I mellemtiden har jeg opdaget en række nye udtalefejl, som jeg sys at du også skal have glæde af.

En række lækre udtalefejl

1. Badmington

2. Indentitet

3. Kontigent

4. Helsinør

5. Endrup station

6. Tommelstok

7. Gymlastik

8. Gymmastik

9. Bæefter

10. Sjosjaldemkratied

11. Lomserklæde

12. Sokolade

13. Enogtrelve

14. Rorange

15. Nomtørklæde

16. Komfirmere

17. Pogram

18. Dyrs sommerland

19. Bambulance

Bambulance

20. Delektiv

Og endeligt en meget særlig slags vinduer, der kun findes i bestemte bydele:

21. Forstadsvinduer

En stor del af disse udtalefejl bliver begået begrund af, at det simpelthen er lettere at sige ordene på denne fejlagtige måde. Det er altså det rent tekniske aspekt – hvor de forskellige vokal- og konsonantlyde ligger i munden og den slags – der udmunder i disse fejl.

Freksempel flyder talen nemmere for nogle, når de indsætter et ’r’ foran orange eller et ’b’ foran ambulance. Derudover forsvinder en række konsonanter fra en del ord på listen – igen fordi ordene på den måde teknisk set bliver nemmere at udtale.

Når to ord bliver til ét

Du står nede i din lokale Super Hest, du køber måske nogle rorange nomtørklæder og bæefter køber du freksempel enogtrelve stykker sokolade.

Sokolade

Når du så har betalt, stiller ekspedienten ofte et ganske bestemt spørgsmål – nemlig: ”Skal du have en bongmæ?”.

Denne replik er blevet kastet over kassen i Kvickly så mange gange at ordene ’bong’ og ’med’ simpelthen er smeltet sammen til det frække ord: ’bongmæ’.

Og sådan forholder det sig også med en række andre ord. Freksempel: ”Skal du halakrids?” Og selvfølgelig skal man da halakrids!

Denne ’når to ord smelter sammen til ét’ –praksis vælter til tider over i kategorien børnesprog, som jeg også tidligere har skriblet lystigt om. Dette får du et yderst fornøjeligt eksempel på i denne meget fine sætning: ”Mor, må vi godt få tedessert i dag?”

Det minder mig i øvrigt om da jeg var en purk og binge-lyttede til Kim Larsen. For mig hang fornavn og efternavn uløseligt sammen, således at det blev til ét ord ’kimelarsen’ – ganske uden at tænke over at det hang sammen med fornavnet ’Kim’ og efternavnet ’Larsen’.

Ja, så kan du placerer dette i din pibe, hvorefter du kan ryge det, som man siger.

Udtalefejl, dovenhed eller almen sproglig udvikling?

Langt de fleste af os udtaler mange ord anderledes i forhold til, hvorledes de staves. Og som oftest begår vi disse “fejl”, uden selv at lægge mærke til det. En af de mest almindelige udtalefejl sker ved udtalen af ordet hångklæde, i stedet for det korrekte ’håndklæde’. Og som med en del af disse udtalefejl kan simpel logik bruges til at rette fejlen. Et håndklæde er et klæde til hånden, ikke til hången. En håndboldkamp er en dyst i sporten håndbold – en bold man kaster ved at bruge hånden; og altså ikke en håmbolskamp – en kamp med håm og bols.

Og naturligvis når man ikke altid at tænke så langt, før ordene kommer ud af ens mund. Ikke desto mindre kan denne logiske tilgang nogle gange alligevel være nyttig i forhold til korrekt udtale.

Der ligger sommetider også en fysisk dovenhed eller afslappethed i udtalefejlene. Det er simpelthen lettere at sige hångklæde, end det er, at sige håndklæde, fordi tungen, ved udtalen af ‘håndklæde’, skal løftes op til overmunden for at udtale ’nd’-lyden.

Man kan desuden argumentere for, at nogle af disse udtalefejl ganske enkelt skyldes almen sproglig udvikling, og på den måde er mere eller mindre uundgåelige – i hvert fald på lang sigt. Derudover har dialekter og accenter meget at sige i forhold til hvordan vi udtaler ord, og hvor tæt det talte sprog ligger på skriftsproget.

Jeg tager freksempel på Istergade

Farlis er der en del der freksempel bruger hångklæde, hångsæbe og bidler helt bevidst begrund af, de/vi finder det morsomt.

Men spørgsmålet er, om man kan tage Lymbyvejen til Kalumborg, hvis man bare kører gemmen en rungkørslen, eller om man hellere skulle gå ad Istergade hen til Tioli med et fransbrød, en advokado og en bakke himbær på ens bagagebær?

På den anden side skulle man måske tage hjem og være i sit eget selvskab og løse en Soduko, mens man spiser en løvpostejsmad med robeder og krødderier og drikker en lille expresso, hvorefter man ser tevervisen. Og tevervisen handler om en savføre der folgrafere konfolutter på gållet. Hvis du forstår?

Ja, de sidste ord skulle lige bruges.

Tevervisen?

Fejlene træder i sandhed meget tydeligere frem, når man ser dem på skrift, og langt de fleste af os overhører størstedelen af andres (og egne) fejl, når de forekommer i hverdagen (hvilket er ofte).

*Farlis = Faktisk

*Gållet = Gulvet

Øjro, Øvro eller Euro?

Navnet på netop denne møntfod bliver udtalt meget forskelligt af os danskere – som regel i en af de ovenstående variationer. Den sidste variation, ’Euro’, kan man kalde den internationale version.  Her  udtaler man ’Euro’ ligesom det første led i Eurovision Song Contest.

’Øvro’ er efter min mening den mest korrekte version på dansk, mens ’Øjro’ har en tysk (og dermed jævnt grim) klang. Med al respekt.

Jeg bruger ’Øvro’ (eller ’Evro’ – eller der imellem) – hvad bruger du?

Øvro