Dog er der en række engelske ord vi bruger, som simpelthen ikke indeholder noget form for variation eller nuance i forhold til de tilsvarende danske ord, og som derfor burde forbydes ved lov, og eventuelt straffes ved druknedøden – eller i hvert fald op til flere på hinanden følgende piskeslag.

Sale, powernap og to-do liste #StopJerSelv

På den udmærkede sprogblog kommakommunikation , finder vi en række af disse engelske udtryk, samt forslag til, hvilke danske ord man kan bruge i stedet.

Jeg har samlet en del af udtrykkene i dette indlæg, og resten af listen kan du læse her.

Ord, det næsten er okay at bruge

Nogle af udtrykkene bruger vi, fordi der ikke findes et tilsvarende udtryk på dansk, og det retfærdiggører på sin vis brugen. Her er der tale om for eksempel:

Buzzword vs. Svirreord

Brainstorm vs. Idemylder

Smiley vs. Humørfjæs

To-do liste vs. Gøreliste

Ja, nu burde jeg måske have skrevet ’overfor’ i stedet for ’vs.’, men lettere anglofil har man vel lov til at være once in a blue moon.

Svirreord og humørfjæs er ganske glimrende efter min mening, mens idemylder og særligt gøreliste klinger lettere klodset i mine ører, selvom jeg ikke umiddelbart kan komme på bedre forslag. Måske kan du?

blue moon

Ord, der allerede findes på dansk

I en anden kategori finder vi udtryk, der allerede findes helt fine og beskrivende ord på dansk for, hvilket gør, at det virker direkte fjollet og formålsløst at bruge de engelske udtryk:

Sale vs. Udsalg

Spotte vs. At øjne

Exit poll vs. Exitmåling

Power nap vs. Lur

Guidelines vs. Retningslinjer

Step vs. Trin

Approach vs. Tilgang

Gadget vs. Dims

Gadget

At øjne klinger ganske vist en anelse gammeldags, men ordet fejler nu ikke noget, og er klart at fortrække frem for det noget popsmarte ’spotte’.

Så for the love of words, hold nu op med at bruge disse det-lyder-smart-fordi-det-er-engelsk –udtryk, og benyt i stedet de udmærkede, allerede eksisterende, danske udtryk.

Til formålet anbefaler jeg en hands-on approach, hvor du følger de guidelines, der er beskrevet i denne post. Bare tag det step for step, så kan det ikke gå helt galt. Blinkende humørfjæs.

Hvilket ord vælger du til at beskrive noget du, for en kort stund, har glemt hvad hedder, eller som du generelt ikke ved hvad hedder? Mulighederne er mange.

Hvilke ord kan man bruge? – Fætter og dims

Et par af de mest normale ord man bruger er ’fætter’, ’tingest’ eller måske ’dims’ – selvom ’dims’ nok ofte vil betegne noget elektronisk. Udover disse ord nævnes i flæng: ’dimsedut’, ’himstregims’, ’satan’ og ’kalorius’.

Og der findes mange flere af disse erstatningsord.

Forslag til nye erstatningsord

Og som altid har jeg naturligvis selv nogle forslag til hvilke andre ord man kan bruge som erstatningsord. For eksempel: ’Kal’ (rimer på sal), ’filejs’, ’mamazita’ eller ’onkel’.

Når man kan bruge ’fætter’ kan man vel også bruge ’onkel’. ’Hey, sender du ikke den der onkel herned?´.

Ting der mangler ord for

I en tæt relateret kategori finder vi de ting, vi ikke har nogle officielle ord for, eller som stort set ingen ved hvad hedder.

En vareskiller?

Den nok mest omdiskuterede ’dims’ i denne kategori er ’den ting der adskiller varerne på transportbåndet i supermarkedet’. Den har nemlig ikke rigtig noget navn – i hvert fald ikke noget der er alment udbredt, selvom Dansk Sprognævn har navngivet den en ’skillert’.

Anywho, nogle af de navne der er blevet forslået i forbindelse med debatten er:

Båndmarkør

Skilleskilt

Stoppert

Varebarre

Vareskiller, -deler, -dimmer

Plastik- eller vare-toblerone

Efter min mening er ’vareskiller’ eller ’varedeler’ nok den mest rammende betegnelse – men ’skillert’ blev det altså. Nuvel.

De mellemste tæer

En anden, eller faktisk tre andre, ting der mangler ord for, er tæerne mellem storetåen og lilletåen. På sproget.dk kan man læse, at der findes latinske betegnelser for disse tæer. Betegnelserne lyder som følger:

Digitus secundus pedis (’anden tå’)

Digitus tertius pedis eller digitus medius pedis (‘tredje tå’; ‘midterste tå’)

Digitus quartus pedis (‘fjerde tå’)

Derudover har John Normann Ohrt forslået følgende betegnelser:

Lilletå

Spidstå

Rundtå

Langetå

Storetå

Personligt har jeg aldrig hørt nogen bruge disse betegnelser, så helt alment kendte er de nok ikke endnu, hvilket vil sige at der stadig er plads til at finde på andre betegnelser for disse tæer. Så det er bare med at komme i gang.

Anders Lund Madsens ÆØÅ

I øvrigt er ÆØÅ-bogen et fremragende og humoristisk opslagsværk med ny-opfundne ord, som vi ikke vidste vi havde brug for. Den er helt klart værd at tjekke ud (om ikke andet så fra biblioteket – høhø).