Dolken https://theblaze.dk Thu, 16 Mar 2017 19:28:14 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=6.5.11 Dovne Robert og Dildo Jill – Medieskabte navne https://theblaze.dk/dovne-robert-og-dildo-jill-medieskabte-navne/ https://theblaze.dk/dovne-robert-og-dildo-jill-medieskabte-navne/#respond Thu, 26 Sep 2013 13:02:34 +0000 http://theblaze.dk/?p=1342 For et par uger siden fangede en overskrift på Ekstra Bladets hjemmeside min opmærksomhed. Med skriftstørrelse ekstra lars stod der: ”Bordelkongen af Hannover”. Og jeg tænkte straks – det er da et fantastisk øgenavn! Thumbs up Ekstra Bladet!

Og netop denne avis bidrager i stor stil til den linde strøm af medieskabte øgenavne der bliver slynget over avisdisken i disse dage (og i gamle dage for den sags skyld).

 

Medieskabte navne fra reality-verden

Nogle af de navne jeg husker bedst, er de reality-relaterede ad slagsen. Her kan nævnes klassikeren Dildo Jill og fra nogenlunde samme tidsperiode Biker Jens. Henholdsvis fra Big Brother og Robinson Ekspeditionen.

Men også nyere reality-deltager-navne klinger friskt i hukommelsen; for eksempel Dolken, Posh, Fissan og Knaldperlen fra Kongerne af et-tilfældigt-sted-programmerne.

Jeg er desuden lidt i tvivl om, hvorvidt disse navne egentlig er medieskabte eller bare bliver medie-vedligeholdt; om personerne selv har fundet på disse øgenavne. Det slår mig.

 

Jonas fra Puls-princippet

Anywho, fordi der nu er så mange kendisser og reality-stjerner på tv (tak TV3 og SBS! – indsæt ironisk smiley), er medierne begyndt at øge-navngive dem med deres fornavn samt det program de har været med i (oftest i den rækkefølge). Altså Amalie fra Paradise Hotel, Peter fra Paradise, Singleliv-Serina og så videre. Denne praksis er i øvrigt også kendt fra 1990’erne med navne som Jonas fra Popstars, Alex fra Popstars og ikke mindst den mandrilskabte: Jonas fra Puls.

 

Politiker-øgenavne

Politikere er også ofte emne for en massiv mængde øgenavne fra pressens side. Her kan for eksempel nævnes:

 

Komiske Karen (Karen Ellemand)

Bertel-bims (Bertel Haarder)

Gucci-Helle (Helle Thorning-Schmidt)

Vissen-Pind (Søren Pind)

Per Stiv (Per Stig Møller)

Khaderstrofen (Naser Khader)

Villy Søvngænger (Villy Søvndal)

 

Og de rigtig (BT-ordspils-overskriftagtige) humoristiske af slagsen:

 

Uffe Frikadellemann-Jensen

Hjernefuskeren Milliona Pengekowa

Nicklas Bænkner

Politimoster Hanne Smæk Hansen

(fra Politikens ATS)

 

Øgenavne for sportsstjerner

Herudover ser sportsstjernerne sig da heller ikke fri for et medieskabt øgenavn eller to. Her har vi for eksempel:

 

Ørnen fra Herning (Bjarne Riis)

Kyllingen (Michael Rasmussen)

Plæneklipperen (Stig Tøfting)

 

Og udenfor kategori skal da lige nævnes den altid uforståelige ’Bokse Brian’ (Brian Nielsen), Dovne Robert (Robert Nielsen) og det lidet flatterende skolegårdsagtige øgenavn ’Dr. Klam’ (om læge Søren Ventegodt). Tak til Ekstra Bladet for den perle!

 

Jovist, de medieskabte navne lever i bedste velgående, og jeg ser frem til flere labre øgenavne i stil med Stripper Simone og Porno Lasse (og selvfølgelig også ikke-sexrelaterede navne).

]]>
https://theblaze.dk/dovne-robert-og-dildo-jill-medieskabte-navne/feed/ 0
Nu kan du døbe dit barn: Fissan https://theblaze.dk/nu-kan-du-dobe-dit-barn-fissan/ https://theblaze.dk/nu-kan-du-dobe-dit-barn-fissan/#respond Sun, 09 Jun 2013 13:46:26 +0000 http://theblaze.dk/?p=1137 Fra den første juli 2013 er det muligt at døbe sit barn et af de mange øgenavne fra Kanal 5 reality-serien Kongerne af Marienlyst. Tiltaget er kommet efter at flere og flere nybagte forældre har protesteret over ikke at have mulighed for at kunne navngive deres børn med disse reality øgenavne.

Blandt de mest populære navne er Dolken, Posh, Fissan og selvfølgelig Knaldperlen.

Seniorforsker ved Dansk Sprognævn, Steffen Hansen udtaler:

”Jeg er langt fra overrasket over dette nye tiltag. Udviklingen indenfor nye navne til de kære små, er i løbet af de seneste 5 år eksploderet. Og det var kun et spørgsmål om tid før disse såkaldte reality-navne også kom i spil.”

 

 

Gammeldags danske navne vil blive udskiftet med reality-navne

Gammeldags navne såsom Carl, August og Emma – der lige nu er særdeles populære, bliver i løbet af de næste par år fuldstændig droppet og udskiftet med navne som Fissan og Dolken; som resultat af den stigende kurve af reality tv-programmer, tilføjer Steffen Hansen.

 

I 1980’erne og 1990’erne var det navne som Daniel, Mathias og Isabella der stod højst placeret på listen over de mest brugte fornavne i Danmark. I løbet af 2000’erne og frem til i dag er udviklingen gået mere i retning af en mangfoldig brug af navne og en brug af mere eksotiske navne.

 

Særdeles kreativ navngivning

Sidste år blev drengenavnene: Awesome, Skak og Haj samt pigenavnene: Altan, Musling og Ninja, godkendt som gyldige fornavne i Danmark.

Og ikke mindst på kendis-fronten er de mere eksotiske navne desuden utrolig populære. Et par eksempler på, hvad de kendte idag døber deres børn, er: Fifi Trixibell, Pilot Inspektor og Jazz Domino.

Frøken-Jazz-Domino

Frøken Jazz Domino

 

Advokat, Peter Bech-Jensen er bare en af de danskere der virkelig har taget de nye navnemuligheder til sig. Han udtaler: ”Når jeg her til juli bliver far til en lille dreng, er der da ingen tvivl om at han skal døbes ’Knaldperlen’. Det bliver i sandhed en glædens dag.”

 

*Dette er mit første spæde forsøg i disciplinen ’fake news’. Inspireret af det altid skarpe og lækre online tidsskrift: Rokokoposten, der på satirisk vis, spidder det journalistiske Danmark, med ironiske og sarkastiske ’fake news’-artikler*

 

**Bemærk i øvrigt at man rent faktisk kan døbe sine børn: Awesome, Skak, Haj, Altan, Musling og Ninja.**

]]>
https://theblaze.dk/nu-kan-du-dobe-dit-barn-fissan/feed/ 0