Her kan for eksempel nævnes ord som: fuck, cool, nice, awesome og sweet, som jeg personligt tit og ofte (og hyppigt, jævnligt og frekvent) støder på i min hverdag (nogle af disse – for eksempel ’fuck’ – er endda med i den danske retskrivningsordbog).

Har engelsk en negativ eller positiv påvirkning på det danske sprog?

Sædvanligvis indebærer diskussionen af dette emne en argumentering frem og tilbage mellem to yderpunkter. Nemlig hvorvidt det engelske sprog fordærver og har en negativ indvirkning på det danske sprog – om det måske ligefrem er ved langsomt at udrydde det danske sprog, eller om alle disse engelske ord egentlig bare er et udtryk for uundgåelig sproglig evolution, der blot gør sproget mere alsidigt.

Personligt hælder jeg klart mest til det sidste standpunkt, selvom det da til tider kan være enerverende, når folk (inklusiv mig selv) bruger alt for mange engelske ord, når nu man (jeg) ved, at der findes så mange fantastiske og nogle gange mere præcise formuleringsmåder i det danske sprog.

Angliseringen af det danske sprog

Det danske sprog skal nok overleve

I denne artikel fra information, pointerer Professor Henrik Halberg Jacobsen, hvorledes det danske sprog gennem historien altid er blevet påvirket af fremmede sprog – og alligevel har formået at overleve. Der er med andre ord tale om sproglig evolution med påvirkninger fra tysk, italiensk og i nyere tid engelsk og amerikansk. Sommetider er udtryk fra disse fremmedsprog blevet fordansket, og sommetider er de blevet brugt direkte. Under alle omstændigheder bliver mange af disse ord, fra fremmede sprog, med tiden en integreret del af det danske sprog, hvilket resulterer i en vis sproglig mangfoldighed.

Vi oversætter også de engelske udtryk

Anyhow, selvom vi som danskere bruger rigtig mange engelske ord direkte, oversætter vi også af og til nogle udtryk med engelsk oprindelse. Her kan nævnes de forholdsvis moderne forkortelser BF og BFF (Best Friend og Best Friends Forever). På dansk bliver disse oversat til BV og ABV (Bedste Ven og Allerbedste Ven).

Det med at oversætte engelske og amerikanske udtryk (og forkortelser) på den ene eller anden måde, er altså helt klart en mulighed vi ikke må overse. For eksempel kan ’cool’ blive til ’køligt’ (hvis ikke wannabe-hiphopperen ’Kølig Kaj’ havde ødelagt det fuldstændigt) og ’sweet’ kan blive til ’sødt’.

Sweet

’Nice’ er umiddelbart lidt mere vanskeligt at oversætte, men det kunne for eksempel oversættes til: ’lækkert’ eller måske ’venligt’. Forkortelserne LOL, ROFL og alle de andre, får du selv lov til at forsøge dig med at oversætte.

Og bevares, nogle gange er de engelske ord bare mere rammende for det man vil sige eller skrive, og så skal man da ikke være bleg for at bruge dem. Men af og til bruger man nok bare de engelske udtryk fordi man er blevet vant til at bruge dem, selvom der måske findes mere præcist beskrivende ord i det danske sprog, og det er da en crying shame.

Vi bruger sproget meget forskelligt alt efter vores alder; og andet ville da også være piv-kedeligt. Det er såmænd bare et udtryk for herre svedig sproglig udvikling.

Imidlertid er der visse mands-(og dames)personer, der sprogligt, forsøger at være ung med de unge, hvilket ofte resulterer i komiske situationer. Det ville for eksempel være svært underholdende at høre en ældre dame i en kebab-snedker, udtale: ”Unge mand. Jeg skal bede om en ordentlig syg durum-rulle-sandwich. Jeg har mega fråder’n på, skal De se.”

Udtryk mest for de unge

Og som en lille service til den ældre generation, vil jeg her nævne nogle udtryk, folk over 40 (det ser ikke ud til, at i er en dag over 40), bør undgå at bruge, hvis i ønsker at lyde jeres alder. Eller som i kan begynde at bruge, for humorens skyld.

Her er tale om ord med ’ern’ som endelse; som for eksempel neder’n eller stener’n: ”Denne spadserestok er vel nok herre neder’n på den total u-svedige måde” (ja, alle over 40, går med spadserestok). Eller: ”Jeg har monster-flækker’n på over den her bingo-plade”.

Derudover kan nævnes udtryk så som: ’Helt sikkert’, ’sygt nok’. Og ’der’ (i slutningen af alle sætninger, der).

”Jeg skal lige snakke med min bankrådgiver, der. Du ved, omkring et realkredit lån. Jeg sværger det helt sikkert, der. Det bliver sygt nok og rimelig optur med noget mønt.”

Desuden kan nævnes ord der starter med piv eller skod. ”Den her skovmands-skjorte er simpelthen så piv neder’n. Total skod-stof!”

Piv neder’n skovmands-skjorte

Udtryk du skal holde op med at bruge – og det skal foregå i løb

Og ligesom der findes udtryk, der passer til en bestemt generation eller alder, findes der også skod-udtryk, folk bare burde stoppe med at bruge i det hele taget, fordi de er piv-irriterende og på ingen måde monster-flækker’n. Og det er ikke fordi jeg er nazi med sproget, der, men disse herre-neder’n udtryk er efterhånden så piv-brugte, at de bare er total ’not nice’!

Her tænker jeg på udtryk så som: ’Mobilos’, ’er du sunshine?’ ’Ja, og?’, ’Fyr den max’ og ’gi’ den max gas’.

Hvis alle, unge som gamle, øjeblikkeligt stopper med at bruge disse udtryk, vanker der monster-fede high-fives til samtlige piger og drenge.

Mobilos polle

Ryst den som en mand med Parkinson

Så, nej!, du skal ikke ’gi’ den max gas’ til fredagsbaren. Du skal derimod sætte gang i festen på den mega fede og svært svedige måde, og eventuelt ryste din røv som et polaroid-billede, eller en saltbøsse, eller hvad man nu ellers kan ryste den som. Måske som en våd hund eller en mand med Parkinson? (med alt respekt, selvfølgelig).

Anyways – hvis du er interesseret i brandfede, drønlækre, kanonseje og monster flækkeren unge udtryk (skabt via brugen af forled), så tjek denne røvseje, stanghamrende, skæppelækre og ikke mindst voldblærede, hjemmeside ud.