Kattegat

Ulogisk sprog og legen med dobbeltbetydninger

Vi kender det. Vi har været her før. Vi har set hvad det fører til og så frem deles.

Når diverse ord har to forskellige betydninger, kan denne dobbeltbetydning ofte bruges i en humoristisk ’setting’, for nu at bruge et godt dansk ord.

Det har jeg tidligere skrevet om i dette indlæg om onkelhumor og ordspil, hvor du fx kan møde (læs: læse)  vittigheder såsom: ”Hvorfor er Istedgade så lang? Fordi de trækker i begge ender.” Og: ”Hvorfor er det kun fædre, der må drikke af Kattegat? Fordi det er et farvand.”

 

Ja, sjovt er det, og den (onkel)humor der ligger i disse vittigheder, afhænger af dobbelttydigheden af bestemte ord. Og for lige at demonstrere det yderligere – eller en gang til for Kong Knud, som en bekendt i sin tid sagde til mig – får du nu en liste med vittigheder, der spiller på denne dobbelttydighed. Vær så sød.

 

Vittigheder med dobbelttydighed i ord

1. Hvis man har flyskræk, så er man lettet når man er landet.

 

2. En mand gik på posthuset for at købe tre postkort. Men de kostede 30 kr. stykket – og det syntes han var for meget forlangt for kort.

 

3. Sidst jeg kørte i taxa, havde jeg en oplevelse af, at chaufføren kørte om hjørner med mig.

Chaufføren-kørte-om-hjørner-med-mig

Chaufføren kørte om hjørner med mig

 

4. Jeg vil gerne bede om en deodorant.

Så gerne, skal jeg putte den i en pose?
Nej, jeg tager den bare under armen.

 

5. Når man ikke har flere penge, kommer man til kort.

 

6. Jeg har en kost der fejer skidt.

En-kost-der-fejer-skidt

En kost der fejer skidt

 

Ja, brug dem hvis du lyster.

I en beslægtet kategori af jokes, har vi de af slagsen, der indeholder det samme ord mange gange efter hinanden, hvilket gør meningen forholdsvis forvirrende, for nu lige at for-forklare forholdet omkring vittighederne, for at du bedre forstår.

 

’Mange af de samme ords’-jokes

Ja, det er måske ikke et hundrede procent gennemtænkt navn til denne kategori, men somme tider må man også gemme nogle tanker i stedet for altid at tænke det hele igennem.

Her har jeg hele to eksempler. Hvis du på et tidspunkt har været purk eller ‘purkinde’ – ja, det er et ord – så har du højst sandsynlig hørt denne lettere lamme joke, hvis du forstår.. #BaDumTsss

 

1. Far, får får får?

Nej, får får ikke får, får får lam.

 

2. Skiltemaleren går i gang med at male -SLAGTER OG BAGER-
Da skiltemaleren er færdig, hiver han slagteren ud for at få hans mening om resultatet.

Slagteren siger så: ”der er for stor afstand mellem SLAGTER og OG og OG og BAGER.

 

Ulogisk sprog

Endelig vil jeg komme ind på en helt klassisk sproglig finurlighed. Nemlig det ulogiske ved udtryk indeholdende ’op’ og ’ned’.

Tillad mig at eksemplificerer:

1. I en bil lukker man vinduet ned når man lukker det op, og man lukker det op når man vil lukke det i.

 

2. Hvis man sover i overkøjen, skal man op, når man skal i seng – og man skal ned, når man skal op.

 

3. Når du lyner jakken ned, lyner du den op.

 

Helt til sidst vil jeg, uden yderligere forklaring, efterlade dig med overvejelser omkring det ulogiske i ordet ’nedprioritere’.

2 Kommentarer til “Ulogisk sprog og legen med dobbeltbetydninger”


  1. Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function ereg_replace() in /var/www/jeppezabel.com/public_html/theblaze/wp-content/themes/beveled/includes/theme-comments.php:63 Stack trace: #0 /var/www/jeppezabel.com/public_html/theblaze/wp-content/themes/beveled/includes/theme-comments.php(19): the_commenter_link() #1 /var/www/jeppezabel.com/public_html/theblaze/wp-includes/class-walker-comment.php(184): custom_comment(Object(WP_Comment), Array, 1) #2 /var/www/jeppezabel.com/public_html/theblaze/wp-includes/class-wp-walker.php(146): Walker_Comment->start_el('', Object(WP_Comment), 1, Array) #3 /var/www/jeppezabel.com/public_html/theblaze/wp-includes/class-walker-comment.php(139): Walker->display_element(Object(WP_Comment), Array, '5', 0, Array, '') #4 /var/www/jeppezabel.com/public_html/theblaze/wp-includes/class-wp-walker.php(389): Walker_Comment->display_element(Object(WP_Comment), Array, '5', 0, Array, '') #5 /var/www/jeppezabel.com/public_html/theblaze/wp-includes/comment-template.php(2250): Walker->paged_walk(Array, in /var/www/jeppezabel.com/public_html/theblaze/wp-content/themes/beveled/includes/theme-comments.php on line 63
    WordPress › Fejl

    Der er sket en kritisk fejl på dit websted.

    Lær mere om fejlsøgning i WordPress.