Skal du smage!? – tæsk og spørgsmål

En del af denne slang for tæsk består af spørgsmål i forskellige variationer. Fx har vi ’skal du smage?’ varianten:

1. Skal du smage asfalten?
2. Skal du smage fars hammer?
3. Skal du smage fars kotelet?

Og diverse andre (lettere retoriske) spørgsmål:

1. Skal du flækkes?
2. Skal du have kantet kysen?
3. Skal jeg gøre udlæg i ham Boss?
4. Skal du lugte til tulipanen?
5. Skal du have hagesmæk?
6. Skal du have nogen på dallerbakkerne?
7. Trænger du til at få ørerne justeret?

Skal du smage fars koteletter

Et lidt fint slangudtryk for tæsk, jeg ikke havde hørt før, er ’dallerbakker’ – findes også i varianten ’dullerbakker’. Men der er mange som har nævnt udtrykket, så det må være jævnt udbredt.

Skal du have hagesmæk

Anyways, next up er alle de slangudtryk, der egentlig bare betyder tæsk. Vær så artig.

1. Prygl
2. Smæk
3. Klask
4. Stryg
5. Klø
6. At få hug
7. Klaps

Lugt til osten

Forskellige slangudtryk for tæsk

Og nu til noget fuldstændig ens. Her får du simpelthen resten af de tæsk-relaterede slangudtryk i en værre pærevælling, så er du klædt på til en tur til det mørkeste Brøndby – med al respekt.

1. Huskekage
2. Kindhest
3. Flyveflad
4. Tretrinsraket
5. Blive blødgjort
6. Moderat fysisk pres
7. Samtale mand og kølle imellem
8. Jeg vapper ham et par
9. Småkage!
10. Jeg river dig rundt mand!
11. Vil du lugte til osten
12. Flet næbbet, ellers hakker spætten
13. Få varmet rygstykkerne
14. En kajetrækker
15. En kajeryster
16. Et klap med fars hammer
17. Et bask med fjervingen
18. Et stød i solar plexus
19. Kuglemos
20. Et knæ i frugtkurven

Et knæ i frugtkurven

Og endelig får du serveret to af de rigtig lækre:

1. En fiskemenu – To flade og en skalle

2. At få et smæk så man ryger baglæns ud af folkeregistret

”It’s not illegal. It’s just frowned upon – like masturbating in an airplane”.

Og udover at det er en temmelig fin joke, sætter sætningen tankerne lidt i gang i forhold til hvad der ellers er ildeset, uden at det er ulovligt. For hvilke aktiviteter er lovlige, men på samme tid moralsk forkasteligt og generelt ikke socialt accepterede?

Det altid kække online forum ’Reddit’ har en overordentlig laber tråd med særdeles gode bud på dette.

Hvad er  ildeset, uden at det er ulovligt

At springe over i en kø.

At drikke spiritus om dagen.

At fotograferer folk på offentlige steder.

Prostitution (i de lande hvor det er lovligt).

At drikke spiritus alene.

At være i et forhold med ens halvfætter eller halvkusine (eller hvem som helst man er fjernt relateret med).

Og den dejlige:

At sætte gå-sele på ens barn på offentlige steder.

Hvorfor er det ildeset at være i en park alene, som mand?

Udover disse eksempler, findes den interessante:

Som middelaldrene mand, at gå alene rundt (eller sidde alene) i en park.

At sidde alene i en park

Ved nærmere eftertanke forekommer det en smule sært, at denne aktivitet er ildeset. I den situation kommer det nok an på hvorvidt man har et specifikt gennemskueligt formål med sin aktivitet.

Det kunne for eksempel være, at gå en tur med en anden person eller med sin hund, eller at løbe en tur for at få motion; i disse tilfælde er det fuldstændig socialt acceptabelt, som mand,  at befinde sig i parken.

