de mere almindelig brugte kæreste kælenavne såsom: Basse, baby og mus. Samt det ultimativt mest brugte: skat. Sidstnævnte er i øvrigt det kæreste kælenavn, der ofte ender med at blive brugt i et forhold, efter man har været igennem den obligatoriske kælenavns-labyrint, og afprøvet for eksempel: snuske-pusse-nusse-skatte-buller-nuller-basse-honning-sveske-baby. Så ender det ofte i skat, eller bare vedkommendes navn.

 

Et par af de mere opfindsomme kæreste kælenavne jeg har researchet mig frem til er: Humlebi, møffe, tigermis, miv, pigekæreste, du-der og pat. (Nogle af disse er selvfølgelig kønsspecifikke)

Derudover bruger vi en del udtryk fra engelsk, for eksempel: sweetie, cutie, handsome, baby, honey, sugar og angel. Men vi kunne sagtens bruge flere; som tidligere nævnt i Dustin Biever indlægget  – honning kanin, græskar, sukker tærte, søde kinder, honning tærte, kirsebær og dukke.

Sukker-tærte

Sukker tærte

 

Fælles for mange af disse kæreste kælenavne er desuden, at de betegner noget sødt (sukker, honning) eller noget værdifuld (skat). Hvor navnet mus så kommer ind, er lidt af en gåde. Men hvis man skal finde på nogle gode nye kæreste kælenavne (og det skal man da!) Og gerne vil holde sig indenfor kæreste kælenavne konventionerne, kunne man bruge udtryk som: Sirup, vanilje eller karamel.

Derudover bruger man mange søde frugter som kælenavne på engelsk, og udover de direkte oversatte ord, kirsebær og fersken, kan man da snildt også bruge: jordbær, hindbær, kiwi og ananas.

Så hvis du bare kalder din kæreste/ægtefælle for skat, eller vedkommendes navn, kommer herfra en opfordring til at udvise lidt mere kælenavns-kreativitet. For eksempel kan du bruge: snuske-kiwi, eller måske hindbær-basse.

]]>
https://theblaze.dk/kaereste-kaelenavne/feed/ 2
Engrish https://theblaze.dk/engrish/ https://theblaze.dk/engrish/#comments Mon, 30 Jul 2012 13:13:22 +0000 https://theamazingblaze.wordpress.com/?p=149 Forleden så jeg, i en lille japansk butik, en t-shirt hvorpå der stod: ‘I have that boy turn around’, hvilket vel egentlig kan oversættes til: ‘jeg har den dreng – vend om’. Den intenderede mening har nok været hen ad: ‘jeg får den dreng til at vende sig om (og kigge efter mig fordi jeg er mega lækker)’. Det er i hvert fald mit umiddelbare bud. Men den rigtige tekst er så meget mere humoristisk og flertydig og sort, at jeg sætter mere pris på den, end hvis budskabet havde været korrekt formuleret.

 

20120730-215901.jpg

 

Humoristiske oversættelsesfejl  og kæleflasker

Også mindre oversættelsesfejl kan være humoristiske og underfundige. For eksempel står der på en affaldsspand på Osaka station: ‘Dust box’. Ja, der skulle jo nok have stået ‘Dust bin’, for en ‘Dust box’ er vel lavet til, hvis man lige har lidt støv man skal af med, noget fnuller i lommen eller lignende. Og der er jo et par af os der bærer rundt på frygtlig meget støv – især når vi skal med toget.

20120730-220001.jpg

I Japan har de et udmærket genbrugssystem for dåser og flasker og når man skal smide disse ud, kan man vælge mellem at smide dem i: Can, bottle eller pet-bottle. Jeg har desværre endnu ikke set disse kæleflasker – men jeg håber stadig på at se en japaner tage en flaske op af tasken, ae den blidt på siden og med en tåre i øjenkrogen, smide den ned til de andre kæleflasker.

 

20120730-220200.jpg

 

En blid mand i badet og hunde i bur

Ved indgangen til et herre-toilet, på det tidligere omtalte ‘ondskabens hostel‘, står der skrevet: ‘Gentle man’. Jovist, kun en lille oversættelsesfejl, men alligevel. På det toilet er der altså kun plads til en blid mand, og vel at mærke kun EN af slagsen. Og på en måde er det måske ok at den blide mand får toilettet (og fællesbadet) for sig selv. Han er måske mere sart end andre mænd som man siger.

 

20120730-220406.jpg

På et skilt på fortovet foran en form for officiel statsbygning står der: ‘no uncaiged animals’, hvilket måske er lidt besværgeligt for hundeejere, især for dem med for eksempel skt. Bernhards hunde, når de skal lufte deres hund. Og hvad nu med dem der godt kan lide at ride på heste? Det er en ret stor bur-udgift de får, hvis de skal forbi det sted.

20120730-220712.jpg

This water be good to drink

Som en afsluttende kommentar til dette såkaldte ‘Engrish-fænomen’, vil jeg give dig følgende eksempel: (skrevet over en vandhane på et hotel i Nagoya, Japan) ‘This water be good to drink’. Bevares, også kun en lille oversættelsesfejl og man forstår jo meningen, hvilket er det vigtigste (og hvilket man i øvrigt ikke altid gør). Men ikke desto mindre sætter det gang i nogle grammatik-tanker for de af os, der kan betegne os selv som sprog-nørder.
Denne formulering leder nemlig tankerne hen på en stereotypisk ‘sort’ (afroamerikansk, baby) måde at snakke på. ‘This water be good – this be some mighty fine water – I be drinking this water, baby!’

20120730-220845.jpg

Og selvom alle de ovenstående eksempler skyldes ‘dårlig engelsk’ og fejloversættelser, finder jeg dem meget humoristiske og derfor håber jeg på en måde på, at japanerne bliver ved med at være dårlige til engelsk, så vi får mange flere gode eksempler på dette ‘engrish’ eller ‘japanese english’.

So if you are a gentle man, you be drinking this water from your pet-bottle and keeping your animal in a cage while putting the dust in the dust box.
Just remember: I got that boy turn around.

]]>
https://theblaze.dk/engrish/feed/ 5