Og naturligvis er forklaringen at mange af disse faste vendinger og ordsprog ikke skal forstås bogstaveligt, men i stedet metaforisk. I tilfældet med at skrive sig noget bag øret når man skal huske på noget, giver det mening, hvis man tænker på, hvad der ligger inde bag øret – altså hjernen, som man jo bruger til at huske med.

Jovist, men så skriv da noget jeg ikke allerede vidste.

Bevares, det kan være at der er nogle af vendingerne på denne liste, du ikke kender til og i øvrigt er der også en del af disse faste vendinger jeg i hvert fald ikke kender den logiske forklaring på. Hvis du kender en forklaring, må du hjertens gerne bidrage med den.

Anyways, her er listen med ordsprog og faste vendinger der på en eller anden måde ikke helt giver mening – i hvert fald, hvis man prøver at forstå dem bogstaveligt.

1. Ellers falder der brænde ned

2. At tage benene på nakken

3. Der er ingen ko på isen

Ingen ko på isen

4. Slå på tråden

5. Med håret i postkassen

6. Det koster det hvide ud af øjnene

7. Du har ret, du skal hænges ved daggry

8. At stikke op for bollemælk

9. Lokummet brænder

10. Stikke en finger i jorden

11. Skyde papegøjen

Skyde papegøjen

13. Så er den ged vist barberet

14. Og vi tager den lige én gang til for prins Knud

Grunden til at nogle af disse udtryk kan være svære at forstå i dag, er at de stammer fra gamle dage. Til dels kan nogle af ordene i sig selv derfor skabe vanskeligheden – fx bollemælk og til dels kan sammenhængen og historien bag udtrykkene være svær at afkode. Hvem var fx Prins Knud og hvilken sammenhæng er der mellem agurkesalat og bønder?

Og selvfølgelig kan man sige at overskriften på mit indlæg er lidt vildledende idet man sagtens kan finde meningen med alle disse måske umiddelbart ikke forståelige vendinger og udtryk ved at læse sig frem til betydningen. Så ja, alle udtrykkene giver på en eller anden måde mening, hvis man går ind og studerer dem. Men de umiddelbare bogstavelige betydninger kan nu også medvirke til en del morskab.

Vejrudtryk

Inden for det meteorologiske felt findes der også et par udtryk der umiddelbart ikke giver meget mening. Fx udtrykket ’det blæser en halv pelikan’. Og det tætteste jeg kan komme på en forklaring på det udtryk er, at pelikan minder om og rimer på ’orkan’. Men hvis du har en bedre og mere fyldig redegørelse for udtrykkets etymologi, så skal du skam ikke føle dig for fin til at byde ind i kommentarfeltet nederst.

Så har vi vendingen ’det regner med skomagerdrenge’, som man kan sige når det regner kraftigt og med store regndråber – også kaldet ’i lårtykke stråler’. Der findes ikke rigtig en entydig forklaring på det store tre gange dobbelt v, men formodentlig hænger udtrykket sammen med at skomagerlærlinge i gamle dage skulle være særligt vilde når det regnede, og at de plaskede rundt i vandpytterne ude på gaden.

Regner skomagerdrenge

Det regner med..

Og netop dette ’det regner med’-udtryk er ret interessant, hvis man kigger på, hvilke udtryk man bruger for det samme fænomen i andre lande. På engelsk er det fx ’katte og hunde’ det regner med mens det i det svenske regner med søm. På Island regner det med ild og svovl og på finsk regner det med ’vrede kællinger med harver på ryggen’. Ja, noget kan de de finnere.

Logik i garderoben

Forleden sad jeg og kiggede på et skilt, hvorpå der stod ’garderobe’ (hvilket man jo ofte gør). Og pludselig begyndte det sproglig-logiske center i min hjerne at spinde helt ukontrolleret, og jeg begyndte at overveje, hvilke betydninger der egentlig ligger i ordet ’garderobe’.

’Garde’ og ’robe’

Og som så ofte, må man ty til det engelske sprog for at finde den logiske forklaring. ’Garde’ er her en variation af ordet ’guard’ – altså ’vagt’. Vi kender i øvrigt også ordet ’garde’ eller ’garder’ fra de kongelige livgarder, der som bekendt også er vagter.

Livgarden

Derudover har vi ordet ’gardere’, som i ’at gardere sig’ – altså beskytte sig selv. Og dermed ligger betydningen i ordet tæt op af betydningen ’vagt’ – fordi vagten også beskytter.

På engelsk betyder ’robe’, ‘kåbe’ (som i for eksempel ‘badekåbe’), men eftersom en garderobe ikke udelukkende vogter badekåber (selvom man helt klart burde lave en sådan garderobe), må man ty til det spanske sprog, for at finde en mere passende mening i ordet. På spansk betyder ’ropa’ ganske enkelt ’tøj’. A’et i slutningen af ordet er simpelthen bare den feminine endelse på ord på spansk. Og naturligvis er tøj feminint.

Så garde = vagt, og robe = tøj. En tøjvogter, noget der vogter og passer på tøjet, hvilket jo passer meget godt til en garderobe; en bodyguard vogter din krop (så at sige), en livgarde vogter dit liv, og en garderobe vogter dit tøj. Et voila! Sproglig logik lige i dit fjæs.

Bodyguard

Andre ’garde’-ord

Man kunne i øvrigt snildt kalde et alarmsystem eller en lås for en husgarde eller en gardebil. Eller hvad med en gardefod (sko), eller en gardemad/gardemam (et køleskab)? Ja, mulighederne er talrige.