I øvrigt, prøv nu at udtale ordet ‘steak’, så det rimer på ‘lake, fake og snake’, og ikke så det rimer på ‘peak’. Kan du så forstå det, Marianne!

Det er noget halløj!

I denne kategori af ord finder vi blandt andre ordet ’halløj’. Det kan selvfølgelig bruges som en lidt uformel og måske endda lettere fjollet hilsen, og samtidig kan det bruges til at beskrive en situation, hvor noget er ’noget værre ballade’, hvor der er gak og løjer i gaden – altså hvor der forekommer en ofte positiv form for festivitas, forvirring og morskab.

På automagisk vis

Derudover har vi ordet ’automagisk’, der er en sammentrækning af ’automatisk’ og ’magisk’. Denne sammentrækning fører til en skøn betydningsblanding af de to. Det beskriver nogenlunde: når noget sker automatisk, af sig selv (ja, vi ved godt hvad automatisk betyder, kegle!), og man bliver virkelig forundret over det. Så forundret at der muligvis kunne være magi med i spillet.

Det bruges i øvrigt også generelt positivt beskrivende om fx en ’feature’ på et stykke elektronik, der gør noget på automatisk vis og dermed er virkelig smart.

Automagisk

Telefantastisk

Det næste fede ord er også tæt forbundet med den elektroniske verden. Der er nemlig tale om ordet ’telefanter’ – igen en sammentrækning, denne gang af ’telefonselskaber’ og ’elefanter’. Sammentrækningen indikerer at der er tale om de helt store teleselskaber, da elefanter som bekendt er jævnt store (‘overforklaringens mester’ kalder de mig ude i byen).

Telefanterne

Blondering

Endelig har vi at gøre med det smøde ord ’blondering’, der ligger i en helt anden kategori, boldgade og boldpark end de to elektro-tastiske ord (ja, han kan også lidt selv ham mister blog-man). Og ulig de to førnævnte ord, findes dette ord faktisk i ordbogen.

Jeg hørte ordet første gang i en fantastisk (læs: forfærdelig) reklame for hårfarve af mærket Schwartzkopf (ingen kommentarer til ironien i, at dette mærke laver den hvideste platinblonde hårfarve vest for Orienten).

Og der er bare noget særligt, sært fascinerende og svært beskrivbart ved dette ord. Det virker bare så voluminøst, så reklame-agtigt og så for meget, at der er noget smukt over det.

Og der har du det. Fire af mine absolut yndlings-ytringer, favoritudtryk og kæledække-ord, lige til at blive mild og glad af.

H.E.J – Her er jeg

Men hvis vi nu vender blikket lidt væk fra pædagok-Jonna og hen til hendes diametrale modsætning, filosof og professor Vincent F. Hendricks, finder vi flere interessante information omkring hilsnen: ’hej’.

Hej kan siges at være en forkortelse for ’Her er jeg’ – H.E.J – Her er jeg.

Når man siger dette ord, meddeler man til en anden person at: ’her er jeg’. Som oftest svarer den anden person tilbage med et ’hej’, og så har man ligesom fået slået fast, at man begge er tilstede. Man har stadfæstet sin tilstedeværelse om man vil – og det vil man.

Der findes selvfølgelig mange andre hilsner end den meget basale ’hej’. Hilsner som ’goddag’ og ’farvel’ indeholder, som den gode professor påpeger, en konativ værdi – hvilken vil sige at de indeholder ønsket om at have en god dag eller om at fare vel. Du kan se mere til den altid skarpe hr. Hendricks, og hans tanker om hilsner, her.

De mange forskellige hilsner

Men det kan snildt gå hen og blive lidt kedsommeligt kun at bruge disse tre basale hilsner, og netop derfor har vi danskere fundet på et væld af alternativer, versioneringer og forskellige måder at hilse på.

’Hejsa’, ’hej hej’, ’hej med dig’ og de mere fjantede: ’halløj’, ’halløjsovs’ og ’hygge-hejsa’ er alle variationer over udtrykket ’hej’. Derudover bruger vi den lettere fjollede semi-russiske variation af ’farvel’: ’Farvelski’ (der er så fjollet at vi virkelig burde bruge den oftere).

Derudover findes de maritime hilsner ’Ohøj’ og ’God vind’ samt de mere ’street’-agtige: ’yo’, ’hva’ så?’ eller ’hva’ så der?’.

De udenlandske hilsner hører man også dagligt i det danske sproglandskab. Her støder man på udtryk som ’Ciao’ (eventuel tilføjet et selvsikkert ’Bella’), ’Aloha’, ’Hejsan’, ’Hola’ (gerne uden stumt ’h’) og den mere eksotiske og sjældne ’Vaya con dios’.

Ohøj

Det er rart at have en ‘Hello-guy’

Og hvad enten du slynger et standard ’hej’ ud, bevæger dig over i en mere svensk ’hejsan’

(nogen gange har man bare brug for at være lidt mere svensk – bare lidt mere)

eller bliver helt pjanket og fjaset og udbryder et ’halløjsovs’, er det under alle omstændigheder rart at have en ’Hello-guy’ – en mands- eller kvinds-person man hilser på, for eksempel på arbejdet, og egentlig ikke har anden form for kommunikation med overhovedet. Bare en man kan hilse på, en god ’Hello-guy’. Udtrykket stammer i øvrigt fra serien ’Venner’, hvor Chandler har en sådan ’hilse-fyr’.

Hello-guy

Så ka’ du ha’ det så fint til vi ses igen.