En appetitvækkende fortegnelse over en kolonne af skizonymer

Ja, normalt ville jeg måske nok have skrevet ’en lækker liste over skizonymer’, men jeg tænkte at det var på tide at bruge synonymordbogen lidt. Dog ikke så sætningen bliver en gang komplet sludder, som Joey gør i dette Friends-afsnit, hvor han bruger synonymordbogen på alle ord.

Sagt med andre ord: hvorlunde han applicerer synonymordbogen på samfulde gloser.

Anywho, skizonymer er ord, der ved bestemt orddeling, får en anden betydning end den oprindelige. Fx ’skovejer’ versus ’sko vejer’ og så frem deles. Og uden yderligere plapren, her er listen:

1. Sko-vrider

2. Presse-rende

3. Lege-ring

4. Marine-rede

5. Vindue-spolering

6. Søm-and

7. Skide-pot

8. Sprælle-vende

9. Sex-tanter (godt nok på dansk stavet med ’seks’, men der er ok at tvistet stavemåden lidt i humorens navn)

Sex-tante?

10. Ordre-bus

11. Lyn-gris

12. Tale-banan-greb (taleban-angreb)

13. Harpik-svin (harpiks-vin)

14. Forlystelse-spark

Forlystelse-spark

Og endelig en lidt fræk/klam sekt:

15. Urin-sekt (ur-insekt)

#BaDumTsss

Desuden kan du finde mange flere sjove skizonymer på denne hjemmeside.

Derudover har serien er springende tidslinie, klart definerede karakterer med hver deres pudseløjerligheder, fremragende tekstforfattere og ikke mindst den evige (men nu halvt afsluttede) søgen efter hvem moderen er.

‘Suit up’, ‘Legend – wait for it – dary’, ‘Awesome’ og ‘bro’

Mangt et dejligt udtryk er udsprunget fra dette pragteksemplar af en situationsmæssig komedieserie (sitcom). En god del af udtrykkene stammer fra den altid jakkesæts-bærende karakter, Barney Stinson.

Blandt andre kan nævnes: ’Suit Up’, der som bekendt har inspireret en International Suit Up-dag (næste gang den 13. Oktober 2013), Legend – wait for it – dary, der teknisk set betegnes som en Tmesis – når man putter et andet ord ind i et ord. For eksempel ’abso-freaking-lutely’ (dette bliver i øvrigt nævnt i denne Vsauce video).

Derudover bliver udtrykket ’awesome’ brug meget ofte. For eksempel i denne fantastiske sætning fra Barney: ”Whenever i start feeling sick I just stop feeling sick and feel awesome instead.”

Og endeligt bliver udtrykket ’bro’ brugt meget ofte og i mange afskygninger; blandt andet i forbindelse med Barneys bog ’The Bro Code’ – et regelment for, hvordan ’bro’s’ skal opføre sig.

Suit Up

En uforklarlig ananas og ‘500 miles’

Men det er ikke kun inspiration til nye udtryk der er værd at hente fra denne Ridonculous serie.

Blandt de sjoveste og mest særlige påhit kan nævnes The Pineapple Incident, hvor der i flere scener i afsnit 10, sæson 1, er placeret en ananas, helt uden nogen forklaring på hvorfor den er der. Ja, måske skulle man have været der, men det er jævnt sjovt på det givende tidspunkt. Det grinede vi meget af.

Brugen af sangen 500 miles, idet Ted og Marshall kører på vejtur er også uden sammenligning, og princippet med at man bliver træt af at høre den samme sang efter et par timer (hvilket de gør), og at den så bliver god igen efter yderligere tid, er både sandt og interessant.

Syng dine handlinger!

Et andet finurligt påfund er når Marshall synger alt hvad han gør; ’Studying law. Making a responsible choice for my future’.

Se det er en god ide! Det gør ligesom de somme tider kedelige hverdagssituationer lidt sjovere, når man synger hvad man gør. Det kunne i øvrigt være en fin selvhjælpsbog: ’Syng hvad du gør – og bliv rigere og smukkere på bare 10 dage’.

Anywho, der er timevis af sublim underholdning i denne serie, samt en del inspiration til dit referenceunivers og din sprogbrug, så det er bare med at fatte en ananas, Suit Up, og stille det gamle 14-tommer billedrørs-tv ud i haven og komme i gang.