Men at gå en tur med sig selv på et sådan sted er ikke formål nok; eller i hvert fald er det ikke gennemskueligt nok, og aktiviteten bliver derved tilsyneladende suspekt (hvilket giver rimelig lidt mening, når man tænker over det).

Anywho, hvis du har et eksempel på noget der ikke er ulovligt, men stadig ildeset, er du meget velkommen til at smide en kommentar nederst på siden.

Skøre datingsider

Nogle af siderne er rimelig skøre på en skala (ja, bare på en skala). Det gælder for eksempel:

’Clown Dating’ – hvor man kan, ja – date en klovn.

’Hot Sauce Passions’ – for folk der er til stærk mad.

’Vampersonals’ – for dem der tænder på vampyrer,

Og endelig min personlige favorit:

’Sea Captain Date’ – ja, navnet siger lidt sig selv.

Specialiserede datingsider

Herudover findes de specialiserede datingsider der, når man tænker over det, faktisk giver ret god mening. Disse er for folk der for eksempel har forskellige kroniske sygdomme, diverse allergier eller måske en religion til fælles.

Herunder findes blandt andre:

’Amish Dating’

’Singles with food allergies’

’STD Match’  (STD – Sexually Transmitted Disease)

STD dating

Der findes datingsider for de smukke – ’Darwin Dating’, og for de grimme – ’Ugly Smucks’. Og endda for dem, der har en voksenbaby fetish.

I Danmark har vi for eksempel ’Herpesdating’ og ’Farmer dating’, der kan siges at høre under de lidt mere specialiserede datingsider.

Objektseksualitet – det nye sort

Anyways, det kan meget vel være at du er særligt glad for din nyindkøbte smartfon eller fancy cykel. Men visse personer tager mildt sagt skridtet videre – de er nemlig objektseksuelle (OS). Og i tilfældet af, at du sidder og tænker: ’say what!?’, tillader jeg mig lige at bryde det ned. En objektseksuel person er seksuelt og romantisk tiltrukket af ikke levende objekter – det kan for eksempel være biler, cykler eller bygninger.

En af de mere kendte personager indenfor OS, stifter af hjemmesiden OS International, Erika Eiffel, tog desuden dette efternavn efter en pseudo-ægteskabelig ceremoni med Eiffeltårnet i Paris (ja, bedst som du gik og troede at der ikke fandtes noget særere end kaptajn-, vampyr- og klovnedating – med alt respekt selvfølgelig).

Erika Eiffel – talsperson for objektseksualitet

Og i bedste hippie-stil vil jeg slutte af med at sige (skrive) at: Uanset mod hvem eller hvad kærligheden er henvendt, vil den altid være smuk og god.

Så gå nu bare ud og giv din cykel en ordentligt krammer – den fortjener også lidt kærlighed.

Og næste gang en af dine venner blærer sig med en ny smart dims han har købt, kan du, med en anelse kæk-hed i stemmen, passende kalde ham for objektseksuel (eller måske bare objektofil).

For når han scroller på sin smarte telefon, aer han den så i virkelighed ikke?

H.E.J – Her er jeg

Men hvis vi nu vender blikket lidt væk fra pædagok-Jonna og hen til hendes diametrale modsætning, filosof og professor Vincent F. Hendricks, finder vi flere interessante information omkring hilsnen: ’hej’.

Hej kan siges at være en forkortelse for ’Her er jeg’ – H.E.J – Her er jeg.

Når man siger dette ord, meddeler man til en anden person at: ’her er jeg’. Som oftest svarer den anden person tilbage med et ’hej’, og så har man ligesom fået slået fast, at man begge er tilstede. Man har stadfæstet sin tilstedeværelse om man vil – og det vil man.

Der findes selvfølgelig mange andre hilsner end den meget basale ’hej’. Hilsner som ’goddag’ og ’farvel’ indeholder, som den gode professor påpeger, en konativ værdi – hvilken vil sige at de indeholder ønsket om at have en god dag eller om at fare vel. Du kan se mere til den altid skarpe hr. Hendricks, og hans tanker om hilsner, her.

