Derfor får du her en yderst smækker liste med en del af disse ord samt en forsøgt forklaring på, hvordan den korrekte udtale er.

Og ja, vi danske sprogbrugere kan måske være lidt for hurtige til med det samme at fokusere på sproglige fejl – måske for at vise, hvor dygtige vi selv er, når vi ikke laver dem. Og man kan da også godt bruge et andet og mindre negativt ladet ord end ’fejl’. Fx udtalevariation eller måske endda udtalemangfoldighed – ja, man er vel humanist.

Derudover kan man selvfølgelig, som jeg altid opfordrer til, på (vil noget sige) humoristisk vis, lege med sproget i forhold til disse udtalefejl, sådan så man med vilje siger ’føj græs’ eller ’tatjiki’. Ja sjovt er det.

Anywho, uden yderligere omsvøb. Her kommer listen med madord, der for mange – inklusiv undertegnede – er svære at udtale.

kwah-SAHN

1. Foie gras

Udtales:

FWAH GRAH

2. Haricot vert

Udtales:

ah-ree-koh VEHR

3. Mascarpone

Udtales:

mas-kar-POH-nay

4. Prosciutto

Udtales:

proh-SHOO-toh

5. Tzatziki

Udtales:

dzah-DZEE-kee

6. Worcestershire

Udtales:

WOOS-tuhr-shuhr

7. Croissant

Udtales:

kwah-SAHN

8. Aïoli

Udtales:

ay-OH-lee

9. Bruschetta

Udtales:

Brusketta

bruschetta

Dog er vi blevet så vant til at høre en alternativ udtale på nogle af disse madord her i Danmark, så de faktisk lyder lige så normale eller måske endda mere normale, end de helt korrekte udtalemåder.

Fx siger jeg ikke ’kwah sahn’, men bare ’krosan(g)’ og det er der endnu ingen der har hævet deres øjenbryn på grund af. Måske ville man rynke mere på næsen, hvis jeg sagde ’jeg skal bede om en ’kwah sahn’, fordi det måske lyder en anelse douchet, fancy pants eller måske endda prætentiøst.

Dem jeg finder sværest at udtale korrekt er især ’ tzatziki’ og ’worcestershire’. Hvilke madord har du sværest ved at udtale?

’Ade’ -endelsen og ord med ’aaahh’

Blandt andet er der endelsen ’ade’, som i marmelade, chokolade, roulade og limonade. Ord, der alle sammen lyder som noget forholdsvis lækkert. Og måske skyldes det til dels ’ade’ endelsen?

I hvert fald er der noget lækkert og indbydende over ord, der indeholder lyden ’aaah’, som man jo også siger, når man bliver udsat for noget umanerlig dejligt. Den ’aaah’-lyd ligger også i ’ade’ -endelsen, og måske derfor lyder det bare lækkert.

’Aaah’ –lyden findes desuden i andre dejlige ting så som kage, behage, bage og undtagelsen, der afkræfter reglen – sild i lage.

Rent etymologisk, stammer ’ade –endelsen fra den fine franske sprog. Og jeg mindes at have læst et sted, at det blot er en feminin endelse – men du må ingenlunde hænge mig op på det.

Andre mærkværdige madudtryk

Jeg har tit, ofte, alle dage og jævnligt undret mig over udtrykket ’gjort kål på’. Ifølge medsprognørderne på serritzlev.dk er talemåden blevet tilpasset fra det franske ’gøre suppe på’ til en mere danskeragtig spise. Og hvorfor egentlig ikke ’gøre suppe på’ noget i stedet? Eller måske ’gøre lakrids’ eller ’gøre Snickers’ på noget – da netop disse to eksempler jo begge er gængse hverdagsspiser her i Dannevang.

Gøre kål på

Anywho, udtrykket pærevælling er også en tand interessant, da det både bruges om selve vællingen af bygkorn og pærer og i overført betydning om en lettere rodet sammenblanding af ting. Udtrykket giver, som andre ord med overførte betydninger, en vis pondus i kommunikationen. Måske fordi det maler et klart billede af noget, der er fuldstændigt sammenrodet.

Pærevælling

Et ret så særpræget madrelateret udtryk er ’arme riddere’, som er en dessert med franskbrødsskiver dyppet i mælk og stegt på panden.

Der er en del tvivl om, hvorfor den fornøjelige ret har netop dette navn. Angiveligt har retten franske rødder og hed på fransk ’ammeritte’ eller noget i den stil, hvilket så muligvis er blevet undersat til ’arme riddere’. Men det er vanskeligt at finde en entydig forklaring. Hvis du ved mere, er du mest velkommen til at skrive en kommentar nederst på siden, monsieur.

Anyways, eftersom madsprog er sådan en forunderlig størrelse, fortsætter vi den massive succes her på siden i næste uge med del 2.