Og nu hvor jeg både har fornærmet homoseksuelle og kvinder er der naturligvis én gruppe jeg mangler at fornærme.

Maskulinitet i Indien

Ja, jeg tænker selvfølgelig på mænd fra Indien. For i Indien (og i flere mellemøstlige lande) betragtes det som almindeligt for to mandlige venner at holde i hånden på offentlig vej eller gade. Denne praksis vil ofte i vesten blive tolket som et udtryk for homoseksualitet, hvor den for eksempel i Indien blot er et udtryk for de to mænds venskab eller deres broderlige bånd.

To mandlige venner der holder i hånden

Alle fornærmelserne skal selvfølgelig taget med en vis portion humor og med alt respekt. For det er egentligt den kulturelt bestemte del af hvordan vi opfatter maskulinitet der er interessant i denne sammenhæng (som eksemplet med mænd fra Indien viser). Altså at en praksis som bliver forbundet med homoseksualitet i nogle dele af verden, ikke nødvendigvis betyder det samme i andre dele af verden. Og vi er jo alle sammen forskellige (sagt med pædagóg-Jonna-stemme). Vi er alle unikke sneflager; dog nogle mere gule end andre, hvis du forstår. Og denne forskellighed afhænger i høj grad af kulturelle forskelle i vores samfund.

Hvilke ting er maskuline og feminine?

Anywho, man kan dele mange kulturelle fænomener op i en maskulin og en feminin del. For eksempel betragtes følgende objekter generelt som værende maskuline:

Mad og drikke:       Øl, bacon, bøf, whisky, cigarer og store mængder generelt

Film:                            Actionfilm, voldsfilm

Andet:                         At råbe, slås, jage, være fysiske (f.eks. give high-fives eller have et kraftigt håndtryk) og at bruge kræfter

Bacon – den mest maskuline spise

Og også erhverv bliver ofte betragtet som værende overvejende maskuline eller feminine, hvilket også er grunden til, at man ikke bruger betegnelserne: jordefader eller stuedreng (jordemoder, stuepige). Selvom det ville være konge hvis man gjorde (og hvis man brugte udtrykket ’konge’ noget mere).

Modsætningerne til de maskuline objekter på den ovenstående liste er for eksempel romantiske film, chick flicks, cocktails og salat.

Men hvorfor er det meget maskulint at se Fight Club, mens man spiser 3 pakker bacon og giver high-fives ad libitum? (hvilket egentligt lyder som et godt alternativ til X-factor en fredag aften).

Og hvorfor er det feminint at se Kærlighed, faktisk (Love actually), mens man deler en cæsar salad og en lille diet coke og får en vanilje-peeling? (og er det feminint bare at vide hvad en vanilje-peeling er?)

En biologisk forklaring på maskulinitet

Rent biologisk set kan en forklaringen måske findes i de gamle jæger/samler samfund, hvor manden gik på jagt for at skaffe føde og kvinden passede børn og gav omsorg og viste følelser, og hvor mænnerne konkurrerede og sloges med hinanden. Disse evolutionære dispositioner lægger stadig dybt i os. Og alt det fysiske; vold, slagsmål, at råbe og at jage hænger på den måde sammen med mandens biologiske væsen og dermed også hans maskulinitet.

At netop kød og bacon af nogle betragtes som værende maskulint er måske snarere et kulturelt varierende element, ligesom når to mænd holder i hånden.

Maskulinitet i ‘Friends’

I serien Friends findes der i øvrigt flere eksempler på at Joey og Chandler, efter at have foretaget sig noget feminint, har meget brug for prompte at deltage i en maskulin aktivitet. For eksempel hvis de har snakket om følelser eller dekoreret blomster; så er det meget presserende for dem at spille bordfodbold eller drikke øl lige bagefter. Fordi så går maskulin/feminin-regnskabet åbenbart op.

At spille bordfodbold = en maskulin aktivitet

Så til mænnerne: næste gang du lige har været alene inde og se den nyeste Sex And The City-film – du ved den hvor de er på Færøerne – og har brug for en maskulin aktivitet, er du velkommen til at bruge min maskulinitets-liste ovenfor. Eller du kan bare gøre som Bjarne Liller (og knappe en bajer op).