De mange forskellige hilsner

Men det kan snildt gå hen og blive lidt kedsommeligt kun at bruge disse tre basale hilsner, og netop derfor har vi danskere fundet på et væld af alternativer, versioneringer og forskellige måder at hilse på.

’Hejsa’, ’hej hej’, ’hej med dig’ og de mere fjantede: ’halløj’, ’halløjsovs’ og ’hygge-hejsa’ er alle variationer over udtrykket ’hej’. Derudover bruger vi den lettere fjollede semi-russiske variation af ’farvel’: ’Farvelski’ (der er så fjollet at vi virkelig burde bruge den oftere).

Derudover findes de maritime hilsner ’Ohøj’ og ’God vind’ samt de mere ’street’-agtige: ’yo’, ’hva’ så?’ eller ’hva’ så der?’.

De udenlandske hilsner hører man også dagligt i det danske sproglandskab. Her støder man på udtryk som ’Ciao’ (eventuel tilføjet et selvsikkert ’Bella’), ’Aloha’, ’Hejsan’, ’Hola’ (gerne uden stumt ’h’) og den mere eksotiske og sjældne ’Vaya con dios’.

Ohøj

Det er rart at have en ‘Hello-guy’

Og hvad enten du slynger et standard ’hej’ ud, bevæger dig over i en mere svensk ’hejsan’

(nogen gange har man bare brug for at være lidt mere svensk – bare lidt mere)

eller bliver helt pjanket og fjaset og udbryder et ’halløjsovs’, er det under alle omstændigheder rart at have en ’Hello-guy’ – en mands- eller kvinds-person man hilser på, for eksempel på arbejdet, og egentlig ikke har anden form for kommunikation med overhovedet. Bare en man kan hilse på, en god ’Hello-guy’. Udtrykket stammer i øvrigt fra serien ’Venner’, hvor Chandler har en sådan ’hilse-fyr’.

Hello-guy

Så ka’ du ha’ det så fint til vi ses igen.

På internet-forummet Quora, blev dette spørgsmålet stillet: ”What is love?”, hvortil en bruger svarede: ”Baby don’t hurt me – don’t hurt me – no more”.

Og hvis du (ligesom jeg) er opvokset i 1980’erne, har du måske også svært ved ikke at trække på smilebåndet ad denne kommentar.

Definitioner af kærlighed fra børns perspektiv

Anyways, forummets andre brugere havde mange reale og interessante bud på, hvorledes man kan definere ’kærlighed’. Et af de mest rørende og interessante omhandler, hvordan børn har defineret begrebet. Her kan blandt andre nævnes:

1. ‘Love is what makes you smile when you’re tired.’ .Terri – age 4

2. ‘Love is what’s in the room with you at Christmas if you stop opening presents and listen.’.Bobby – age 7

3. ‘Love is when your puppy licks your face even after you left him alone all day.’.Mary Ann – age 4

4. ‘When you love somebody, your eyelashes go up and down and little stars come out of you.’ Karen – age 7

5. ‘Love is when Mommy sees Daddy on the toilet and she doesn’t think it’s gross.’.Mark – age 6

Og nuvel, som nogle af de andre brugere på forummet også bemærkede, kan disse udtalelser meget vel være falske, skrevet af voksne (idet de færreste børn i den alder snakker på den måde).

Men under alle omstændigheder er det en meget fin beskrivelse og gode bud på en definition af et begreb, der er særdeles vanskelig at definere. Du kan læse resten af udtalelserne her.

Definitioner af kærlighed fra børns perspektiv

Andre gode definitioner af kærlighed

Et par andre gode bud på definitioner af ’kærlighed’ er:

1. Love is that positive energy flowing out of you towards another being.

2. You do not choose to love. You choose to set someone else’s survival, needs, happiness and comfort above your own, and the CHOICE ITSELF is the love.

