Den særlige morale i ‘South Park’ – om bandeord

Anywho, en faktor der gør at ‘South Park’ adskiller sig fra sine samtidige komedietegneserier (‘The Simpsons’ og ‘Family Guy’ – for at nævne nogle af de rigtig store [komedie]spillere), er deres særlige form for morale.

I sæson 5, afsnit 2 (It Hits the Fan) lyder moralen således:

”You see, we’ve learned something today. Swearing can be fun, but doing it all the time causes a lot of problems. We’re all saying the S-word too much!

[…] “Curse words” They’re called that because they are a curse. We have to go back to only using curse words in rare, extreme circumstances. And besides, too much use of a dirty word takes away from its… impact.

We believe in free speech all that, but… keeping a few words taboo just adds to the fun of English. So please, everyone, from now on you’ve got to try and watch your language.”

Jeg har lært noget i dag

Seriens faste sproglige indledning til den afsluttende moralske scene indeholder uden undtagelse: ”I’ve learned something today”. Denne frase er simpelthen et vink med en vognstang til, at nu kommer moralen. Dette svarer til den blide baggrunds-klavermusik i diverse amerikanske 1990’er komedieserier (der ligeledes forekommer som underlægning til det moralske budskab).

I ovenstående eksempler består budskabet ikke af den, moralsk sete, standardfrase: ”Man må aldrig bande. Det er forbudt.” I stedet får vi at vide, at man ikke skal bande hele tiden, dels fordi det at bande bliver forbundet med at forbande nogen og dels fordi, at bandeord mister deres slagkraft og styrke, når de bliver brugt for ofte. Helt udmærkede argumenter for ikke at bande så ofte, i stedet for bare at sige: ”I skal ikke bande, fordi det lyder grimt.”

En mere nuanceret morale end i 1990’er komedieserie

Det moralske aspekt er altså i høj grad til stede, men ofte på en anderledes og måske mere nuanceret måde end i andre, og ældre komedieserier såsom ’Kaos i Familien’, ’Hænderne Fulde’ og ’I Den Syvende Himmel’.

Udover denne antimoralske morale, kan ’South Park’ bryste sig af, altid og hele tiden at gå over stregen. De gør grin med absolut alt, hverken Scientology, Muhammed-billeder, Steve Irwing eller Tom Cruise går fri.

i den syvende himmel

En grænseoverskridende serie

Og spørgsmålet er om denne satiriske overskridelse af grænsen har en indvirkning på, hvor vores grænser som seere går? Jeg har i hvert fald oplevet, at efter at have set ’South Park’ en del, så virker ’The Simpsons’ lige pludselig ikke så grænseoverskridende, ikke så groft. Eller i hvert fald groft på en anden måde.

Får man så at sige taget sin ’grovhedsmødom’ med disse nyere komedie-serier, der sætter nye standarder for hvor langt man kan tillade sig at gå i humorens navn?

Grænseoverskridende eller ej – så bidrager ’South Park’ af og til til medielandskabet med decideret enestående og original humor – og ofte en interessant og anderledes form for morale.

Så hvis jeg var anmelder, havde jeg givet serien minimum én tommelfinger i den lodrette retning – Mmkay?

Udtryk fra ‘The Simpsons’

Jeg lægger ud med to udtryk der blev brugt i flæng i 1980’erne, og som senere er blevet taget op i stor stil af kulttegneserien ’The Simpsons’ – for at være mere specifik, af karakteren ’Bart Simpson’. Her er selvfølgelig tale om udtrykkene ’eat my shorts’ og ’don’t have a cow’.

På dansk kender vi et tilsvarende udtryk til sidstnævnte, nemlig: ’ikke at få et føl’. Hvorfor koen er lavet om til et føl på dansk, er vist det man kalder for ’a moot point’ – eller som Joey fra ’Venner’ kalder det: ”a muh point – it’s like a cows opinion, it doesn’t matter” (‘a moot point’ betyder i øvrigt noget i retning af: ‘det er ikke værd at snakke om’)

’Spis mine shorts’ kunne man meget vel bruge som et direkte oversat udtryk. Det klinger egentlig meget fint, og passer ind i kategorien ’beklædningsudtryk’, der for eksempel indeholder: ’Det kan du æde din gamle hat på’ og ’Pas på hat og briller’.

‘To The Max’ og ‘Bass Power’

Et andet lækkert 1980’er udtryk er ’to the max’, der i øvrigt blev brugt i Danmark i 1990’erne og 2000’erne, blandt andet i den tudegrimme version: ’gi’ den max gas’.

Udtrykket leder tankerne hen til relaterede udtryk så som, ’turn up the volume’ og ’pump it up’ samt opsamlingsalbums-titlerne: ’turn up the bass’ og ’bass power’. Udtryk jeg egentlig mest forbinder med 1990’erne, men vi har også en tendens til lidt sproglig forsinkelse, hvad angår nogle udtryk, her i Dannevang.

Hvis man tager et kig på coveret til den første ’bass power’ -cd, finder man i øvrigt de tre elementer der (åbenbart) udtrykker maskulinitet allermest.

1. En sportsvogn

2. En let påklædt trunte (med alt respekt)

3. Eksplosioner og ild i baggrunden

Coveret ligger i den grad op til en god omgang analyse af kønsroller og maskulinitets-forestillinger i det moderne samfund; eller det ligger som minimum op til et godt grin.

