kærlighed https://theblaze.dk Mon, 20 Mar 2017 08:27:45 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=6.5.8 Dobbelttydige orddelinger https://theblaze.dk/dobbelttydige-orddelinger/ https://theblaze.dk/dobbelttydige-orddelinger/#comments Thu, 27 Feb 2014 14:11:04 +0000 http://theblaze.dk/?p=1568 Dobbelttydigheden i vores sprog er altid interessant at kigge nærmere på. Derudover er den også en vigtig ingrediens i den humoristiske disciplin ’vittigheder’ (et udtryk vi i øvrigt burde benytte i stedet for det engelske ‘jokes’, som mange bruger).

 

 

Dobbelttydighed i jokes

Er det godt eller dårligt at spise tang – hvis man er blikkenslager?

Er det godt eller dårligt at tilbringe en uge i Rom -hvis man er alkoholiker?

Er det godt eller dårligt at tisse over kors – hvis man er præst?

 

Og hvis du er kommet op på stolen igen, efter at være faldet på gulvet af grin, vil jeg præsentere en laber liste med ord, der kan forstås på to måder alt efter hvor de deles.

faldet-på-gulvet-af-grin

faldet på gulvet af grin

 

En liste med dobbelttydige orddelinger

1. Farmand – farm and (en and, der residerer på en farm.)

 

2. Vejret – Vej ret (færdselsloven.)

 

3. Trækvinden – Træ kvinden (en kvinde af træ.)

 

4. Kortest – Kor test (Audition.)

 

5. Koparret – Ko-parret (To køer.)

 

6. Tagetage – Tage Tage (Et dobbeltfornavn.)

 

7. Entreprise – Entre-prise (at sætte pris på entréen.)

 

8. Glasur – Glas ur (Et ur af glas.)

 

9. Kuldepoter – Kulde poter (poter, der er meget kolde.)

 

10. Leende – Le-ende (enden af en le.)

 

11. Kærlighed – Kær lighed (en sød lighed.)

 

12. Natur – Nat ur (et ur man kun bruger om natten – jo, det findes!)

 

13. Arrig – Ar rig (hvis man har mange ar.)

 

14. Bankelever – Banke-lever (når der findes bankekød, findes der vel også banke-lever.)

Farm-and

Farm and

 

Hvis du kender til flere af disse dobbelttydige orddelinger må du hjertens gerne bidrage med dem i kommentarfeltet nederst på siden.

Her til sidst kan jeg fornemme at du ville sætte utrolig meget pris på en afsluttende dobbelttydig ordspils-vittighed. Så hold godt fast – her kommer den:

 

Er det godt eller dårligt at arbejde på et museum, hvis man er billedhugger?

 

Ja, ‘Leave ’em laughing’ har alle dage været mit motto!

]]>
https://theblaze.dk/dobbelttydige-orddelinger/feed/ 4
Alle kan finde kærligheden – Om specialiserede datingsider https://theblaze.dk/alle-kan-finde-kaerligheden-om-specialiserede-datingsider/ https://theblaze.dk/alle-kan-finde-kaerligheden-om-specialiserede-datingsider/#respond Thu, 30 Jan 2014 14:45:41 +0000 http://theblaze.dk/?p=1547 Der er nu engang noget smukt over udsagnet: ”Alle kan finde kærligheden”. Og på det store alvidende internet findes der ligefrem belæg for påstanden. For med det enorme udvalg af specialiserede datingsider på nettet, er der virkelig noget for enhver.

 

Skøre datingsider

Nogle af siderne er rimelig skøre på en skala (ja, bare på en skala). Det gælder for eksempel:

’Clown Dating’ – hvor man kan, ja – date en klovn.

’Hot Sauce Passions’ – for folk der er til stærk mad.

’Vampersonals’ – for dem der tænder på vampyrer,

Og endelig min personlige favorit:

Sea Captain Date’ – ja, navnet siger lidt sig selv.

 

Specialiserede datingsider

Herudover findes de specialiserede datingsider der, når man tænker over det, faktisk giver ret god mening. Disse er for folk der for eksempel har forskellige kroniske sygdomme, diverse allergier eller måske en religion til fælles.

Herunder findes blandt andre:

’Amish Dating’

’Singles with food allergies’

’STD Match’  (STD – Sexually Transmitted Disease)

STD-dating

STD dating

 

Der findes datingsider for de smukke – ’Darwin Dating’, og for de grimme – ’Ugly Smucks’. Og endda for dem, der har en voksenbaby fetish.