Love

Okay, måske fangede jeg ikke ligefrem essensen af ’kærlighed’, og det er der nok ikke nogen der egentlig kan, hvilket i virkeligheden nok også er bedst. For man kan sige at det ultimativt er op til en selv at definere hvad ’kærlighed’ betyder for en (for nu at kaste med lidt ’corny’ skyts – det må man gerne, når meningen er kærlig).

Fisse fortællinger – forskellige slangord

Ja, undskyld min bramfrie sprogbrug, men det er nu engang dét indlægget handler om. Og med den undskyldning starter vi således i centrum af diskussionen – hvad skal man dog kalde vagina? Vi har været der før, kær kusse har mange navne og nogle af slang-ordene for den, har jeg allerede nævnt i indlægget om gammel dansk slang (her er tale om ord som for eksempel: fingerbøllet, fugleøjet, kajakken, penalhuset, sparebøssen og haremis ).   I den seneste tid har der været særlig fokus på fissen (ja, jeg kan godt lide bogstav-rim), idet der blev forslået en ny titel til tisseren – nemlig ’Gina’. Dette satte gang i en sand lavine af artikler, indlæg og diskussioner om emnet. Og som de fleste af disse diskussioner konkluderer: Vi bliver nok aldrig helt enige om hvilke ord vi skal bruge om de nedre feminine regioner (og ordvalget afhænger selvfølgelig også af situationen). For der findes ikke rigtigt et ord der svarer til det forholdsvis neutrale ord ’pik’, hvilket nok bunder i nogle basale sociale forskelle i måden hvorpå mænd og kvinder bruger sproget, når der tales om sydfrugterne. Den umiddelbare modsætning til ’pik’ må være ’fisse’ – men på en eller anden måde klinger dette udtryk en smule mere vulgært og (ville nogle mene) ligefrem stødende. Ja, det er ikke nemt at tale om tisseren. Men selve ideen med at kalde kvindens køn for et navn, er egentlig ret sjov (dermed ikke sagt, at den også er brugbar).

kajakken

 Et kvindenavn for kussen

Der findes jo for eksempel allerede udtrykket ’splitter ravende Hans Jørgen’ om at være nøgen, og i kultfilmen ’Anchorman’ kalder karakteren ’Brian Fantana’ sine testikler for henholdsvis ’James Westfall’ og ’Doctor Kenneth Noisewater’. Derudover bliver ’pikken’ kaldt for for eksempel: ’Leif’, ’Johnson’, ’Gynther’ eller sågar ’Elton John’ (sidstnævnte fra en Malk De Koijn sang). Så hvorfor skulle kussen ikke også have et kvindenavn? Og den late and great dancehall-stjerne ’Natasja’ har da også allerede forslået navnet ’Fi’ – der egentligt er forholdsvis pænt og næsten neutralt. Og hvis vi skal blive i musikkens verden, er der jo altid: The Artist Formerly Known As ’…’.

 Andre dejlige kusse-relaterede udtryk

Og hvis vi så efterfølgende skal dvæle ved den lettere ringe humor, vil jeg på det kraftigste opfordre dig til fremover at bruge disse udtryk: I stedet for couscous salat – kusse-salat. I stedet for Postkasse – ja, det kan du selv gætte (kan eventuelt bruges, hvis man er lidt gal på sit kvindelige postbud – med alt respekt selvfølgelig). Nå, men efter sådan en gevaldig omgang skede-snak kan du se frem til ren romantik og roser (og væsentlig færre bogstavrim) i næste indlæg om ’kærlighed’.   Og hvis du sådan rigtig er i haremis-humør, er der mere fjas-læsning (i dit fjæs) lige her:

Information

DinDebat

Kommunikationsforum

Hot

YouBeauty

Yahoo

Og nå ja – hvad kalder du din?   Tak til 7digital.com for billede.

