I december 2013 ramte stormen Bodil Danmark; folk havde det vildt og det blæste jævnt meget. Men nok om det. Videre til det mere spændende spørgsmål, hvorfor hed stormen Bodil?

Stormen Bodil

Det var faktisk også kun i Danmark at stormen fik dette delikate om end noget pædagog-agtige kvindenavn. I Tyskland hed stormen Xaver og i Sverige hed den Sven. Men hvordan fik stormen navnet Bodil? Jo, der blev såmænd stemt om det på Dansk Meteorologisk Instistut, hvor valget lå mellem fem danske navne. Det er klima- og energiministeren, der har bestemt at stormene skal begynde at have navne, måske så man klarere kan henvise til dem. Det er så at sige nemmere at forholde sig til et rigtigt navn, end hvis man bare kalder den for ‘stormen’.

Stormen Allan

Efterfølgende fik stormen i oktober i 2013 navnet ’Allan’. I England blev denne storm navngivet St. Jude, i Tyskland blev den kaldt Christian og i Sverige, Simone. Forskellige lande har altså forskellige systemer, som de bruger til at navngive disse storme.

I Danmark har man lagt vægt på, at navnet ikke skulle være alt for sjældent, altså at der skulle være en vis mængde personer med dette navn, således at dem med samme navn som stormen, ikke skulle føle sig udpeget, som DMI’s pressechef udtrykker det.

Stormen Allan

Idet stormen Allan kom før stormen Bodil, kan man spekulere i, at vores navngivning i Danmark følger et system, der bygger på alfabetet og en form for stormnavngivnings-ligestilling, altså at vi skifter mellem han- og hunstorme, så at sige.

Dette vil sige at den næste store storm efter al sandsynlighed kommer til at få et drengenavn, der starter med ’c’. Det kunne fx være Christian, Carl, Casper, Charles eller måske det lettere frække, og min personlige favorit, stormen Carlos.

En fyr ved navn Carlos

Sørøversproget – et børnekodesprog

Du har måske selv brugt det såkaldte ’Sørøversprog/Røversprog’ – et slags børnekodesprog, hvor man efter alle konsonanter sætter et ’o’, efterfulgt af en gentagelse af konsonanten. Derudover lader man alle vokaler være som de er. Sig hvad!? Ja, det er måske nok nemmere at vise det i et eksempel. Tag for eksempel denne fuldkommen almene og gængse sætning:

”Læg nu den sweater tilbage, Allan.”

På ’Sørøversprog’ ville den lyde/se således ud:

”Lolægog nonu dodenon soswoweatoteror totilolbobagoge, Alollolanon.”

Ganske simpelt, om end helt uforståeligt, for den udenforstående. Og det er vel egentlig opskriften på et gedigent og brugbart kodesprog.

Kodesprog – (høhø)

Mit eget kodesprog

Jeg har selvfølgelig selv forsøgt mig med mit eget kodesprog, hvor man i stedet for at bruge ’o’ og den samme konsonant, kun bruger ’a’ efter alle konsonanter. På dette kodesprog lyder den ovenstående sætning således:

”Laæga nau daena sawaeataera tailabagae, alalaana.”

Ja, jeg sagde ikke at det var et godt kodesprog. Det har lidt latino-kvaliteter over sig (som i, at det minder om det latinske sprog, og ikke om folk fra Jersie Shore)

Sprog i fiktionsuniverser – Tolkien

Anywho, et andet område hvortil man opfinder nye sprog er i forbindelse med fiktionsuniverser. Og her er Tolkiens sprogunivers et særdeles godt eksempel. Han har opfundet en lang række sprog, blandt andet en del former for Elve-sprog, Ork-sprog og Dværge-sprog – alle i forbindelse med Ringenes Herre-universet.

Du kan finde en liste over Tolkiens sprog her.

Tolkien

Og selvom det kan være temmelig kompliceret, vil jeg klart anbefale dig at forsøge at konstruere dit eget sprog. For der er da noget svært lækkert ved at have et komplet internt sprog som kun dig og dine kammerater kan forstå. Og på sin vis bruger vi allerede denne indforståethed i sproget via nogle bestemte udtryk. Men at konstruere et helt internt sprog er da at gå hele vejen.

Jojusostot sosayinongog.