Og mange af os bruger hashtags uden egentlig at vide, hvordan de fungerer og hvilket formål de har. Og eftersom disse havelåger, nummertegn, # – hashtags, flittigt bliver brugt som et slags sprogligt kommunikativt middel i vores interaktion på nettet, har jeg taget det på min kappe, at forsøge at strikke en hashtag-guide sammen til dig; så du kan være hip med de hippe og ung med de unge og så frem deles. Og ikke mindst så vi alle sammen slipper for #virkeliglangeulæseligeogubrueligehashtagsafdennetype.

Hvilken betydning ligger i ordet hashtag?

’Tag’ er et udtryk, der bruges om en metainformation – altså i en tildeling af information om et stykke information.

Når man bliver tagget i et billede, indeholder det tag informationer om billedet, som ikke findes i selve billedet i forvejen – for eksempel at en bestemt person optræder på billedet.

Et hashtag har til opgave at inddele metainformation om for eksempel et indlæg, en kommentar eller en statusopdatering ved at emne-inddele bestemte ord.

Hvis jeg for eksempel vil kommentere Tour de France, skriver jeg min kommentar på eksempelvis Twitter, og skriver så et sted inde i min kommentar eller efter min kommentar, ’#tdf’ – Tour de France (fordi jeg har slået op, at #tdf er det officielle hashtag for Tour de France).

Andre personer på det sociale medie kan så klikke på hashtagget, og på den måde finde frem til alle indlæg på netop det sociale medie, hvor der er skrevet om det emne (og hvor det er tagget med #tdf). På den måde kan brugere hurtigt finde frem til alt den information, der er skrevet om et bestemt emne, ved hjælp af denne hashtag-emneinddeling. Smart? Det tror jeg nok, frisør.

Hvordan bruger man (ikke) hashtags?

Når man bruger hashtags, skal man overveje om de hashtags man bruger, er nogle andre folk vil søge på, som for eksempel #tdf, #sambabold, #dkpol eller #skolesnak.

Derudover er det smart at bruge så få hashtags per tweet som muligt, da man kun har 140 karakterer at gøre godt med. På Instagram er det lidt en anden snak, der kan man snildt bruge mange hashtags i et indlæg, da der ikke er de samme begrænsninger som på Twitter.

Det skal måske lige nævnes at hashtags er specifikke for et bestemt socialt medie, hvilket vil sige, at når man søger på et hashtag, gør man det inden for for eksempel Twitter eller Instagram. I øvrigt er det også muligt at bruge hashtags på Facebook, hvilket det har været siden 2013. Men brugen er ikke for alvor slået igennem på dette medie.

Et andet væsentligt hashtag-råd er, at man ikke kan bruge mellemrum eller tegn i et hashtag, da hashtagget så bliver delt op, der hvor man gør dette.

Derudover er det smart at lade være med at bruge for lange hashtags, da de simpelthen er for svære at læse og i øvrigt optager alt for meget plads (i hvert fald på Twitter).

Hashtag

Et Instagram-eksempel

Dette Instagram-indlæg er et udmærket eksempel på, hvordan man ikke skal bruge hashtags. Og samtidig også hvordan man skal bruge dem.. (billedet er fjernet pga. copyright).

Hashtaggene #FormelB og #bryllupsgave giver rigtig god mening at bruge; der er måske andre folk der vil søge på restauranten Formel B eller som er interesseret i bryllupsgaver. #rødtungemedbrunetsmøremulsionogtørsaltetsvinebrystognyeløgfralammefjorden, er der næppe andre der søger på, og her er det vigtigt at stille sig selv spørgsmålet: ‘giver det mere mening, at skrive det her som en almindelig sætning – altså uden at bruge hashtag?’ Hvis svaret er ja, så gør det, por favor!

Du kan i øvrigt finde en kort og overskuelig hashtag-guide her.

Hashtags som ironiske metakommentarer

I øvrigt er der mange der bruger hashtags i slutningen af et indlæg som små ironiske metakommentarer – altså kommentarer til for eksempel et Tweet de har skrevet. Dette går selvfølgelig uden for den konventionelle brug og det originale formål med hashtags, men man kan klassificere det som en form for videreudvikling i brugen af hashtags. Og eftersom jeg er temmelig pjattet med der det meta sådan generelt, så skal dem der bruger hashtags på denne måde ikke høre et ondt ord fra mig.

Jimmy Fallon & Justin Timberlake – Hashtag

Hashtags i virkeligheden

Dem der til gengæld skal høre op til flere onde ord samt opleve talrige overhalinger og udsættes for et væld af eder, er de mandspersoner, der bruger hashtag som håndtegn, samtidig med at de siger ordet ’hashtag’ IRL (In Real Life), AWK (Away From Keyboard) – også kendt som ‘i virkeligheden’.

I denne Late Night Show med Jimmy Fallon –video gør hr. Fallon og hr. Timberlake tykt grin med dette fænomen #GodtGået #YouSaidIt #LovingTheTonighShow #IRLHashtags #HamDerJimmyFallonKlarerDetEgentligMegetGodt

Jeg håber du har fået lidt bedre styr på de der jævlans havelåger, og hvordan man skal bruge dem #OverAndOut

Der findes et væld af forskellige betegnelser for manden og kvinden, men i hvilke situationer er det passende at bruge hvilke betegnelser?

