kommunikation https://theblaze.dk Mon, 20 Mar 2017 08:27:45 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=6.5.11 Toiletgraffiti https://theblaze.dk/toiletgraffiti/ Thu, 19 Dec 2013 13:27:19 +0000 http://theblaze.dk/?p=1504 I stedet for at læse Shakespeare, Proust eller måske Rousseau på original fransk, burde du gå på et offentligt toilet (og det er jo ofte imellem disse at valget står). For på disse magiske steder blomstrer der, på et fundament af tis-lugt og brugte kondomer i hjørnerne, et magisk univers af væg-poesi. Litterære mesterværker af dimensioner, en usammenlignelig palet af kreativitet og sprudlende fantasi. For det er som bekendt på toilettet at vi får vores bedste ideer og mest dybe tankespind.

 

En billedserie med det bedste toiletgraffiti

Jeg har samlet en lille perlekæde af de bedste ’latrinalia’ – det akademiske ord for toiletgraffiti. Og i den sjove ende af kæden har vi reddit.com og msn.com som kilder:

 

Billederne er desværre blevet fjernet pga. copyright. Men Google ’latrinalia’ for sjove eksempler.

]]>
Angliseringen af det danske sprog https://theblaze.dk/angliseringen-af-det-danske-sprog/ https://theblaze.dk/angliseringen-af-det-danske-sprog/#comments Sun, 23 Jun 2013 13:17:26 +0000 http://theblaze.dk/?p=1218 Nu er det jo ingenlunde en hemmelighed at vi i Danmark bruger flere og flere awesome udtryk fra det engelske sprog. En udvikling der ofte bliver betegnet som en anglisering af sproget.

Og Danmark er et yndigt, men samtidig lille, land; hvorfor vi bliver bombarderet med en massiv mængde engelske udtryk igennem diverse medier. Og nogle af disse udtryk bider sig fast, og får tilkæmpet sig en plads i det danske sprog.

 

 

Der ligger andre betydninger i de engelske ord

Anyhow, der er visse ord og udtryk der lyder bedre når man bruger de engelske betegnelser. Her tænker jeg for eksempel på ordet ‘single’, der har en langt mere neutral og samtidig måske endda lidt cool klang, hvor den danske pendant ’enlig’ lyder en anelse trist og deprimerende. Noget man i den grad ikke ønsker sig at være. Dette viser på fineste vis, hvorledes der med de engelske ord følger variationer af ordenes betydning.

Og hvis vi bliver i kærlighedens tegn (eller måske nærmere boldgade – er kærlighedens tegn ikke de der gamle erotiske film?), og overvejer ordet ’date’ overfor det danske ’stævnemøde’. Efter min mening (og det er jo den i kan grave) har ’date’ en lang mere casual, uforpligtende og overfladisk klang, end ordet ’stævnemøde’, der samtidig med at være lidt gammeldags, klinger langt mere seriøst og skæbnesvangert.

På den måde indeholder disse engelske udtryk en del andre betydninger end de danske ord; og det skal man være opmærksom på, hvis man ønsker at kommunikere klart og præcist.

 

 

Jobstillingsbetegnelser på engelsk

Et område hvor vi bruger engelske ord som var det let påklædte piger i hiphop-musikvideoer, er indenfor jobstillingsbetegnelser.

Jeg læste i sin tid en personprofil, der beskrev sit job således: ”Jeg arbejder som Ass. Area Manager.” Og da en form for joke eller humor ikke fulgte umiddelbart efter, stoppede jeg straks med at læse. For hvis man ikke synes det er bare en anelse sjovt, så er man sgu blevet for voksen (lige meget hvor gammel man er).

Men udover at det i den grad er en humoristisk stillingsbetegnelse, er jeg samtidig ikke helt klar over hvad trunten fakkertalt går og roder med på jobbet. Hjælper hun med at administrere et område? Det er da overordentlig vagt!

Engelske-job-betegnelser

Engelske job betegnelser

 

 

Spademans oversættelser af stillingsbetegnelserne

Anywho, hvis du ligesom mig sommetider har problemer med at tolke disse engelske jobtitler, har den til tider sjove side Spademans Leksikon en oversætter til netop denne knibe.

For eksempel er en Key Account Manager en sælger, en Assistant Floor Superviser en butiksassistent og en Human Ressource Manager en personalechef.

Grunden til den stigende brug af engelsk netop indenfor jobtitler er nok en blanding af internationaliseringen af virksomhederne – der er simpelthen flere udenlandske medarbejdere og folk man skal kommunikerer med og at disse titler simpelthen bare lyder smartere, eller på godt dansk: mere fancy.

Spademanns-Leksikon

Spademanns Leksikon

 

Min jobtitel er: ’Social Benefit Manager’ (jobsøgende). Hvad er din?

]]>
https://theblaze.dk/angliseringen-af-det-danske-sprog/feed/ 4