Filosopik (s) – Intellektuel trussetyv

Glum (adj) – Lugten i en dyrehandel

Leplek (s) En improviseret paraply

Publig (adj) At ligne én som virkelig ofte går på bodega

Vabse (v) At gøre hvad små børn gør ved suppe med deres skeer

Mine tilføjelser til ÆØÅ

Og selve ideen med at finde på nye udtryk, der egentlig burde findes, fordi de på en kortere og mere præcis måde beskriver en bestemt (og ofte noget indviklet) situation, følelse, forløb eller lignende, er intet mindre end genial. Og i den ånd vil jeg tillade mig, måske ikke ligefrem at bygge min egen ÆØÅ, men i hvert fald at komme med et par tilføjelser til den allerede smækre ordbog:

1. [At fumme]

Definition:

Når man skærer sin finger i forbindelse med åbningen af en majsdåse.

majsdåse

2. [At kanle]

Definition:

Når man bliver nødt til at bladre tilbage i en bog, da man ikke kan huske hvor man er kommet til, fordi man har glemt at placere et bogmærke i bogen.

3. [Et sluft]

Definition:

Den akavede situation der opstår når man hilser på en person (fra en vis afstand), man tilsyneladende kender, og hvor det så efterfølgende viser sig at man ikke kender personen alligevel.

4. [At slenne]

Definition:

Når man som mand ikke kan åbne låget på en dåse, og derfor må få et yngre eller kvindeligt medlem af husstanden til at åbne låget for en.

5. [At have masfat] 

Definition:

Når man som en gruppe personer, har en fælles referenceramme omkring et specifikt radio eller tv-program, en serie eller film (ofte i den satiriske ende) og alle i gruppen kender, og indbyrdes bruger, bestemte ’catch-phrases’ fra dette program.

Men der findes også andre end Anders Lund Madsen og jeg, der finder på nye ord, når det eksisterende vokabularium ikke er tilstrækkeligt.

Mammut og toast-sved

Også en anden Anders, nemlig Anders ’Anden’ (Matthesen) finder sommetider på nye udtryk; blandt andre kan nævnes udtrykket ’mammut’, der bruges som en form for forkortelse for alle de høflighedsfraser vi ofte skal igennem, når vi er ved at forlade et selskab; såsom ’tak for mad’, ’det smagte rigtig godt’, ’det er virkelig også et fint hjem i har’, ’det må vi gøre igen snart’, ’det har været super hyggeligt’, og så videre og så videre. Her siger ordet ’mammut’ det hele, hvilket ville være ganske belejligt i visse tilfælde.

Anden

Desuden kan nævnes Phoebe fra ’Friends’ udtryk: ’toast -sweat’, eller på dansk ’toast-sved’. Dette udtryk beskriver den fugt, et nyligt ristet stykke toastbrød, afgiver.

Har du et ord eller udtryk der mangler i det danske sprog, så føl dig fri til at skrive det her.

Mammut

tampon

Man må tage alt der er ‘løst’

Nå, men i forhold til hoteller er spørgsmålet: hvad kan man tillade sig at tage med derfra? Og det har Ross fra ‘venner’ en interessant teori omkring; man må tage alt der er ‘løst’. Altså ikke en lampe, men gerne pæreren derfra. Ikke fjernbetjeningen, men gerne batterierne fra den.
Og naturligvis må man tage de små pakker med barberblade, sæber, shampoo, tandbørster, hårbørster og ja, tamponer (især når de er i indpakning). Men så findes der også de tilfælde der er sværere at vurdere. Må man tage hjemmesko med? Eller hvad med en pyjamas? Hvis de er pakket ind, er jeg tilbøjelig til at svare ja. Og hvis tingene ser billige ud, ditto. Men det er nok en individuel vurderingssag; moral versus grådighed/fascination.

Hvad er det svedigste/sejeste du har taget/stjålet fra et hotel/hostel? Skråstreg/skråstreg/skråstreg (mit bud er nok den kimono der pt. Ligger i min taske – jeg håber ikke jeg bliver ‘charged’ for den).