Bass Power

Andre lækre 1980’er udtryk

Anywho, et par andre legendariske 1980’er udtryk fra det engelske sprog, er:

1. Bodacious (bliver brugt til at beskrive en overordentlig smuk kvindekrop)

2. Boy toy (når en ældre kvinde ’leger rundt med’ en yngre mand)

3. Gnarly (rigtig godt)

4. Shitting bricks (at være meget nervøs)

5. Take a chill pill (slap af! – på en eller anden måde gør det udtrykket mere 1980’er-agtigt, når der indgår et rim)

Og endelig det fænomenale udtryk:

6. Gag me with a spoon (bruges som en reaktion på en meget frastødende eller ubehagelig kommentar eller udtalelse)

Vær så artig. Du har nu forhåbentligvis fået udvidet dit 1980’er vokabularium, og det er jo altid nyttigt – ’and if you don’t agree with me, I will fight you!’

(en omskrivning af en sætning i dette klip fra Anchorman).

‘I effekt’: “hvis jeg må være så Lars at betale for dit fernet branca shot”, “ej, det er virkelig Lars af dig – du har sgu altid været overdrevet Lars”.

Gramsespektrum

Dem der kender det gamle satire radioprogram gramsespektrum, ved desuden at Lars ikke er et navn – det er den lyd det siger når man lukker en bildør. Derudover har vi i gramse-terminologi: Mikkel, der er et sjældent VVS værktøj og Rasmus, der forklares med dette eksempel: “moaa.. Jeg skal lave Raaasmuus!”.

George Carlin

‘Den sene’ stand up komiker George Carlin – snakkede desuden om en ny bølge af meget lidt (meget mere mindre) maskuline drengenavne såsom:
Josh, Toby, Randy, Dylan og Brandon. Og ja jeg ved godt at de to sidstnævnte er fra Beverly Hills 90210, og jo, de var måske maskuline i de tidlige 90’ere, men er det ikke en anden snak idag? – Navne kan vel i og for sig være på mode lidt ligesom tøj kan være det.
Men hvad skete der med solide, massive navne som Frank, John og Peter? Dem kunne man stole på, siger George Carlin, hvor imens man ikke rigtig kan stole på Toby. Og der er en form for sandhed i at vores navne i en vis grad definerer hvem vi er og hvordan vi bliver opfattet af andre mennesker. I gamle dage havde vi ofte et efternavn, der svarede til vores erhverv, og det er stadig praksis i en del lande. For eksempel kender jeg er 60 årig spansk mand, der hedder ‘danser’ til efternavn. Hvad ville du hedde, hvis dit efternavn skulle være lig dit erhverv? Det lyder lidt mærkeligt ikke sandt? John social og sundheds plejer eller Ronnie pilot (sidstnævnte ville nok aldrig finde sted – navnet passer bare ikke med erhvervet).

Friends

Når dette indlæg nu handler om navne, er det næsten uundgåeligt at komme ind på numerologi, hvilket minder mig om en ‘venner’ episode, hvor Pheope skifter navn til ‘Princess Consuela Banana-hammock’, hvorefter hendes kæreste i serien skifter navn til ‘Crap Bag’ – first name ‘Crap’, last name ‘Bag’, som han siger. Og jeg er sikker på at der er røget mangt et mærkeligt navn gennem numerologi-maskinen igennem tiden. Hvad ville dit numerologi-navn være? Mit ville muligvis være: ‘Mek pek Aberdeen Sigurdsdottir-Jovi’ eller noget i den dur. (hvorfor er noget aldrig i den mol – måske bliver det for trist? Hvis du ikke forstår joken, så spørg en af dine musikervenner – husk at jeg har lov til en dårlig joke per indlæg).

Friends

Simpsons og the great circle of Lars

I en anden boldgade har vi de humoristisk sammensatte navne såsom: ‘Erik Sion’ og ‘Abel Ort’, der vel nok i en eller anden grad er vandrehistorier. Eller hvad?
Den amerikanske pendant til dette, finder man i ‘The Simpsons’, hvor Bart laver telefonfis (dejligt ord i øvrigt) med bartenderen Moe. Bart spørger blandt andre efter: ‘Amanda hug’n’kiss’, hvortil Moe svarer: “Hey everybody! I’m looking for ‘Amanda hug’n’kiss’ (a man to hug and kiss).
Andre lækre eksempler er: ‘Al coholic’, ‘Seymour butts’, ‘Homer sexual’, ‘Hugh jass’ og endeligt: “hey everybody! Put down your glasses ‘Ivana tinkle’.

I øvrigt er det kommet på mode at navngive ens børn (altså fornavnet), efter den by, eller det land, de er født i, hvilket resulterer i navne som for eksempel: ‘Paris’, ‘India’, ‘Texas’ og ‘Berlin’. Denne praksis bliver dog en del mindre glamourøs, når man for eksempel er født i Hvidovre. Eller værre endnu – hvis man er født i ‘tarm’ eller ‘kællingehøj’.

Men ligemeget om du hedder Claus, Paris eller Lem, indgår dit navn i livets store kredsløb.

“And so we are all connected in the great circle of Lars”.

The Great Circle of Lars