cool https://theblaze.dk Thu, 16 Mar 2017 19:02:45 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=6.5.13 Brug af engelske ord til dagligt https://theblaze.dk/brug-af-engelske-ord-til-dagligt/ https://theblaze.dk/brug-af-engelske-ord-til-dagligt/#respond Sun, 20 Oct 2013 13:35:17 +0000 http://theblaze.dk/?p=1398 Som jeg også nævnte i indlægget om angliseringen af det danske sprog, bruger vi i Danmark flere og flere engelske ord til hverdag, og mange af disse ord har vi taget til os i en sådan grad, at de nærmest er blevet en del af det danske sprog.

Her kan for eksempel nævnes ord som: fuck, cool, nice, awesome og sweet, som jeg personligt tit og ofte (og hyppigt, jævnligt og frekvent) støder på i min hverdag (nogle af disse – for eksempel ’fuck’ – er endda med i den danske retskrivningsordbog).

 

 

Har engelsk en negativ eller positiv påvirkning på det danske sprog?

Sædvanligvis indebærer diskussionen af dette emne en argumentering frem og tilbage mellem to yderpunkter. Nemlig hvorvidt det engelske sprog fordærver og har en negativ indvirkning på det danske sprog – om det måske ligefrem er ved langsomt at udrydde det danske sprog, eller om alle disse engelske ord egentlig bare er et udtryk for uundgåelig sproglig evolution, der blot gør sproget mere alsidigt.

Personligt hælder jeg klart mest til det sidste standpunkt, selvom det da til tider kan være enerverende, når folk (inklusiv mig selv) bruger alt for mange engelske ord, når nu man (jeg) ved, at der findes så mange fantastiske og nogle gange mere præcise formuleringsmåder i det danske sprog.

Angliseringen-af-det-danske-sprog

Angliseringen af det danske sprog

 

Det danske sprog skal nok overleve

I denne artikel fra information, pointerer Professor Henrik Halberg Jacobsen, hvorledes det danske sprog gennem historien altid er blevet påvirket af fremmede sprog – og alligevel har formået at overleve. Der er med andre ord tale om sproglig evolution med påvirkninger fra tysk, italiensk og i nyere tid engelsk og amerikansk. Sommetider er udtryk fra disse fremmedsprog blevet fordansket, og sommetider er de blevet brugt direkte. Under alle omstændigheder bliver mange af disse ord, fra fremmede sprog, med tiden en integreret del af det danske sprog, hvilket resulterer i en vis sproglig mangfoldighed.

 

 

Vi oversætter også de engelske udtryk

Anyhow, selvom vi som danskere bruger rigtig mange engelske ord direkte, oversætter vi også af og til nogle udtryk med engelsk oprindelse. Her kan nævnes de forholdsvis moderne forkortelser BF og BFF (Best Friend og Best Friends Forever). På dansk bliver disse oversat til BV og ABV (Bedste Ven og Allerbedste Ven).

Det med at oversætte engelske og amerikanske udtryk (og forkortelser) på den ene eller anden måde, er altså helt klart en mulighed vi ikke må overse. For eksempel kan ’cool’ blive til ’køligt’ (hvis ikke wannabe-hiphopperen ’Kølig Kaj’ havde ødelagt det fuldstændigt) og ’sweet’ kan blive til ’sødt’.

Sweet

Sweet

 

’Nice’ er umiddelbart lidt mere vanskeligt at oversætte, men det kunne for eksempel oversættes til: ’lækkert’ eller måske ’venligt’. Forkortelserne LOL, ROFL og alle de andre, får du selv lov til at forsøge dig med at oversætte.

Og bevares, nogle gange er de engelske ord bare mere rammende for det man vil sige eller skrive, og så skal man da ikke være bleg for at bruge dem. Men af og til bruger man nok bare de engelske udtryk fordi man er blevet vant til at bruge dem, selvom der måske findes mere præcist beskrivende ord i det danske sprog, og det er da en crying shame.

