jokeren https://theblaze.dk Fri, 17 Mar 2017 20:24:05 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=6.5.10 Remoulade og social status https://theblaze.dk/remoulade-og-social-status/ https://theblaze.dk/remoulade-og-social-status/#respond Thu, 30 May 2013 16:44:28 +0000 http://theblaze.dk/?p=1100 I sin tid var vores sociale samfundsmæssige status opdelt i 5 socialklasser; socialklasse 1 var de rigeste gårdejere, der samtidig havde flest folk arbejdende under sig, og socialklasse 5 var ufaglærte folk uden spenderbukser.

 

 

Socialklasse 5 og remoulade

Udtrykket socialklasse 5 bruges desuden stadig – men jeg forslår en udvidelse af betydningen, således at socialklassen ikke kun afhænger af hvor mange penge man har, eller hvor mange der arbejder under en. På den måde kan det diskuterbart også være socialklasse 5 at spise remoulade til sine pomfritter på grillbaren.

 

I dag findes der en tilsvarende (måske uofficiel) opdeling af social status, hvor faktorer som økonomi og uddannelse stadig vægter højt, men hvor for eksempel netværk og geografisk tilhørsforhold også spiller en rolle. Og det er sidstnævnte der er særlig interessant.

 

En opdeling af social status i forhold til nabolag

For det må være muligt at lave en form for social status-taksonomi (hierarkisk opdeling) ud fra hvilken by man bor i.

I Københavnsområdet ville områder som for eksempel Vesterbro, Frederiksberg, Østerbro, (visse områder på) Nørrebro, Christianshavn og (visse steder på) Amager ligge højt på skalaen. Mens byer som Brøndby, Albertslund, Glostrup, Avedøre og Ishøj ville ligge i bunden af skalaen. Derudover ville byer som for eksempel Valby og Vanløse ligge et sted i midten af listen. Og hvis vi tæller udkants-københavn med (du ved, Københavns helt egne rådne banan), så ligger byer som Hillerød, Holte og Hellerup naturligvis højt på social status-listen.

Og i stedet for at nævne diverse forbehold, vil jeg nøjes med at sige (skrive) at ovenstående er med alt respekt.

Mange mennesker tager nemlig deres geografiske tilhørsforhold meget alvorligt og forsvarer gerne ’deres by’ i en diskussion. For ligesom ens by spiller en væsentlig rolle i forhold til ens sociale status og selvforståelse, er denne også en del af ens identitet. Dette kan i øvrigt forklare, hvorfor et stigende antal mere eller mindre retarderede unge får lavet T-shirts med deres bys postnummer på, eller sågar får tatoveret postnummeret på overarmen.

Derudover bruges det geografiske tilhørsforhold ofte i forbindelse med hiphop-kultur. ’Havnen’ med Jokeren, ’Dobbelt A’ med Niarn og L.O.C’s talrige referencer til ’8210’ er blot et par eksempler på dette.

Jokeren-Hvor-du-fra?

Jokeren – Hvor du fra?

 

Denne social klasse-opdeling ud fra geografiske faktorer, ville derudover snildt kunne udvides og gøres mere præcis ved en underdeling af områderne i de forskellige byer, da nogle områder på for eksempel Østerbro er mere ’overklasse’ end andre. Og lur mig om man ikke stadig kan finde en grillbar i udkants-hellerup, hvor de serverer en gedigen omgang pommes frites med remoulade.

]]>
https://theblaze.dk/remoulade-og-social-status/feed/ 0
Er du til Pussy? https://theblaze.dk/er-du-til-pussy/ https://theblaze.dk/er-du-til-pussy/#respond Sat, 27 Oct 2012 19:26:13 +0000 http://theamazingblaze.wordpress.com/?p=401 Nu hvor jeg har fanget din opmærksomhed, kan jeg afsløre at indlægget ikke, per se, handler om kvindelige kønsdele, men i stedet om en (i Danmark) forholdsvis ny energidrik ved navn ’Pussy’. Du har måske set deres reklamer, hvor selve ordet ’Pussy’ er censureret, og denne leg med det tabuiserede og frække er helt klart en stor del af deres marketing og ‘branding’ strategi.

På deres hjemmeside kan man læse om, hvordan man kan få smagsprøver på pussy og pussy-garanti (sidstnævnte også kendt som en af bonusfordele ved et nyt parforhold), hvilket jo altid er dejligt. Så hvis du vil besøge deres hjemmeside, så husk lige at søge på ’pussy energy drink’, i stedet for bare på ’pussy’, da søgeresultaterne varierer en del i porno-per-side ratio.

 

Navne på forskellige Pussy-drinks

Derudover indeholder energidrikkens hjemmeside en drinkopskrift-sektion, hvor man kan få opskrifter på blandt andet: ’Fresh Pussy’, ’Pussy Royal’, ’Pussy Meister’ og ’Summer Pussy’. Og jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvor heldigt det er, at vi generelt ikke oversætter populærkulturelle fænomener og objekter længere (selvom det var tider da man for eksempel kunne se ‘Sagen er bøf’ og andre fede film). Ja, resultatet ville jo så blive noget i stil med: ”Kan jeg bestille en ’sommer-fisse’, en ’kongelig fisse’, to ’mester-fisser’ og et shot med ’frisk fisse’?”.

Ja, nu vil du måske med rette pointere at indlægget bliver en smule sex-fikseret, at det går lidt for meget op i hat og briller, eller måske snarere i øl, pussy og hornmusik, men dertil kan jeg replicere at det ikke (kun) er mig der er fikseret på dette emne. Der hersker nemlig en stigende samfundsmæssig pornofisering af populærkulturen (ja, det er samfundets ’skuld’, som Steffen Brandt synger), og en accept af pornoreferencer og tabu- og bandeord. Og denne energidrik er kun en del af dette fænomen.

Så-mangler-vi-bare-øl-og-fisse

Så mangler vi bare øl og fisse

 

Sex og tabu i populærkulturen

Af andre popkulturelle produkter i sex/tabu/bandeords-skuffen, kan nævnes den kalorielette alkoholdrik ’Skinny Bitch’, (den mildere) tv-serie ’Sex and the city’ og den nyere tv-serie ’Good Christian Bitches’.

Og man kan spørge sig selv, hvorfor vi i stigende grad støder på disse tabu- og bandeord. En forklaring kan være, at denne brug skyldes et bevidst forsøg på at provokere, oprøre og forarge os, og derved skabe opmærksomhed omkring et produkt. Det er lidt mere spændende, når det er forbudt og det er et kendt faktum at sex og tabu sælger; tænk for eksempel på Katy Perrys sang ’I kissed a girl’, der næppe var blevet ligeså populær, hvis den havde heddet ’I kissed a boy’. Derudover kan nævnes Anna Davids sang ’Fuck dig’, Jokerens ’Møgluder’ og L.O.C’s ’Undskyld, so’.

I-Kissed-a-Girl

I-Kissed-a-Girl

 

Hvor går grænsen for censur?

Generelt er jeg i høj grad imod censur, og er glad for at den sproglige censur er langt lavere i Danmark end for eksempel i USA, men spørgsmålet er om det er i orden at bruge et tabu- eller bandeord, kun for at sælge et produkt? Hvad siger du? Er Pussy godt, eller vil du gøre oprør (Russisk Pun intended)?

]]>
https://theblaze.dk/er-du-til-pussy/feed/ 0