I Danmark har vi for eksempel ’Herpesdating’ og ’Farmer dating’, der kan siges at høre under de lidt mere specialiserede datingsider.

 

 

Objektseksualitet – det nye sort

Anyways, det kan meget vel være at du er særligt glad for din nyindkøbte smartfon eller fancy cykel. Men visse personer tager mildt sagt skridtet videre – de er nemlig objektseksuelle (OS). Og i tilfældet af, at du sidder og tænker: ’say what!?’, tillader jeg mig lige at bryde det ned. En objektseksuel person er seksuelt og romantisk tiltrukket af ikke levende objekter – det kan for eksempel være biler, cykler eller bygninger.

En af de mere kendte personager indenfor OS, stifter af hjemmesiden OS International, Erika Eiffel, tog desuden dette efternavn efter en pseudo-ægteskabelig ceremoni med Eiffeltårnet i Paris (ja, bedst som du gik og troede at der ikke fandtes noget særere end kaptajn-, vampyr- og klovnedating – med alt respekt selvfølgelig).

Erika-Eiffel-talsperson-for-objektseksualitet

Erika Eiffel – talsperson for objektseksualitet

 

Og i bedste hippie-stil vil jeg slutte af med at sige (skrive) at: Uanset mod hvem eller hvad kærligheden er henvendt, vil den altid være smuk og god.

Så gå nu bare ud og giv din cykel en ordentligt krammer – den fortjener også lidt kærlighed.

 

Og næste gang en af dine venner blærer sig med en ny smart dims han har købt, kan du, med en anelse kæk-hed i stemmen, passende kalde ham for objektseksuel (eller måske bare objektofil).

For når han scroller på sin smarte telefon, aer han den så i virkelighed ikke?

]]>
https://theblaze.dk/alle-kan-finde-kaerligheden-om-specialiserede-datingsider/feed/ 0
Toiletgraffiti https://theblaze.dk/toiletgraffiti/ Thu, 19 Dec 2013 13:27:19 +0000 http://theblaze.dk/?p=1504 I stedet for at læse Shakespeare, Proust eller måske Rousseau på original fransk, burde du gå på et offentligt toilet (og det er jo ofte imellem disse at valget står). For på disse magiske steder blomstrer der, på et fundament af tis-lugt og brugte kondomer i hjørnerne, et magisk univers af væg-poesi. Litterære mesterværker af dimensioner, en usammenlignelig palet af kreativitet og sprudlende fantasi. For det er som bekendt på toilettet at vi får vores bedste ideer og mest dybe tankespind.

 

En billedserie med det bedste toiletgraffiti

Jeg har samlet en lille perlekæde af de bedste ’latrinalia’ – det akademiske ord for toiletgraffiti. Og i den sjove ende af kæden har vi reddit.com og msn.com som kilder:

 

Billederne er desværre blevet fjernet pga. copyright. Men Google ’latrinalia’ for sjove eksempler.

]]>
Kusse og kærlighed – del 2 https://theblaze.dk/kusse-og-kaerlighed-del-2/ https://theblaze.dk/kusse-og-kaerlighed-del-2/#respond Thu, 12 Dec 2013 13:40:06 +0000 http://theblaze.dk/?p=1496 Kan det lade sig gøre at indkapsle essensen af, hvad kærlighed er, på et simpelt en-side langt indlæg på en sprogblog. Ja, det tror jeg da vist nok.

På internet-forummet Quora, blev dette spørgsmålet stillet: ”What is love?”, hvortil en bruger svarede: ”Baby don’t hurt me – don’t hurt me – no more”.

Og hvis du (ligesom jeg) er opvokset i 1980’erne, har du måske også svært ved ikke at trække på smilebåndet ad denne kommentar.

 

 

Definitioner af kærlighed fra børns perspektiv

Anyways, forummets andre brugere havde mange reale og interessante bud på, hvorledes man kan definere ’kærlighed’. Et af de mest rørende og interessante omhandler, hvordan børn har defineret begrebet. Her kan blandt andre nævnes:

 

1. ‘Love is what makes you smile when you’re tired.’ .Terri – age 4

 

2. ‘Love is what’s in the room with you at Christmas if you stop opening presents and listen.’.Bobby – age 7

 

3. ‘Love is when your puppy licks your face even after you left him alone all day.’.Mary Ann – age 4

 

4. ‘When you love somebody, your eyelashes go up and down and little stars come out of you.’ Karen – age 7

 

5. ‘Love is when Mommy sees Daddy on the toilet and she doesn’t think it’s gross.’.Mark – age 6

 

Og nuvel, som nogle af de andre brugere på forummet også bemærkede, kan disse udtalelser meget vel være falske, skrevet af voksne (idet de færreste børn i den alder snakker på den måde).