Den særlige morale i ‘South Park’ – om bandeord

Anywho, en faktor der gør at ‘South Park’ adskiller sig fra sine samtidige komedietegneserier (‘The Simpsons’ og ‘Family Guy’ – for at nævne nogle af de rigtig store [komedie]spillere), er deres særlige form for morale.

I sæson 5, afsnit 2 (It Hits the Fan) lyder moralen således:

”You see, we’ve learned something today. Swearing can be fun, but doing it all the time causes a lot of problems. We’re all saying the S-word too much!

[…] “Curse words” They’re called that because they are a curse. We have to go back to only using curse words in rare, extreme circumstances. And besides, too much use of a dirty word takes away from its… impact.

We believe in free speech all that, but… keeping a few words taboo just adds to the fun of English. So please, everyone, from now on you’ve got to try and watch your language.”

Jeg har lært noget i dag

Seriens faste sproglige indledning til den afsluttende moralske scene indeholder uden undtagelse: ”I’ve learned something today”. Denne frase er simpelthen et vink med en vognstang til, at nu kommer moralen. Dette svarer til den blide baggrunds-klavermusik i diverse amerikanske 1990’er komedieserier (der ligeledes forekommer som underlægning til det moralske budskab).

I ovenstående eksempler består budskabet ikke af den, moralsk sete, standardfrase: ”Man må aldrig bande. Det er forbudt.” I stedet får vi at vide, at man ikke skal bande hele tiden, dels fordi det at bande bliver forbundet med at forbande nogen og dels fordi, at bandeord mister deres slagkraft og styrke, når de bliver brugt for ofte. Helt udmærkede argumenter for ikke at bande så ofte, i stedet for bare at sige: ”I skal ikke bande, fordi det lyder grimt.”

En mere nuanceret morale end i 1990’er komedieserie

Det moralske aspekt er altså i høj grad til stede, men ofte på en anderledes og måske mere nuanceret måde end i andre, og ældre komedieserier såsom ’Kaos i Familien’, ’Hænderne Fulde’ og ’I Den Syvende Himmel’.

Udover denne antimoralske morale, kan ’South Park’ bryste sig af, altid og hele tiden at gå over stregen. De gør grin med absolut alt, hverken Scientology, Muhammed-billeder, Steve Irwing eller Tom Cruise går fri.

i den syvende himmel

En grænseoverskridende serie

Og spørgsmålet er om denne satiriske overskridelse af grænsen har en indvirkning på, hvor vores grænser som seere går? Jeg har i hvert fald oplevet, at efter at have set ’South Park’ en del, så virker ’The Simpsons’ lige pludselig ikke så grænseoverskridende, ikke så groft. Eller i hvert fald groft på en anden måde.

Får man så at sige taget sin ’grovhedsmødom’ med disse nyere komedie-serier, der sætter nye standarder for hvor langt man kan tillade sig at gå i humorens navn?

Grænseoverskridende eller ej – så bidrager ’South Park’ af og til til medielandskabet med decideret enestående og original humor – og ofte en interessant og anderledes form for morale.

Så hvis jeg var anmelder, havde jeg givet serien minimum én tommelfinger i den lodrette retning – Mmkay?

En liste med fede danske firma-slogans

Så uden yderligere omsvøb får du denne labre liste med svært svedige slogans:

Skobutik – Kan de ikke li’ høje hæle, kan de få et par flade

Randers Reb – Hæng dem ikke i bagateller – Brug Randers reb!

Bageri – Vi bager kager om dagen, og boller om natten

Rengøringsfirma – Vi laver ikke spor… Vi fjerner dem!

Blomsterbutik – Vi er bindegale

Skilt på ligbil – Overhal bare, vi henter dig senere

Din Låsesmed – Giver udelukkende service

Langstrup Æg – Manden med den totale æg-løsning

Tagfirma – Det bedste tag overhovedet

Hundesalon – Vov pelsen!