Det kan du lige få lov til at tænke lidt over, mens jeg tager en kop te. Og så forventer jeg en udtømmende redegørelse om 10 minutter. Eller troede du, at jeg ville give dig alle svarene? Det er typisk for jer tøsepigebørn og mandspersoner. Altid forventer i, at skribenten har alle svarene, uden at i selv skal gøre den mindste indsats. Man er vel nok blevet forvent på sine ældre dage. Nå, men lad gå – jeg vil give det et skud.

Mennesker i deres bedste alder

Tillad mig at starte med slutningen. For hvornår er man egentlig i sin bedste alder? Og hvor mange retoriske spørgsmål kommer der i det hele taget til at være i dette indlæg? Jo, svaret er trefold. Eller det er det på ingen måde, men det er bare så sjældent, at jeg får mulighed for at bruge ordet ’trefold’.

Anywho, logisk set er man i sin bedste alder, når man er omkring 18 år gammel. Man er i bedst fysisk form og ens krop er diskuterbart så smækker som den nogensinde kommer til at blive. Det er egentlig bare ned ad bakke derfra. Rart at tænke på ikke sandt?

Og alligevel bruger folk generelt udtrykket ’i sin bedste alder’ om midaldrende mennesker eller straight up gamle mennesker. Og ganske vist vedrører udtrykket ikke kun den fysiske form og fitness, men også den mentale tilstand og livsånd – alligevel finder jeg udtrykket lettere fjollet (præcis ligesom som når udrykket ’60 år ung’ bliver brugt #StopJerSelv, som twitter hashtagget ville have set ud).

Dreng og mand

Nå, men for mænnerne blandt publikum er sagen ikke så kompliceret igen. Man er ‘dreng’ indtil man er omkring 18 år gammel, derefter er man ‘mand’ indtil døden skiller en ad, så at sige. Og selvfølgelig er der talrige andre betegnelser for en mandsperson. Blandt andet ’fyr’, ’gut’, ’herre’, ’filejs’ og ’knægt’. Men generelt er udtrykkene ’dreng’ og ’mand’ forholdsvis dækkende.

Pige, kvinde, dame og kone

Når det kommer til det mere vagina-orienterede køn (konerne), findes der lidt flere alment brugte variationer af kønsbetegnelserne. Selvfølgelig findes der ’pige’ og ’kvinde’, der står overfor ’dreng’ og ’mand’, og mere eller mindre kan bruges med skiftet fra pige til kvinde ved 18-års alderen.

Dette er dog meget mere diskutabelt, end på herre-siden. For mens nogen mener, at skiftet fra pige til kvinde sker, når pigen får sin menstruation, bruger andre først udtrykket ’kvinde’, når hunkønsvæsnet er i 30’erne, eller måske når hun har fået børn – meningerne om dette er mangeartede.

Anyways, udtrykket ’dame’ bliver generelt brugt om middelaldrene eller ældre kvindfolk – til tider med ordet ’fin’ foran. Personligt bruger jeg udtrykket ’dame’ om piger og kvinder i alle aldre – bare for at ruske lidt op i sproget (og derudover også om kærester – uafhængigt af køn).

’Kone’ er et lettere gammeldags udtryk, der også generelt bliver brugt om ældre damer. Dog har dancehall bandet Bikstok Røgsystem givet ordet et godt gammeldags revival, da de bruger det helt generelt om kvindfolk i alle aldre. Hør for eksempel hittet ’DK’s koner’.

kvindfolk

Og hvorledes bevæger man sig elegant fra dancehall til ordet ’hustru’, imens man stiller endnu et retorisk spørgsmål? Jo, ser du, ’kone’ bliver ofte brugt som synonym for hustru, der igen er udviklet af ordet ’husfrue’ – fruen i huset. Hvilket står overfor det engelske (og gamle danske) ’husbond’ – ’husbonde’. Disse betegnelser binder på fornem vis hjemmet og ægteskabet sammen, hvilket giver meget god mening.

Manden og damen

Til slut vil jeg påpege en finurlighed ved brugen af disse kønsbetegnelser i en bestemt situation; når forældre skal forklare noget til deres børn, hvilket indbefatter en mand eller kvinde, der tilfældigvis er i nærheden.

Her bruger forældre uden undtagelse betegnelserne ’manden’ og ’damen’, og mens ’manden’ er forholdsvis neutral, kan ’damen’ virke lettere stødende, hvis det pågældende kvindfolk ikke er en dag over 40.

Hvorfor kan man ikke i stedet bruge betegnelsen ’kvinden’, ’konen’ eller måske endda ’frøkenen’, kvindfolket’ eller ’tøsepigen’? Og til det mere penis-orienterede køn: ’herren’, ’gutten’ eller ’karlen’? Bare for at forny sproget lidt og samtidig lære børnene nogle flere kønsbetegnelser.

Det var vel nok en køn omgang.

Ja, hvad er bedre end at slutte af med en god (læs: virkelig ringe) joke? Kan svaret være endnu et spørgsmål?