Hvorfor skal hænderne have et formål?

I visse situationer kan man være i tvivl om hvor man skal gøre ad sine hænder. For eksempel når man er ude at spankulere på offentlig vej eller gade og man hverken holder en pose, taske, cykel eller noget anden i hænderne; ens hænder er frie. Men denne frihed kan skabe en form for akavet situation; måske fordi ens hænder ikke har noget specifikt formål eller gøremål; de dingler bare ned langs siden af kroppen. Herudfra kan man spørge sig selv, hvorfor det overhovedet er nødvendigt at hænderne har et formål?

Hvor skal man gøre ad sine hænder?

Hænderne i lommerne kan virke suspekt

Det er selvfølgelig ikke alle der synes denne ’dinglen’ føles akavet. Hvis man gør, kan man prøve at løse problemet ved at placere hænderne i bukselommerne, men på en eller anden måde kan dette virke en anelse suspekt – når man har hænderne i lommerne kan man jo potentielt skjule noget. Så er én-hånd-i-lommen-stilen en smule bedre, men den anden hånd hænger stadigvæk og dingler akavet. Så hvordan løser man problemet?

Hænderne i lommerne kan virke suspekt

Vores selvforståelse og forfængelighed

Grundlæggende handler det om hvordan vi tror andre ser os; at vi prøver ikke at dumme os eller se dumme eller kejtede ud foran andre mennesker. Det er altså vores selvbevidsthed, vores forståelse af os selv, og ud fra dette, vores forståelse af hvordan (vi tror) andre mennesker ser os, der spiller ind, også når vi bare går en tur.

Og lige meget hvor skarpt og præcist man selv kan formulere en tanke eller en ide, er der som bekendt altid en anden der har formuleret det skarpere:

“You will become way less concerned with what other people think of you when you realize how seldom they do.” – David Foster Wallace

Lad nu bare hænderne dingle

Så når du går en tur i parken og ikke ved hvor du skal gøre ad dine hænder, så lad være med at tænke på hvordan andre mennesker ser dig. For langt de fleste er fuldstændig ligeglade. Lad hænderne dingle ligeså meget de kan, for: who cares? Det er en selv der skaber den akavede situation eller følelse, og derfor er det også en selv der kan ophæve følelsen igen – simpelthen bare ved at være helt ligeglad med hvad andre mennesker synes (lommepsykologi er bedre end ingen psykologi som man siger).

En god øvelse i at være ligeglad med hvad andre mennesker synes om ens påklædning er desuden at tage noget virkelig grimt tøj på en dag på arbejde (med mindre man er tjener) og så egentlig bare øve sig i at være ligeglad med folks reaktioner; eller lægge mærke til hvor få reaktioner man får.

Pheobe fra ‘venner’ er ligeglad, så kan du også være det

Et fremragende eksempel på en karakter der er mere eller mindre ligeglad med hvad andre synes om hende er Pheobe fra serien ’venner’. Dette viser sig med tydelighed i en scene, hvor hun som voksen løber ligesom hun gjorde da hun var barn – så hurtigt hun kan og med nærmest roterende arme (se klippet her).

Simpelthen fordi det er sjovere.

Så måske skal man ikke stoppe bare ved at lade armene dingle frem og tilbage når man går en tur. Måske burde man i virkeligheden oftere følge Monty Pythons ’Silly Walks’-eksempel. Det ville da være sjovere for alle.

The minister of silly walks

‘I effekt’: “hvis jeg må være så Lars at betale for dit fernet branca shot”, “ej, det er virkelig Lars af dig – du har sgu altid været overdrevet Lars”.

Gramsespektrum

Dem der kender det gamle satire radioprogram gramsespektrum, ved desuden at Lars ikke er et navn – det er den lyd det siger når man lukker en bildør. Derudover har vi i gramse-terminologi: Mikkel, der er et sjældent VVS værktøj og Rasmus, der forklares med dette eksempel: “moaa.. Jeg skal lave Raaasmuus!”.

George Carlin

‘Den sene’ stand up komiker George Carlin – snakkede desuden om en ny bølge af meget lidt (meget mere mindre) maskuline drengenavne såsom:
Josh, Toby, Randy, Dylan og Brandon. Og ja jeg ved godt at de to sidstnævnte er fra Beverly Hills 90210, og jo, de var måske maskuline i de tidlige 90’ere, men er det ikke en anden snak idag? – Navne kan vel i og for sig være på mode lidt ligesom tøj kan være det.
Men hvad skete der med solide, massive navne som Frank, John og Peter? Dem kunne man stole på, siger George Carlin, hvor imens man ikke rigtig kan stole på Toby. Og der er en form for sandhed i at vores navne i en vis grad definerer hvem vi er og hvordan vi bliver opfattet af andre mennesker. I gamle dage havde vi ofte et efternavn, der svarede til vores erhverv, og det er stadig praksis i en del lande. For eksempel kender jeg er 60 årig spansk mand, der hedder ‘danser’ til efternavn. Hvad ville du hedde, hvis dit efternavn skulle være lig dit erhverv? Det lyder lidt mærkeligt ikke sandt? John social og sundheds plejer eller Ronnie pilot (sidstnævnte ville nok aldrig finde sted – navnet passer bare ikke med erhvervet).

Friends

Når dette indlæg nu handler om navne, er det næsten uundgåeligt at komme ind på numerologi, hvilket minder mig om en ‘venner’ episode, hvor Pheope skifter navn til ‘Princess Consuela Banana-hammock’, hvorefter hendes kæreste i serien skifter navn til ‘Crap Bag’ – first name ‘Crap’, last name ‘Bag’, som han siger. Og jeg er sikker på at der er røget mangt et mærkeligt navn gennem numerologi-maskinen igennem tiden. Hvad ville dit numerologi-navn være? Mit ville muligvis være: ‘Mek pek Aberdeen Sigurdsdottir-Jovi’ eller noget i den dur. (hvorfor er noget aldrig i den mol – måske bliver det for trist? Hvis du ikke forstår joken, så spørg en af dine musikervenner – husk at jeg har lov til en dårlig joke per indlæg).

Friends

Simpsons og the great circle of Lars

I en anden boldgade har vi de humoristisk sammensatte navne såsom: ‘Erik Sion’ og ‘Abel Ort’, der vel nok i en eller anden grad er vandrehistorier. Eller hvad?
Den amerikanske pendant til dette, finder man i ‘The Simpsons’, hvor Bart laver telefonfis (dejligt ord i øvrigt) med bartenderen Moe. Bart spørger blandt andre efter: ‘Amanda hug’n’kiss’, hvortil Moe svarer: “Hey everybody! I’m looking for ‘Amanda hug’n’kiss’ (a man to hug and kiss).
Andre lækre eksempler er: ‘Al coholic’, ‘Seymour butts’, ‘Homer sexual’, ‘Hugh jass’ og endeligt: “hey everybody! Put down your glasses ‘Ivana tinkle’.

I øvrigt er det kommet på mode at navngive ens børn (altså fornavnet), efter den by, eller det land, de er født i, hvilket resulterer i navne som for eksempel: ‘Paris’, ‘India’, ‘Texas’ og ‘Berlin’. Denne praksis bliver dog en del mindre glamourøs, når man for eksempel er født i Hvidovre. Eller værre endnu – hvis man er født i ‘tarm’ eller ‘kællingehøj’.

Men ligemeget om du hedder Claus, Paris eller Lem, indgår dit navn i livets store kredsløb.

“And so we are all connected in the great circle of Lars”.

The Great Circle of Lars