Men under alle omstændigheder er det en meget fin beskrivelse og gode bud på en definition af et begreb, der er særdeles vanskelig at definere. Du kan læse resten af udtalelserne her.

Definitioner af kærlighed-fra-børns-perspektiv

Definitioner af kærlighed fra børns perspektiv

 

Andre gode definitioner af kærlighed

Et par andre gode bud på definitioner af ’kærlighed’ er:

 

1. Love is that positive energy flowing out of you towards another being.

 

2. You do not choose to love. You choose to set someone else’s survival, needs, happiness and comfort above your own, and the CHOICE ITSELF is the love.

Love

Love

 

Okay, måske fangede jeg ikke ligefrem essensen af ’kærlighed’, og det er der nok ikke nogen der egentlig kan, hvilket i virkeligheden nok også er bedst. For man kan sige at det ultimativt er op til en selv at definere hvad ’kærlighed’ betyder for en (for nu at kaste med lidt ’corny’ skyts – det må man gerne, når meningen er kærlig).

]]>
https://theblaze.dk/kusse-og-kaerlighed-del-2/feed/ 0
Kusse og kærlighed – del 1 https://theblaze.dk/kusse-og-kaerlighed-del-1/ Sun, 08 Dec 2013 13:24:40 +0000 http://theblaze.dk/?p=1492 Ja, overskriften kræver måske nok en forklaring: Der er som sådan ingen sammenhæng mellem dette indlæg og det efterfølgende indlæg om ’kærlighed’ (selvom der kan siges at være en vis sammenhæng mellem begreberne). Men ’kusse og kærlighed’ klinger ganske enkelt for delikat til ikke at bruge det (og til jer fra tv – i er velkommen til at bruge overskriften til for eksempel en programserie om mænd der forelsker sig i prostituerede – just saying). Anywho, vi begynder der hvor alt liv (på sin vis) også har sin begyndelse – ved kussen (ja, kald mig bare ’Pussy Poet’):

 

 

Fisse fortællinger – forskellige slangord

Ja, undskyld min bramfrie sprogbrug, men det er nu engang dét indlægget handler om. Og med den undskyldning starter vi således i centrum af diskussionen – hvad skal man dog kalde vagina? Vi har været der før, kær kusse har mange navne og nogle af slang-ordene for den, har jeg allerede nævnt i indlægget om gammel dansk slang (her er tale om ord som for eksempel: fingerbøllet, fugleøjet, kajakken, penalhuset, sparebøssen og haremis ).   I den seneste tid har der været særlig fokus på fissen (ja, jeg kan godt lide bogstav-rim), idet der blev forslået en ny titel til tisseren – nemlig ’Gina’. Dette satte gang i en sand lavine af artikler, indlæg og diskussioner om emnet. Og som de fleste af disse diskussioner konkluderer: Vi bliver nok aldrig helt enige om hvilke ord vi skal bruge om de nedre feminine regioner (og ordvalget afhænger selvfølgelig også af situationen). For der findes ikke rigtigt et ord der svarer til det forholdsvis neutrale ord ’pik’, hvilket nok bunder i nogle basale sociale forskelle i måden hvorpå mænd og kvinder bruger sproget, når der tales om sydfrugterne. Den umiddelbare modsætning til ’pik’ må være ’fisse’ – men på en eller anden måde klinger dette udtryk en smule mere vulgært og (ville nogle mene) ligefrem stødende. Ja, det er ikke nemt at tale om tisseren. Men selve ideen med at kalde kvindens køn for et navn, er egentlig ret sjov (dermed ikke sagt, at den også er brugbar).

kajakken

kajakken

 

 Et kvindenavn for kussen

Der findes jo for eksempel allerede udtrykket ’splitter ravende Hans Jørgen’ om at være nøgen, og i kultfilmen ’Anchorman’ kalder karakteren ’Brian Fantana’ sine testikler for henholdsvis ’James Westfall’ og ’Doctor Kenneth Noisewater’. Derudover bliver ’pikken’ kaldt for for eksempel: ’Leif’, ’Johnson’, ’Gynther’ eller sågar ’Elton John’ (sidstnævnte fra en Malk De Koijn sang). Så hvorfor skulle kussen ikke også have et kvindenavn? Og den late and great dancehall-stjerne ’Natasja’ har da også allerede forslået navnet ’Fi’ – der egentligt er forholdsvis pænt og næsten neutralt. Og hvis vi skal blive i musikkens verden, er der jo altid: The Artist Formerly Known As ’…’.

