sælger https://theblaze.dk Thu, 16 Mar 2017 19:02:45 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=6.5.12 ”Water, Cola, lady, cheap!” – sælger-udråb og pizza-jargon https://theblaze.dk/water-cola-lady-cheap-saelger-udrab-og-pizza-jargon/ https://theblaze.dk/water-cola-lady-cheap-saelger-udrab-og-pizza-jargon/#respond Thu, 25 Jul 2013 12:17:39 +0000 http://theblaze.dk/?p=1263 På en solbeskinnet markedsplads i sydens varme, hørte jeg i sin tid følgende ordstrøm flyde fra en sælgers mund: ”Water, Cola, lady, cheap!”

Hvorvidt manden kaldte en kvinde eller en drikkevare for billig forbliver i det uvisse, men i hvert fald fristes man til at tænke – hey sælgerfyr, hvor blev den hele sætning af?

Når man sælger en vare er det selvfølgelig fornuftigt at skære til sagens kerne – at fortælle hvad man sælger og at det er en god pris man sælger til. Ikke desto mindre forekommer den stærkt reducerende ovenstående sætning måske en smule for sproglig minimalistisk (per se).

 

 

Danske grønthandler-udråb

Så står det straks lidt bedre til ved salgsråbene ved de danske grønthandler- og blomsterboder. Her er det dog til tider slutningen af sætningen den er gal med. ”5 bananer for en taahh.”, ”et halvt kilo jordbær for haaahh.”

Man får ikke helt selve prisen med. Og måske er det et salgstrick, så man som kunde bliver nysgerrig efter hvad de forpulede jordbær egentlig koster, og derfor bevæger sig hen til boden. Eller også har nogle grønthandler-sælgere bare et problem med ufuldstændige sætninger – de har måske en sygdom, hvor man aldrig kan færdiggøre en sætning, men altid mangler det sidste ord.

Det ville i grunden være en forfærdelig.. Fordi man aldrig ville kunne afslutte en.. Og folk så ikke ville kunne forstå…

Grønttorv

Grønttorv

 

Når pizza-chauffører kalder dig ‘min ven’

Anyways, lidt op i den samme gyde, er det alle dage finurligt når pizza chauffører, kebab snedkere og shawarma smede kalder én for ’min ven’, ’mester’ eller ’chef’. Jeg studser i hvert fald altid over det, og selvom det selvfølgelig er velment og for at skabe et venskabeligt forhold til kunden, kan det blive opfattet som lettere malplaceret – eller det kan i hvert fald blive opfattet som en anden måde at tiltale hinanden på end man (læs: jeg) er vant til.

Men på en eller anden måde giver det rent sprogligt mening, idet et synonym til ’mester’ og ’chef’ er arbejdsgiver. Og det er jo egentlig på sin vis det man er; deres kunde, deres arbejdsgiver.

Pizzamayn

Pizzamayn

 

Så måske skulle man i stedet for at undres over denne pizza-jargon, tage den til sig og forsøge at udvide den ved at begynde at kalde ens kebab-pusher for ’dürum dirigent ’ eller ’shawarma sultan’ (eller noget uden bogstavrim) – eller måske bare tiltale ham: ‘pizzafar’.

]]>
https://theblaze.dk/water-cola-lady-cheap-saelger-udrab-og-pizza-jargon/feed/ 0
Angliseringen af det danske sprog https://theblaze.dk/angliseringen-af-det-danske-sprog/ https://theblaze.dk/angliseringen-af-det-danske-sprog/#comments Sun, 23 Jun 2013 13:17:26 +0000 http://theblaze.dk/?p=1218 Nu er det jo ingenlunde en hemmelighed at vi i Danmark bruger flere og flere awesome udtryk fra det engelske sprog. En udvikling der ofte bliver betegnet som en anglisering af sproget.

Og Danmark er et yndigt, men samtidig lille, land; hvorfor vi bliver bombarderet med en massiv mængde engelske udtryk igennem diverse medier. Og nogle af disse udtryk bider sig fast, og får tilkæmpet sig en plads i det danske sprog.

 

 

Der ligger andre betydninger i de engelske ord

Anyhow, der er visse ord og udtryk der lyder bedre når man bruger de engelske betegnelser. Her tænker jeg for eksempel på ordet ‘single’, der har en langt mere neutral og samtidig måske endda lidt cool klang, hvor den danske pendant ’enlig’ lyder en anelse trist og deprimerende. Noget man i den grad ikke ønsker sig at være. Dette viser på fineste vis, hvorledes der med de engelske ord følger variationer af ordenes betydning.

Og hvis vi bliver i kærlighedens tegn (eller måske nærmere boldgade – er kærlighedens tegn ikke de der gamle erotiske film?), og overvejer ordet ’date’ overfor det danske ’stævnemøde’. Efter min mening (og det er jo den i kan grave) har ’date’ en lang mere casual, uforpligtende og overfladisk klang, end ordet ’stævnemøde’, der samtidig med at være lidt gammeldags, klinger langt mere seriøst og skæbnesvangert.

På den måde indeholder disse engelske udtryk en del andre betydninger end de danske ord; og det skal man være opmærksom på, hvis man ønsker at kommunikere klart og præcist.

 

 

Jobstillingsbetegnelser på engelsk

Et område hvor vi bruger engelske ord som var det let påklædte piger i hiphop-musikvideoer, er indenfor jobstillingsbetegnelser.

Jeg læste i sin tid en personprofil, der beskrev sit job således: ”Jeg arbejder som Ass. Area Manager.” Og da en form for joke eller humor ikke fulgte umiddelbart efter, stoppede jeg straks med at læse. For hvis man ikke synes det er bare en anelse sjovt, så er man sgu blevet for voksen (lige meget hvor gammel man er).

Men udover at det i den grad er en humoristisk stillingsbetegnelse, er jeg samtidig ikke helt klar over hvad trunten fakkertalt går og roder med på jobbet. Hjælper hun med at administrere et område? Det er da overordentlig vagt!

Engelske-job-betegnelser

Engelske job betegnelser

 

 

Spademans oversættelser af stillingsbetegnelserne

Anywho, hvis du ligesom mig sommetider har problemer med at tolke disse engelske jobtitler, har den til tider sjove side Spademans Leksikon en oversætter til netop denne knibe.

For eksempel er en Key Account Manager en sælger, en Assistant Floor Superviser en butiksassistent og en Human Ressource Manager en personalechef.

Grunden til den stigende brug af engelsk netop indenfor jobtitler er nok en blanding af internationaliseringen af virksomhederne – der er simpelthen flere udenlandske medarbejdere og folk man skal kommunikerer med og at disse titler simpelthen bare lyder smartere, eller på godt dansk: mere fancy.

Spademanns-Leksikon

Spademanns Leksikon

 

Min jobtitel er: ’Social Benefit Manager’ (jobsøgende). Hvad er din?

]]>
https://theblaze.dk/angliseringen-af-det-danske-sprog/feed/ 4