H.E.J – Her er jeg

Men hvis vi nu vender blikket lidt væk fra pædagok-Jonna og hen til hendes diametrale modsætning, filosof og professor Vincent F. Hendricks, finder vi flere interessante information omkring hilsnen: ’hej’.

Hej kan siges at være en forkortelse for ’Her er jeg’ – H.E.J – Her er jeg.

Når man siger dette ord, meddeler man til en anden person at: ’her er jeg’. Som oftest svarer den anden person tilbage med et ’hej’, og så har man ligesom fået slået fast, at man begge er tilstede. Man har stadfæstet sin tilstedeværelse om man vil – og det vil man.

Der findes selvfølgelig mange andre hilsner end den meget basale ’hej’. Hilsner som ’goddag’ og ’farvel’ indeholder, som den gode professor påpeger, en konativ værdi – hvilken vil sige at de indeholder ønsket om at have en god dag eller om at fare vel. Du kan se mere til den altid skarpe hr. Hendricks, og hans tanker om hilsner, her.

De mange forskellige hilsner

Men det kan snildt gå hen og blive lidt kedsommeligt kun at bruge disse tre basale hilsner, og netop derfor har vi danskere fundet på et væld af alternativer, versioneringer og forskellige måder at hilse på.

’Hejsa’, ’hej hej’, ’hej med dig’ og de mere fjantede: ’halløj’, ’halløjsovs’ og ’hygge-hejsa’ er alle variationer over udtrykket ’hej’. Derudover bruger vi den lettere fjollede semi-russiske variation af ’farvel’: ’Farvelski’ (der er så fjollet at vi virkelig burde bruge den oftere).

Derudover findes de maritime hilsner ’Ohøj’ og ’God vind’ samt de mere ’street’-agtige: ’yo’, ’hva’ så?’ eller ’hva’ så der?’.

De udenlandske hilsner hører man også dagligt i det danske sproglandskab. Her støder man på udtryk som ’Ciao’ (eventuel tilføjet et selvsikkert ’Bella’), ’Aloha’, ’Hejsan’, ’Hola’ (gerne uden stumt ’h’) og den mere eksotiske og sjældne ’Vaya con dios’.

Ohøj

Det er rart at have en ‘Hello-guy’

Og hvad enten du slynger et standard ’hej’ ud, bevæger dig over i en mere svensk ’hejsan’

(nogen gange har man bare brug for at være lidt mere svensk – bare lidt mere)

eller bliver helt pjanket og fjaset og udbryder et ’halløjsovs’, er det under alle omstændigheder rart at have en ’Hello-guy’ – en mands- eller kvinds-person man hilser på, for eksempel på arbejdet, og egentlig ikke har anden form for kommunikation med overhovedet. Bare en man kan hilse på, en god ’Hello-guy’. Udtrykket stammer i øvrigt fra serien ’Venner’, hvor Chandler har en sådan ’hilse-fyr’.

Hello-guy

Så ka’ du ha’ det så fint til vi ses igen.

William Shakespeare

Hvad er spild af tid?

Og jeg vil heller ikke som sådan komme ind på hvad spild af tid egentlig er, eller kan defineres som, selvom indlægget på subtil (?) vis berører emnet alligevel. Og nu er det ikke fordi jeg ligefrem bryster mig af at skrive linje op og linje ned, det ene indlæg efter det andet, helt uden noget brugbart indhold; uden nogen egentlig pointe eller punchline, uden nogen mening eller bevæggrund. Og som sådan er dette som regel heller ikke tilfældet, idet mine ord-formede meninger og meningsformende ord, i hvert fald til tider, indeholder en form for brugbar information eller måske et budskab med mere mening end mindre mening.

Spild af T-shirts

Kender du de former for T-shirts, hvor der står skrevet nogen i stil med: ’Når du er færdig med at læse teksten på denne T-shirt, vil du opdage at der faktisk slet ikke har stået noget brugbart’?. Dette indlæg er vel nok egentlig en slags pendant til dette T-shirt fænomen; en variant af disse former for narre-tekster. For, hvor er det egentlig utroligt, hvor mange ord man kan skrive, hvor mange linjer og sider man kan udfylde, uden i og for sig at sige noget overhovedet, uden at have nævnt en eneste betydningsfuld detalje, og uden at have påpeget en eneste brugbar lille information eller betragtning. Jeg mener, hvor svært kan det være at bidrage bare en lille smule til en form for igangværende diskussion, eller kommentere et interessant fænomen? Eller måske bare at overveje hvilken betydning et bestemt udtryk kan have og hvordan det påvirker vores hverdag?

Spild af tid?

Intet indhold overhovedet

For jeg mener virkelig at det er vigtigt at bidrage med en form for relevant indhold, når man skriver en blog; eller når man skriver noget i det hele taget. For ellers bliver ordene og linjerne bare til fyld. De bliver til overflødige fraser af meningsløshed; tom snak og ord uden nogen form for ide-grundlag eller substans. Og det er jo på sin vis heller ikke fair overfor læseren, der forventer en slags brugbar indhold, eller som minimum en form for underholdning, i det han læser. Men sommetider har ordene det med bare at flyde, som små dråber af reality-tv – helt uden indhold og mening – og når de stopper indser du det åbenlyse: At det har været komplet spild af tid at læse dette indlæg.