orddelinger https://theblaze.dk Tue, 14 Mar 2017 14:26:51 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=6.5.11 Skizonymer – dobbelttydige orddelinger https://theblaze.dk/skizonymer-dobbelttydige-orddelinger/ https://theblaze.dk/skizonymer-dobbelttydige-orddelinger/#respond Thu, 05 Mar 2015 14:48:22 +0000 http://theblaze.dk/?p=2949 Jeg har tidligere plapret muntert om dobbelttydige orddelinger, en betegnelse jeg fandt på til lejligheden. I mellemtiden har jeg fundet ud af at den korrekte, og mere faglige – for ikke at tale om mere fancy pants agtige – term for dette fænomen, er ‘skizonymer’.

 

En appetitvækkende fortegnelse over en kolonne af skizonymer

Ja, normalt ville jeg måske nok have skrevet ’en lækker liste over skizonymer’, men jeg tænkte at det var på tide at bruge synonymordbogen lidt. Dog ikke så sætningen bliver en gang komplet sludder, som Joey gør i dette Friends-afsnit, hvor han bruger synonymordbogen på alle ord.

Sagt med andre ord: hvorlunde han applicerer synonymordbogen på samfulde gloser.

 

 

Anywho, skizonymer er ord, der ved bestemt orddeling, får en anden betydning end den oprindelige. Fx ’skovejer’ versus ’sko vejer’ og så frem deles. Og uden yderligere plapren, her er listen:

 

1. Sko-vrider

 

2. Presse-rende

 

3. Lege-ring

 

4. Marine-rede

 

5. Vindue-spolering

 

6. Søm-and

 

7. Skide-pot

 

8. Sprælle-vende

 

9. Sex-tanter (godt nok på dansk stavet med ’seks’, men der er ok at tvistet stavemåden lidt i humorens navn)

Sex-tante?

Sex-tante?

 

10. Ordre-bus

 

11. Lyn-gris

 

12. Tale-banan-greb (taleban-angreb)

 

13. Harpik-svin (harpiks-vin)

 

14. Forlystelse-spark

Forlystelse-spark

Forlystelse-spark

 

Og endelig en lidt fræk/klam sekt:

 

15. Urin-sekt (ur-insekt)

 

#BaDumTsss

 

Desuden kan du finde mange flere sjove skizonymer på denne hjemmeside.

]]>
https://theblaze.dk/skizonymer-dobbelttydige-orddelinger/feed/ 0
Dobbelttydige orddelinger https://theblaze.dk/dobbelttydige-orddelinger/ https://theblaze.dk/dobbelttydige-orddelinger/#comments Thu, 27 Feb 2014 14:11:04 +0000 http://theblaze.dk/?p=1568 Dobbelttydigheden i vores sprog er altid interessant at kigge nærmere på. Derudover er den også en vigtig ingrediens i den humoristiske disciplin ’vittigheder’ (et udtryk vi i øvrigt burde benytte i stedet for det engelske ‘jokes’, som mange bruger).

 

 

Dobbelttydighed i jokes

Er det godt eller dårligt at spise tang – hvis man er blikkenslager?

Er det godt eller dårligt at tilbringe en uge i Rom -hvis man er alkoholiker?

Er det godt eller dårligt at tisse over kors – hvis man er præst?

 

Og hvis du er kommet op på stolen igen, efter at være faldet på gulvet af grin, vil jeg præsentere en laber liste med ord, der kan forstås på to måder alt efter hvor de deles.

faldet-på-gulvet-af-grin

faldet på gulvet af grin

 

En liste med dobbelttydige orddelinger

1. Farmand – farm and (en and, der residerer på en farm.)

 

2. Vejret – Vej ret (færdselsloven.)

 

3. Trækvinden – Træ kvinden (en kvinde af træ.)

 

4. Kortest – Kor test (Audition.)

 

5. Koparret – Ko-parret (To køer.)

 

6. Tagetage – Tage Tage (Et dobbeltfornavn.)

 

7. Entreprise – Entre-prise (at sætte pris på entréen.)

 

8. Glasur – Glas ur (Et ur af glas.)

 

9. Kuldepoter – Kulde poter (poter, der er meget kolde.)

 

10. Leende – Le-ende (enden af en le.)

 

11. Kærlighed – Kær lighed (en sød lighed.)

 

12. Natur – Nat ur (et ur man kun bruger om natten – jo, det findes!)

 

13. Arrig – Ar rig (hvis man har mange ar.)

 

14. Bankelever – Banke-lever (når der findes bankekød, findes der vel også banke-lever.)

Farm-and

Farm and

 

Hvis du kender til flere af disse dobbelttydige orddelinger må du hjertens gerne bidrage med dem i kommentarfeltet nederst på siden.

Her til sidst kan jeg fornemme at du ville sætte utrolig meget pris på en afsluttende dobbelttydig ordspils-vittighed. Så hold godt fast – her kommer den:

 

Er det godt eller dårligt at arbejde på et museum, hvis man er billedhugger?

 

Ja, ‘Leave ’em laughing’ har alle dage været mit motto!

]]>
https://theblaze.dk/dobbelttydige-orddelinger/feed/ 4