Her kan for eksempel nævnes ord som: fuck, cool, nice, awesome og sweet, som jeg personligt tit og ofte (og hyppigt, jævnligt og frekvent) støder på i min hverdag (nogle af disse – for eksempel ’fuck’ – er endda med i den danske retskrivningsordbog).

Har engelsk en negativ eller positiv påvirkning på det danske sprog?

Sædvanligvis indebærer diskussionen af dette emne en argumentering frem og tilbage mellem to yderpunkter. Nemlig hvorvidt det engelske sprog fordærver og har en negativ indvirkning på det danske sprog – om det måske ligefrem er ved langsomt at udrydde det danske sprog, eller om alle disse engelske ord egentlig bare er et udtryk for uundgåelig sproglig evolution, der blot gør sproget mere alsidigt.

Personligt hælder jeg klart mest til det sidste standpunkt, selvom det da til tider kan være enerverende, når folk (inklusiv mig selv) bruger alt for mange engelske ord, når nu man (jeg) ved, at der findes så mange fantastiske og nogle gange mere præcise formuleringsmåder i det danske sprog.

Angliseringen af det danske sprog

Det danske sprog skal nok overleve

I denne artikel fra information, pointerer Professor Henrik Halberg Jacobsen, hvorledes det danske sprog gennem historien altid er blevet påvirket af fremmede sprog – og alligevel har formået at overleve. Der er med andre ord tale om sproglig evolution med påvirkninger fra tysk, italiensk og i nyere tid engelsk og amerikansk. Sommetider er udtryk fra disse fremmedsprog blevet fordansket, og sommetider er de blevet brugt direkte. Under alle omstændigheder bliver mange af disse ord, fra fremmede sprog, med tiden en integreret del af det danske sprog, hvilket resulterer i en vis sproglig mangfoldighed.

Vi oversætter også de engelske udtryk

Anyhow, selvom vi som danskere bruger rigtig mange engelske ord direkte, oversætter vi også af og til nogle udtryk med engelsk oprindelse. Her kan nævnes de forholdsvis moderne forkortelser BF og BFF (Best Friend og Best Friends Forever). På dansk bliver disse oversat til BV og ABV (Bedste Ven og Allerbedste Ven).

Det med at oversætte engelske og amerikanske udtryk (og forkortelser) på den ene eller anden måde, er altså helt klart en mulighed vi ikke må overse. For eksempel kan ’cool’ blive til ’køligt’ (hvis ikke wannabe-hiphopperen ’Kølig Kaj’ havde ødelagt det fuldstændigt) og ’sweet’ kan blive til ’sødt’.

Sweet

’Nice’ er umiddelbart lidt mere vanskeligt at oversætte, men det kunne for eksempel oversættes til: ’lækkert’ eller måske ’venligt’. Forkortelserne LOL, ROFL og alle de andre, får du selv lov til at forsøge dig med at oversætte.

Og bevares, nogle gange er de engelske ord bare mere rammende for det man vil sige eller skrive, og så skal man da ikke være bleg for at bruge dem. Men af og til bruger man nok bare de engelske udtryk fordi man er blevet vant til at bruge dem, selvom der måske findes mere præcist beskrivende ord i det danske sprog, og det er da en crying shame.

De tre bandeords-kategorier

Nå, men generelt kan man opdele bandeord i tre kategorier:

(1.) den religiøse

(2.) den sygedomsrelaterede

(3.) den latrinære og seksuelle (den der relaterer til kropslige funktioner)

Eksempler på religiøse bandeord er: ’for fanden!’, ’satan i helvede!’, ’åh min gud (tommelfingre op for den direkte oversættelse)’ eller ’i himlens navn’. Og det er ofte ældre mennesker der bruger disse bandeord (bortset fra måske ’åh min gud’).

Men rigtig interessant og sprogligt kreativt bliver det, når de religiøse ord bliver omskrevet for at blive mildere og dermed også mere socialt acceptable. På den måde kan man bande, uden rigtigt at bande. Og uden at støde eller fornærme nogen.

Her taler (skriver) jeg for eksempel om ord som ’for søren’ (’for satan’), ’for hulan’ og ’for filan’ (’for helvede’) eller for dælen (for djævlen). Og der er mange flere eksempler på denne meget fine måde at omgås bandeord på.

Blandt de sygdomsrelaterede bandeord kan nævnes ’kraftedeme’, ’for pokker’ og ’pokkers også’ (de to sidstnævnte er gamle tyske betegnelser for sygdommene kopper og syfilis og førstnævnte refererer til sygdommen kræft).

Den sidste kategori, altså den latrinære/seksuelle af slagsen, er samtidig den kategori der indeholder klart flest bandeord. Eksempler på de mere latrinære er: ’lort’, ’pis’, ’skide’, og en som burde bruges oftere: ’fæces’. Derudover findes for eksempel de engelske latrinære bandeord: ’shit’ og ’crap’ – gerne med diverse dyr foran (bullshit, catcrap og så frem deles – ja, den sidste fandt jeg lige på..).

Blandt de mere seksuelt orienterede har vi naturligvis det førnævnte ’fuck’, der egentlig på sin vis står på grænsen mellem at være et bandeord og et skældsord. Og ord som ’narkoluder’, kæmpe-nar’ eller ’idiot-spasser’ kan ikke kategoriseres som bandeord som sådan, men kan egentlig i højere grad betegnes som skældsord eller vulgære ord, idet et bandeord i ordets bogstavelige betydning forbander noget; som for eksempel en sygdom eller satan.

Derudover findes der blandingsudtryk, der benytter sig af bande- og skældsords-elementer på én gang. Som for eksempel ’lorteluder’ eller ’møgskøge’ (med alt respekt selvfølgelig).