‘I effekt’: “hvis jeg må være så Lars at betale for dit fernet branca shot”, “ej, det er virkelig Lars af dig – du har sgu altid været overdrevet Lars”.

Gramsespektrum

Dem der kender det gamle satire radioprogram gramsespektrum, ved desuden at Lars ikke er et navn – det er den lyd det siger når man lukker en bildør. Derudover har vi i gramse-terminologi: Mikkel, der er et sjældent VVS værktøj og Rasmus, der forklares med dette eksempel: “moaa.. Jeg skal lave Raaasmuus!”.

George Carlin

‘Den sene’ stand up komiker George Carlin – snakkede desuden om en ny bølge af meget lidt (meget mere mindre) maskuline drengenavne såsom:
Josh, Toby, Randy, Dylan og Brandon. Og ja jeg ved godt at de to sidstnævnte er fra Beverly Hills 90210, og jo, de var måske maskuline i de tidlige 90’ere, men er det ikke en anden snak idag? – Navne kan vel i og for sig være på mode lidt ligesom tøj kan være det.
Men hvad skete der med solide, massive navne som Frank, John og Peter? Dem kunne man stole på, siger George Carlin, hvor imens man ikke rigtig kan stole på Toby. Og der er en form for sandhed i at vores navne i en vis grad definerer hvem vi er og hvordan vi bliver opfattet af andre mennesker. I gamle dage havde vi ofte et efternavn, der svarede til vores erhverv, og det er stadig praksis i en del lande. For eksempel kender jeg er 60 årig spansk mand, der hedder ‘danser’ til efternavn. Hvad ville du hedde, hvis dit efternavn skulle være lig dit erhverv? Det lyder lidt mærkeligt ikke sandt? John social og sundheds plejer eller Ronnie pilot (sidstnævnte ville nok aldrig finde sted – navnet passer bare ikke med erhvervet).

Friends

Når dette indlæg nu handler om navne, er det næsten uundgåeligt at komme ind på numerologi, hvilket minder mig om en ‘venner’ episode, hvor Pheope skifter navn til ‘Princess Consuela Banana-hammock’, hvorefter hendes kæreste i serien skifter navn til ‘Crap Bag’ – first name ‘Crap’, last name ‘Bag’, som han siger. Og jeg er sikker på at der er røget mangt et mærkeligt navn gennem numerologi-maskinen igennem tiden. Hvad ville dit numerologi-navn være? Mit ville muligvis være: ‘Mek pek Aberdeen Sigurdsdottir-Jovi’ eller noget i den dur. (hvorfor er noget aldrig i den mol – måske bliver det for trist? Hvis du ikke forstår joken, så spørg en af dine musikervenner – husk at jeg har lov til en dårlig joke per indlæg).

Friends

Simpsons og the great circle of Lars

I en anden boldgade har vi de humoristisk sammensatte navne såsom: ‘Erik Sion’ og ‘Abel Ort’, der vel nok i en eller anden grad er vandrehistorier. Eller hvad?
Den amerikanske pendant til dette, finder man i ‘The Simpsons’, hvor Bart laver telefonfis (dejligt ord i øvrigt) med bartenderen Moe. Bart spørger blandt andre efter: ‘Amanda hug’n’kiss’, hvortil Moe svarer: “Hey everybody! I’m looking for ‘Amanda hug’n’kiss’ (a man to hug and kiss).
Andre lækre eksempler er: ‘Al coholic’, ‘Seymour butts’, ‘Homer sexual’, ‘Hugh jass’ og endeligt: “hey everybody! Put down your glasses ‘Ivana tinkle’.

I øvrigt er det kommet på mode at navngive ens børn (altså fornavnet), efter den by, eller det land, de er født i, hvilket resulterer i navne som for eksempel: ‘Paris’, ‘India’, ‘Texas’ og ‘Berlin’. Denne praksis bliver dog en del mindre glamourøs, når man for eksempel er født i Hvidovre. Eller værre endnu – hvis man er født i ‘tarm’ eller ‘kællingehøj’.

Men ligemeget om du hedder Claus, Paris eller Lem, indgår dit navn i livets store kredsløb.

“And so we are all connected in the great circle of Lars”.

The Great Circle of Lars