hund https://theblaze.dk Thu, 16 Mar 2017 10:27:53 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=6.5.11 Fjollede hjemmesider https://theblaze.dk/fjollede-hjemmesider/ https://theblaze.dk/fjollede-hjemmesider/#respond Sun, 10 Nov 2013 11:24:25 +0000 http://theblaze.dk/?p=1427 Hvis din hund er løbet hjemmefra og der er ild i dit skæg og livet føles som teksten til en country-sang, så har du nok brug for lidt adspredelse, en lille distrahering fra hverdagens bøvl.

Til dette formål er det bedste middel lidt fjollet-hed (ja, det ord findes, eller det gør det i hvert fald nu).

 

Definitionen af ‘fjollet’

Ordet ’fjollet’ indeholder en dejlig blanding af let humor og obskure ideer, og adskiller sig dermed en smule fra begrebet ’sjov’. Og bevares ’sjovt’ er også godt i disse ild-i-skægget-situationer, men ’fjollet’ er efter min mening lidt bedre.

Derfor har jeg samlet en række fjollede hjemmesider til dig. Og eftersom det er sjovere ikke at vide hvad siderne indeholder på forhånd, vil jeg undlade at beskrive deres indhold.

 

En liste med fjollede hjemmesider

1. Eel-slap

2. Lalalaa

3. Omfg Dogs

4. Omg Laser Guns Pew Pew

5. Fear The Gay Chicken

6. Booh Bah

7. King Kong

8. Moan My IP (skal nok ikke besøges et offentligt sted)

King-Kong

King Kong

 

Den næste del af listen vil jeg beskrive som ’fjollet at det findes’ (med alt respekt).

1. Hestemassør

2. Elephant Polo

3. That’s my face

4. Something Store

Hestemassør?

Hestemassør?

 

Og hvis du slet ikke kan få nok af disse fjollede sider, kan du finde flere her:

1. Funny Strange Websites

2. Bizarre Websites

 

Det var alt for denne gang. Jeg håber du fik fundet hunden, slukket skægget og slukket for det djævelske country-musik.

]]>
https://theblaze.dk/fjollede-hjemmesider/feed/ 0
Babyforberedelses rækkefølgen for par – En guide https://theblaze.dk/babyforberedelses-raekkefolgen-for-par-en-guide/ https://theblaze.dk/babyforberedelses-raekkefolgen-for-par-en-guide/#respond Thu, 08 Aug 2013 12:52:18 +0000 http://theblaze.dk/?p=1279 Dette indlæg er blot en stille observation omkring rækkefølgen på babyforberedende anskaffelser i et parforhold (ja, jeg har muligvis set for meget kanal 4 på det seneste).

 

 

Første skridt – en plante

I denne rækkefølge bliver der ofte lagt ud med en kaktus; en dejlig plante, der ikke kræver megen vedligeholdelse og ikke dør, hvis man sådan lige glemmer at vande den i et par uger. Lige i kølvandet på kaktussen følger orkidéen; en flot blomst, der heller ikke kræver så megen vedligeholdelse, men dog en smule mere end kaktussen gør.

Derefter begynder andre planter at komme ind i den lille toværelses med ludbehandlede træpersienner; planter der måske ligefrem kræver at man ved lidt om, hvorvidt de må stå i direkte sollys og hvor ofte man skal vande dem. De kræver derved et lidt større engagement og en lidt større portion viden fra ejernes side.

kaktus

kaktus

 

Andet skridt – en fisk eller et mellemstort dyr

Når man i parforholdet omsider mestrer planternes verden (og hjemmet ikke ligner en plante-kirkegård), og man måske endda har været adskillige turer i IKEA sammen, kan man stille og roligt gå over til dyreriget.

Her starter man typisk med en form for fisk, måske en guldfisk. Og her skal man som bekendt både fodre den og sørge for at vandpumpen virker og at vandet har den rette temperatur; ja, det er noget af et skridt. Men hvis man overlever guldfisken kan man umiddelbart efter, rykke videre til det jeg vælger at kalde for ’mellemstore dyr’ (bare for at prale lidt med min viden om dyreriget og det tilhørende akademiske sprog, per se).

Her er der tale om for eksempel en kanin, et marsvin eller en mindre fugl (for guds skyld ikke en papegøje, det er alt for tidligt!); dyr der igen kræver at man tager lidt mere ansvar.

Et-mellemstort-dyr

Et mellemstort dyr

 

Tredje skridt – En kat eller en hund

Og efter disse mellemstørrelse dyr kan man så anskaffe sig en kat eller en hund. Og her bliver ansvaret massivt; de skal både fodres, måske til lægen, man skal gå tur med hundene (og også kattene, hvis man er lettere psykotisk). Denne kategori af dyr er måske nok det tætteste man kommer på en ægte baby og i dette stadie er parret så godt forberedte som de kan være; ikke mindst takket være babyforberedelses rækkefølgen for par (trademark). Vær så artig; nu ved du hvad I skal anskaffe jer næste gang.

hund

hund

]]>
https://theblaze.dk/babyforberedelses-raekkefolgen-for-par-en-guide/feed/ 0