Kaptajn Haddock og Egon Olsen

De mere opfindsomme bandeord kan være intet mindre end sublime. Og to af de allerstørste bandeordsikoner er uden tvivl Kaptajn Haddock (fra Tintin) og Egon Olsen (fra den der bande, du ved).

Og hvorfor sige ’satans’ eller ’fuck dig’, når man kan sige ’sortbørshaj’ eller ’laskefede jubelidiot’, som den gode kaptajn. På den dejlige side hvadsigerhaddock.dk, kan du se mange flere eksempler på originale og smækre bande- og skældsord (din brutale fantast). Et par af de federe er:

Sådan et knallertfjæs!

Lemmedasker!

Laskefede øgle!

Luksusdyr!

Starut!

Din kleptoman!

Undermåler!

Og hvis man endelig skal bruge bandeord eller skældsord, kan man ligesågodt være lidt original og opfindsom og bruge nogle af disse udtryk, i stedet for bare at sige ’fuck dig’ eller ’spasser’.

Kaptajn Haddock

Den gode Egon Olsen var heller aldrig bleg for at bruge et skældsord eller to (eller fyrre). For eksempel har han brugt:

Amatører!

Tøffeldyr!

Lusepustere!

Hundehoveder!

Skidesprællere!

Hængerøve!

Og disse ord hører man desværre ikke så ofte mere. Jovist, man kan argumentere for at de hører en anden tid til. Men de er ofte langt sjovere, og mere opfindsomme end mange af de bande og skældsord der bliver brugt i dag. Måske lige med undtagelse af når Anders Matthesen slår sig løs som karakteren Steward Stardust.

I øvrigt er det nok ikke tilfældigt at både Steward og Haddock er kaptajner, da disse ofte bliver forbundet med brugen af skældsord (og ligeledes folk der arbejder på en havn). Og gad vide hvorfor man egentlig snakker grimmere på en havn, og hvorfor det på sin vis er mere socialt acceptabelt? Er der andre sproglige regler, jo tættere man kommer på havet? Eller er der snarere tale om en erhvervsmæssig sammenhæng, hvor folk i de mere håndværksprægede erhverv (murere, tømrere, malere, fiskere) har lov til at tale ’grimmere’?

Under alle omstændigheder har det altid interessante program MythBusters lært os, at det kan være godt for os, at bruge bande- og skældsord i bestemte situationer. I et forsøg, hvor deltagerne skulle holde hånden nede i en spand med isvand så længe som muligt, forbedrede deltagerne generelt deres tid når de brugte skældsord under forsøget, i forhold til når de var tavse.

Skældsordene kan altså hjælpe os i forskellige situationer, hvor ’normale’ ord måske ikke synes tilstrækkelige, når man skal udtrykke hvad man føler eller hvordan man har det.

Så bliv endelig ved med at bruge skældsord og bandeord (i passende situationer), men gerne på en mere opfindsom og varieret måde end bare: ”fuck you, you fucking fuck”. Så klinger ’laskefede øgle’ ligesom bare bedre.

Der findes udtryk man kan oversætte til og fra engelsk og udtryk man ikke kan oversætte. Eller i hvert fald ikke så det giver mening(eller i hvert fald mindre mening end meget mening). Men det er ikke ensbetydende med at man skal lade være med at prøve at oversætte disse udtryk. Prøv for eksempel at oversætte udtrykket ‘og alt muligt lækkert’.
Ja, det er svært ikke ? Man kan være tæt på, men ingen cigar. Og så kan man vælge at give op og bare kalde det en aften, hvis man nu ikke lige har en vej med ord.

South Park udtryk

Den amerikanske kult-tegneserie ‘South park’ er desuden et perfekt sted at finde interessante udtryk og alt muligt lækkert i. Klassiske ‘south park’ udtryk eller ‘catch phrases’ inkluderer: ‘sweet’, ‘mmkay’, ‘respect my authority’ og ‘screw you guys – I’m going home’. Udover disse, findes der en del fantasifulde omskrivninger eller omformuleringer af ord der ellers ville blive censureret; en fornem måde at undgå censurering og alligevel sige de ‘frække’ ord man vil.
For når Cartman for eksempel siger ‘vajayjay’, så ved seeren at han mener ‘vagina’, selvom selve ordet ikke bliver sagt. Elegant.

Ud over ‘vajayjay’ bliver der også brugt ‘fudge’ i stedet for fuck: “let’s get the fudge out of here” eller “what the fudge”. Fudge betyder i øvrigt en form for blød karamel, hvilket giver rimelig lidt mening i forhold til ovenstående udtryk. Men er det ikke også der, det bliver humoristisk?
(‘I fudge you up’ kan i øvrigt løst oversættes til: jeg karamelliserer dig – og det er der jo ikke mange der har lyst til at blive).

Bruce Willis

Effing Bruce Willis

En anden måde at undgå ordet ‘fuck’ eller ‘fucking’ på, er at gøre som Bruce Willis, i en film jeg ikke pt. kan huske navnet på. Han siger ‘f-ing’ eller ‘effing’ i stedet for fucking; altså “effing rich people og “effing great”. Også en forholdsvis elegant måde at omgås de gængse bandeord på.
Alternativt kan man gøre som en af mine venner, der hver gang han ellers ville bruge et bandeord, i stedet benytter udtrykket: ‘kæmpe-mand’, hvilket jeg synes er et fremragende udtryk.
Og hvis du kender eller bruger andre af sådanne erstatnings-bande udtryk, er du velkommen til at dele dem her.

Fudge you very much.