family guy https://theblaze.dk Thu, 16 Mar 2017 21:22:44 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=6.5.11 Du er så smuk og dejlig – om komplimenter https://theblaze.dk/du-er-saa-smuk-og-dejlig-om-komplimenter/ https://theblaze.dk/du-er-saa-smuk-og-dejlig-om-komplimenter/#comments Thu, 17 Apr 2014 13:24:35 +0000 http://theblaze.dk/?p=2403 Du er simpelthen så dygtig til at læse det her. Sjældent har jeg oplevet sådan en dygtig og klog læser. Og er det en ny sweater-vest? Den klæder dig virkelig..

Ja, det er altid rart at få komplimenter, og de er tilmed gratis at give. Så det er bare med at komme i sving! Hvilket jeg også nu vil gøre, ved at slå fast en gang for alle, at det er valgfrit, hvorvidt man siger ’EN kompliment’ eller ’ET kompliment’. Begge måder er korrekte ifølge sproget.dk. Så fik vi vidst det på plads, lille Arne!

 

De seksuelle komplimenter

Lad os starte med det seksuelt relaterede, for det er jo dét du helst vil have – indrøm det bare.

Et af mine personlige yndlingskompliment-ord af seksuel karakter er ordet ’handyr’ – det har en dejlig 80’er-agtig klang, og kan med rette oversættes til det engelske ’hunk’.

I forlængelse af ordet ’handyr’ kan nævnes de talrige referencer til dyr og det dyriske i de seksuelle komplimenter. Man kan være en ’hankat’, ’en missekat’, ’en tigermis’ og i det hele taget kan man bruge de fleste kattedyr i de seksuelle komplimenter – måske bortset fra ’los’, da det ikke klinger super godt at være ’en los på et lagen’.

Men ’tiger’, ’løve’, ’kat’ og så frem deles passer fint i sovekammeret.

 

Som mand kan man, ved synet af en tiltrækkende kvinde, udbryde: ’Hun skulle ikke gå to gange rundt om min seng’. Eller den mere mandschauvinistiske og grove: ’ Hun skal bare flækkes’ (med alt respekt).

 

Komplimenter som spørgsmål

’Er du verdens allermindste lille kattekilling?’, ’Er du den sødeste, lille baby?’.

Komplimenter i spørgsmåls-indpakning er ingenlunde et sjældent syn, og er da også en fin variation af den almindelige måde at give komplimenter på.

’Er du den klogeste, og mest smukke læser nogensinde?’

 

Negative kommentarer pakket ind i komplimenter

I et usædvanlig dejligt Family Guy -afsnit, findes det måske bedste eksempel eva (forever – ever – eva), på komplimenter, der viser sig at være det stik modsatte af komplimenter.

 

Samtalen i sketchen lyder:

Kvinde 1: Ohh wow, you are definitely not afraid of dessert.

Kvinde 2: I wish I was secure enough to throw on any old thing and call it an outfit.

Kvinde 1: Come on you have so much body confindence – I mean who wouldn’t with those strong legs, so muscular. I’m jaloux of how thick with strength they are.

Du kan se klippet her.

 

Gode komplimenter, man kan give til kvinder

I denne artikel i Berlingskenævner de 10 komplimenter, der er gode at give til kvinder. Der er tale om følgende:

 

1. Du ser dejlig ud

2. Dit hår ser ret fantastisk ud

3. Du har et flot og dejligt smil

4. Dyrker du work out?

5. Jeg kan godt lide den måde, du tænker på

6. Du er bare den hotteste i din vennekreds

7. Jeg nyder at være sammen med dig

8. Det tøj, du har på er lige i skabet

9. Du er bare rigtig sjov

10. Jeg kunne tale med dig hele natten

 

De fleste af disse komplimenter er forholdsvis sikre at bruge, selvom dette afhænger meget af, hvordan man leverer dem. Man skal selvfølgelig være 100% blottet for spor af ironi og sarkasme i leveringen – især ved nr. 8 og 10.

Derudover studser jeg over ordvalget ’hotteste’ i nr. 6. Hvorfor ikke bruge ’lækreste’, ’dejligste’, ’mest smækre’ eller ’frækkeste’ i stedet? ’Hotteste’ klinger lidt kunstigst i mine ører.

Du-er-sød

Du er sød

 

Komplimenter man skal passe på med at give

1. Jeg kan bedst lide kvinder med lidt på sidebenene/Du ser sund ud

– Underforstået: ’du er tyk´.

 

2. Du ligner en, der kan finde ud af at have det sjovt

– Underforstået: ’du er billig/en tøjte’.

 

3. Du har en fantastisk personlighed

– Underforstået: ’du er grim’.

 

Selvfølgelig kan man sagtens give disse komplimenter, og rent faktisk mene lige præcis det man siger, men der er en jævnt stor sandsynlighed for, at en kvinde vil fortolke det underforståede – i en eller anden grad.