]]>
https://theblaze.dk/brug-af-engelske-ord-til-dagligt/feed/ 0
Angliseringen af det danske sprog https://theblaze.dk/angliseringen-af-det-danske-sprog/ https://theblaze.dk/angliseringen-af-det-danske-sprog/#comments Sun, 23 Jun 2013 13:17:26 +0000 http://theblaze.dk/?p=1218 Nu er det jo ingenlunde en hemmelighed at vi i Danmark bruger flere og flere awesome udtryk fra det engelske sprog. En udvikling der ofte bliver betegnet som en anglisering af sproget.

Og Danmark er et yndigt, men samtidig lille, land; hvorfor vi bliver bombarderet med en massiv mængde engelske udtryk igennem diverse medier. Og nogle af disse udtryk bider sig fast, og får tilkæmpet sig en plads i det danske sprog.

 

 

Der ligger andre betydninger i de engelske ord

Anyhow, der er visse ord og udtryk der lyder bedre når man bruger de engelske betegnelser. Her tænker jeg for eksempel på ordet ‘single’, der har en langt mere neutral og samtidig måske endda lidt cool klang, hvor den danske pendant ’enlig’ lyder en anelse trist og deprimerende. Noget man i den grad ikke ønsker sig at være. Dette viser på fineste vis, hvorledes der med de engelske ord følger variationer af ordenes betydning.

Og hvis vi bliver i kærlighedens tegn (eller måske nærmere boldgade – er kærlighedens tegn ikke de der gamle erotiske film?), og overvejer ordet ’date’ overfor det danske ’stævnemøde’. Efter min mening (og det er jo den i kan grave) har ’date’ en lang mere casual, uforpligtende og overfladisk klang, end ordet ’stævnemøde’, der samtidig med at være lidt gammeldags, klinger langt mere seriøst og skæbnesvangert.

På den måde indeholder disse engelske udtryk en del andre betydninger end de danske ord; og det skal man være opmærksom på, hvis man ønsker at kommunikere klart og præcist.

 

 

Jobstillingsbetegnelser på engelsk

Et område hvor vi bruger engelske ord som var det let påklædte piger i hiphop-musikvideoer, er indenfor jobstillingsbetegnelser.

Jeg læste i sin tid en personprofil, der beskrev sit job således: ”Jeg arbejder som Ass. Area Manager.” Og da en form for joke eller humor ikke fulgte umiddelbart efter, stoppede jeg straks med at læse. For hvis man ikke synes det er bare en anelse sjovt, så er man sgu blevet for voksen (lige meget hvor gammel man er).

Men udover at det i den grad er en humoristisk stillingsbetegnelse, er jeg samtidig ikke helt klar over hvad trunten fakkertalt går og roder med på jobbet. Hjælper hun med at administrere et område? Det er da overordentlig vagt!

Engelske-job-betegnelser

Engelske job betegnelser

 

 

Spademans oversættelser af stillingsbetegnelserne

Anywho, hvis du ligesom mig sommetider har problemer med at tolke disse engelske jobtitler, har den til tider sjove side Spademans Leksikon en oversætter til netop denne knibe.

For eksempel er en Key Account Manager en sælger, en Assistant Floor Superviser en butiksassistent og en Human Ressource Manager en personalechef.

Grunden til den stigende brug af engelsk netop indenfor jobtitler er nok en blanding af internationaliseringen af virksomhederne – der er simpelthen flere udenlandske medarbejdere og folk man skal kommunikerer med og at disse titler simpelthen bare lyder smartere, eller på godt dansk: mere fancy.

Spademanns-Leksikon

Spademanns Leksikon

 

Min jobtitel er: ’Social Benefit Manager’ (jobsøgende). Hvad er din?

]]>
https://theblaze.dk/angliseringen-af-det-danske-sprog/feed/ 4