 

 Andre dejlige kusse-relaterede udtryk

Og hvis vi så efterfølgende skal dvæle ved den lettere ringe humor, vil jeg på det kraftigste opfordre dig til fremover at bruge disse udtryk: I stedet for couscous salat – kusse-salat. I stedet for Postkasse – ja, det kan du selv gætte (kan eventuelt bruges, hvis man er lidt gal på sit kvindelige postbud – med alt respekt selvfølgelig). Nå, men efter sådan en gevaldig omgang skede-snak kan du se frem til ren romantik og roser (og væsentlig færre bogstavrim) i næste indlæg om ’kærlighed’.   Og hvis du sådan rigtig er i haremis-humør, er der mere fjas-læsning (i dit fjæs) lige her:

Information

DinDebat

Kommunikationsforum

Hot

YouBeauty

Yahoo

 

Og nå ja – hvad kalder du din?   Tak til 7digital.com for billede.

]]>
Forlænget øjenkontakt https://theblaze.dk/forlaenget-ojenkontakt/ https://theblaze.dk/forlaenget-ojenkontakt/#respond Thu, 14 Nov 2013 12:39:46 +0000 http://theblaze.dk/?p=1430 Socialt akavede situationer har alle dage været interessante, og jeg har da også tidligere skrevet om akavet stilhed eller pinlig tavshed, et emne de tager op i filmen ’Pulp Fiction’.

Men denne gang vil jeg tage fat i emnet ’forlænget øjenkontakt’, der som bekendt også kan være særdeles akavet. Og som så ofte kan man ty til det næsten altomfattende videns-forum Quora, for information om emnet.

 

Forlænget øjenkontakt som kærlighed eller aggression

Grundlæggende biologisk set kan forlænget øjenkontakt være udtryk for to forskellige ting. Enten finder det sted i forbindelse med seksuelle/kærligheds hensigter, eller som en truende/aggressiv adfærd. Og hvis forlænget øjenkontakt forekommer og der ikke er tale om en af de to, resulterer det ofte i en akavet social situation.

I øvrigt findes der et specielt tilfælde af forlænget øjenkontakt, nemlig mellem mor og barn. Dette er et udtryk for affektion og kærlighed og finder i øvrigt kun sted når børnene har en bestemt alder. Men på sin vis kan dette tilfælde høre ind under den første kategori ud af de to ovenstående, da der er tale om kærlighedsblikke – romantiske eller ej.

Øjenkontakt-som-kærlighed-eller-aggression

 

Stemningen afhænger af hvor godt man kender hinanden

Hvorledes den akavede situation udspiller sig kommer i høj grad an på, hvor godt de to parter kender hinanden. Hvis der er tale om to personer der er fremmede for hinanden, kan et blik der varer mere end bare et par sekunder, tolkes som en mulig interesse eller provokation.

Hvis de to parter er fysisk tæt på hinanden og kender hinanden, kan et forlænget blik for eksempel resultere i, at den person der bliver stirret på, kan komme til at tro, at der er noget i vejen med personens fysiske fremtoning eller beklædning.

I tilfælde, hvor to parter delager i en samtale, ændrer spillereglerne sig en del. Her er det i højere grad accepteret at holde øjenkontakt i små tidsbidder af gangen; men hvis en af parternes blik dvæler i den andens i lidt for lang tid, kan det for eksempel virke som, at den person er romantisk interesseret i den anden.

Disse er naturligvis blot eksempler på hvordan visse situationer af forlænget øjenkontakt kan udspille sig, og der findes mange flere variationer af disse.

Under alle omstændigheder kan et blik sige og betyde meget, og betydningen kan variere gevaldigt alt efter, hvilken situation man befinder sig i.

 

Stirrekonkurrencen – en organiseret forlænget øjenkontakt

I øvrigt leger børn (og en sjælden gang voksne) af og til den intense stirrekonkurrence, hvor den akavede stemning bliver brugt i en leg, hvilket gør det socialt acceptabelt at se hinanden i øjnene i lang tid. Og det er egentlig interessant, hvorledes en leg fuldstændig kan skære de gængse sociale regler bort og skabe nogle nye. Dette er i øvrigt også tilfældet med stilleleg og akavet stilhed.

Stirrekonkurrence

Stirrekonkurrence

 

]]>
https://theblaze.dk/forlaenget-ojenkontakt/feed/ 0