 

Om komplimenter

Generelt er der en stor forskel mellem at få komplimenter fra en fremmed eller en man kender, og nogle gange kan det faktisk betyde mere for én, når det kommer fra en fremmed – måske fordi fremmede ikke har noget forhold til én, og derfor generelt heller ikke har ligeså meget på spil i relationen.

Derudover kan et kompliment (lige så vel som alle ytringer) miste dets betydning, hvis det bliver brugt i overdreven grad – hvis man konstant giver det samme kompliment til den samme person, mister det langsomt sin betydningsmæssige værdi på grund af gentagelsen.

gentagelsen

gentagelsen

 

Det er altså en god ide at variere sine komplimenter, for ikke at udvande meningen med dem. Og derfor får du hermed et par alternative og lidt sære komplimenter fra denne Pinterest samling af komplimenter.

 

1. “If I had a nickel for every time I thought about you, people would be like, “What’re you doing with all those nickels? That’s too many nickels.” And they would be wrong.”

 

2. “Sometimes I just want to hug you and squeeze you so tightly that you die from my loving embrace. But I really like you, so I won’t do that.”

 

3. “Whenever you walk into a room it’s like receiving that long straight piece in Tetris. Everyone’s just like, ‘Aww yeah! Things are about to get good now.'”

]]>
https://theblaze.dk/du-er-saa-smuk-og-dejlig-om-komplimenter/feed/ 1
South Park – moralsk antimorale https://theblaze.dk/south-park-moralsk-antimorale/ https://theblaze.dk/south-park-moralsk-antimorale/#respond Thu, 05 Dec 2013 14:06:41 +0000 http://theblaze.dk/?p=1486 Før eller siden, og hellere sent and aldrig, og bedre nu end i morgen – måtte et indlæg om den altid veloplagte og labre kulttegneserie, South Park, jo komme. Og hvorfor udskyde hvad man kan gøre i dag til i morgen? (eller bare udskyde det lidt længere, ved at blive ved med at nævne så mange som mulige ordsprog for, at skulle se at komme i gang?). I hvert fald er det på høje tide – og det er vel aldrig for sent..

 

 

Den særlige morale i ‘South Park’ – om bandeord

Anywho, en faktor der gør at ‘South Park’ adskiller sig fra sine samtidige komedietegneserier (‘The Simpsons’ og ‘Family Guy’ – for at nævne nogle af de rigtig store [komedie]spillere), er deres særlige form for morale.

I sæson 5, afsnit 2 (It Hits the Fan) lyder moralen således:

 

”You see, we’ve learned something today. Swearing can be fun, but doing it all the time causes a lot of problems. We’re all saying the S-word too much!

[…] “Curse words” They’re called that because they are a curse. We have to go back to only using curse words in rare, extreme circumstances. And besides, too much use of a dirty word takes away from its… impact.

We believe in free speech all that, but… keeping a few words taboo just adds to the fun of English. So please, everyone, from now on you’ve got to try and watch your language.”

 

 

Jeg har lært noget i dag

Seriens faste sproglige indledning til den afsluttende moralske scene indeholder uden undtagelse: ”I’ve learned something today”. Denne frase er simpelthen et vink med en vognstang til, at nu kommer moralen. Dette svarer til den blide baggrunds-klavermusik i diverse amerikanske 1990’er komedieserier (der ligeledes forekommer som underlægning til det moralske budskab).

I ovenstående eksempler består budskabet ikke af den, moralsk sete, standardfrase: ”Man må aldrig bande. Det er forbudt.” I stedet får vi at vide, at man ikke skal bande hele tiden, dels fordi det at bande bliver forbundet med at forbande nogen og dels fordi, at bandeord mister deres slagkraft og styrke, når de bliver brugt for ofte. Helt udmærkede argumenter for ikke at bande så ofte, i stedet for bare at sige: ”I skal ikke bande, fordi det lyder grimt.”

 

 

En mere nuanceret morale end i 1990’er komedieserie

Det moralske aspekt er altså i høj grad til stede, men ofte på en anderledes og måske mere nuanceret måde end i andre, og ældre komedieserier såsom ’Kaos i Familien’, ’Hænderne Fulde’ og ’I Den Syvende Himmel’.

Udover denne antimoralske morale, kan ’South Park’ bryste sig af, altid og hele tiden at gå over stregen. De gør grin med absolut alt, hverken Scientology, Muhammed-billeder, Steve Irwing eller Tom Cruise går fri.

i-den-syvende-himmel

i den syvende himmel

 

En grænseoverskridende serie

Og spørgsmålet er om denne satiriske overskridelse af grænsen har en indvirkning på, hvor vores grænser som seere går? Jeg har i hvert fald oplevet, at efter at have set ’South Park’ en del, så virker ’The Simpsons’ lige pludselig ikke så grænseoverskridende, ikke så groft. Eller i hvert fald groft på en anden måde.

Får man så at sige taget sin ’grovhedsmødom’ med disse nyere komedie-serier, der sætter nye standarder for hvor langt man kan tillade sig at gå i humorens navn?

Grænseoverskridende eller ej – så bidrager ’South Park’ af og til til medielandskabet med decideret enestående og original humor – og ofte en interessant og anderledes form for morale.

Så hvis jeg var anmelder, havde jeg givet serien minimum én tommelfinger i den lodrette retning – Mmkay?

]]>
https://theblaze.dk/south-park-moralsk-antimorale/feed/ 0
Den vidunderlige verden af tamponreklamer https://theblaze.dk/den-vidunderlige-verden-af-tamponreklamer/ https://theblaze.dk/den-vidunderlige-verden-af-tamponreklamer/#respond Sun, 17 Mar 2013 16:12:00 +0000 http://theblaze.dk/?p=1004 Grant me the serenity (sindsro) to accept the things I cannot change

The courage to change the things I can

And wisdom to know the difference.”

 

 

Lær at acceptere tamponreklamerne

Nu tænker du måske nok: ’jovist, men hvad har det med tamponreklamer at gøre?’ Og det er måske også lidt rigeligt filosofisk i forhold til emnet tamponreklamer. Men en af de ting man ikke umiddelbart kan ændre, er reklamer i tv. Og hvis man skal lytte til de kloge folk ovre hos Anonyme Alkoholikere (denne ’bøn’ bliver blandt andet brugt i forbindelse med deres 12-step-program), får man altså mest ud af bare at acceptere reklamerne, i stedet for at blive irriteret over dem. Ja, filosofi kan også bruges i forhold til de små problemer i livet.

 

Og når man så har lært at acceptere reklamerne, måske lige bortset fra Føtex-sang-reklamen, Vivus reklamerne og de der elektronik-reklamer, hvor speakeren råber højere end i alle de andre reklamer; hvorfor skal vi høre på en eller anden jubelnar der råber hvor billigt man kan få en Philips Lady Shaver? Save me Jebus!

Ja, om forladelse – jeg skulle lige af med noget over-længere-tid-opbygget had til folk der råber i reklamer.

reklame

reklame

 

Anywho, når man har accepteret de fleste af reklamerne på tv, kan det hænde at man ligefrem kommer til at holde af nogle af dem; de bliver så dårlige at de bliver gode – på en kitschet måde (lidt ligesom 1990 dance-musik og filmen (og titlen) Nude Nuns With Big Guns). Og det er her at tamponreklamer kommer ind i billedet.

Hvorfor skal test-væsken i tamponreklamerne være blå?

En af de vigtigste tamponreklame-regler er at væsken (de tester tamponens absorberingsniveau med) altid skal være blå. Som de siger i dette klip fra Family Guy: ’Make it blue – that’s always been the deal!”.

Men hvorfor skal den falske menses-væske i disse reklamer lige være blå? Ja, netop dette spørgsmål har forskere stillet sig selv igennem årtier. Ej, men det er da finurligt. Hvis væsken var rød ville den nok minde for meget om den ægte vare og gul ville være for tæt på tis (i øvrigt en god titel-ide til et nyt show med Bubber), men hvad med for eksempel grøn? Hvem besluttede i sin tid at væsken skulle være blå? Det er i sandhed et af livets små mysterier.

Hvorfor-skal-test-væsken-i-tamponreklamerne-være-blå?

Hvorfor skal test-væsken i tamponreklamerne være blå?

 

Nå, men udover tamponreklamer er det altid ophidsende at se reklameblokke fra 1990’erne; og for eksempel gense (og høre) reklamen fra DK-Benzin og andre perler. Der findes en del på You Tube, blandt andet denne video.

 

Kinder Mælkesnitte-reklamen

Af en eller anden grund springer en Kinder Mælkesnitte-reklame frem fra min hukommelse. Det skyldes nok primært den geniale ping-pong-dialog samt den synkroniserede og aldeles unaturlige tale fra de to kvindelige løbere.

Dialogen lyder som følger:

 

(sport-fyre i kajak) Hey wu wuu!

(Retardo løbedame nr. 1) Hvordan bærer du dig ad?

(Retardo løbedame nr. 2) Med hvad?

(1) At holde dig i sådan en fin form

(2) Jeg dyrker lidt motion og spiser ikk’ for meget

(1) Også jeg. Og jeg har endda forbudt mig selv søde sager

(2) Virkelig!? Hver gang jeg har lyst til noget sødt, tager jeg altid en Kinder Mælkesnitte

(Speaker) Et eller andet juks med honning og masser af mælk osv.

(1) Tak for tippet. Du er bare alle tiders!

 

Det er jo intet mindre end reklame-virtuositet, en fryd for sanserne, et æstetisk og sprogligt mesterværk af dimensioner. Bravo! Man kan slet ikke få hænderne ned.

 

Du kan se den altid smukke Kinder Mælkesnitte-reklame her. Og i øvrigt; prøv nu at lade være med at suge vodka op i en tampon og så stikke den op, hvor den store appelsin ikke skinner, for derved at blive berusede, teenage-piger fra USA!

Så er i bare alle tiders!

 

(Ja, det er et faktisk fænomen og du kan læse om det her).

]]>
https://theblaze.dk/den-vidunderlige-verden-af-tamponreklamer/feed/ 0