Solcenter – Vær ikke bleg for at tage sol

Kalenderfirma – Køb vores kalender og dine dage er talte

Møbelfirma – Skab dem hos os, vi skuffer dem ikke

Urmager – Kom bare ind, vi har også tid til dig

Stilladsfirma – Så længe vi er stive, er du i live

Reklame for hårfjerner – Ta’ skridtet i dag

Fiskehandler – Kan du ikke li’ vores laks kan du få en skalle

Lift Service – For fuld rejsning

* tak til ihimlen.dk for disse herlige slogans.

Køb vores kalender og dine dage er talte

Slogans og dobbeltbetydning

Alle disse humoristiske slogans er bygget op omkring dobbeltbetydningen i et ord eller et udtryk. Et par flade kan både betyde ’et par flade sko’ og ’et par lussinger’, ’spor’ kan både betyde ’snavs’ og ’ingenting’ og så frem deles – hvis du fanger min drive (catch my drift).

Og jovist, disse slogans repræsenterer en vis form for plat humor, men der ligger samtidig en leg med sproget i dem, der gør dem interessante og endog humoristiske – og man skal da ikke se sig for fin til en lille dosis plat humor en gang i en blå måne (once in a blue moon).

Du skal i øvrigt være mere end velkommen til at bidrage med nogle finurlige, sjove eller fænomenale slogans i kommentarfeltet.

Hvis du er i tvivl – så stem på Thomas Wivel.

For hvis du synes at hans jokes er rent sjov – så er disse valgslogans nok ikke helt ude i en skov (eller noget..).

Bare rolig – jeg skal nok lade være med at øve mig i at rime (for så kommer du ingenlunde til at grine) i resten af indlægget. Det lader jeg i stedet de ”professionelle” om. Og nogle af disse politiske rimsmede af (svag)karakter, udformer deres valgslogans således:

Eksempler på jævnt useriøse valgslogans

“Ikke så meget pjat – stem på Lene Hatt.

“Hvis du ikke fatter en meter, så stem på Peder”.

”Stem på Gunner — før Jorden går under”

“Stem på Ruth – hun er fuld af krudt”

“Stem på Brøgger – det rykker

Ej, men det er jo til at klappe i sine små hænder af! (undskyld mig, mens jeg tørrer randen af sarkasme-sved væk fra panden).

Humor eller politisk indhold?

Jovist, disse valgslogans giver da et lille smil på læben eller måske ligefrem et grin med på vejen (eller på munden), og det er der såmænd ingen skam i. Det har vi tværtimod brug for langt mere af i det offentlige rum – og ikke kun ved valgtid.

Men, ikke desto mindre er der absolut ingen form for politisk indhold i disse slogans – det går jævnt meget op i hat og briller. Og det i vel virkeligheden ikke dét, der er politikernes mål med valgplakaterne – hat og briller?

Håndværker-humor i slogans

Mange af disse valgslogans minder mest af alt om amatør-udgaver af håndværkerfirma-slogans såsom:

Tømrerfirma – Selskabs-tømrerne

Malermester Lang – Kom ikke til kort, når du skal male… Kom til Lang

Stenhugger – Vi hugger alt

Tømmermester (Tage Hansen) – Ingen huse uden tage

De sidder og prutter – vi kommer og sutter

Så på tirsdag, når du drager mod de sagnomspundne stemmeurner for at give liv til demokratiet (hvilken herlig ironi), så glem blot de sjove (men tomme) slogans og de ”kække” rim, og stem i stedet på hvem du lyster (indsæt rim-joke med ordet ’bryster’ – du vil jo gerne).

Men denne gang vil jeg tage fat i emnet ’forlænget øjenkontakt’, der som bekendt også kan være særdeles akavet. Og som så ofte kan man ty til det næsten altomfattende videns-forum Quora, for information om emnet.

Forlænget øjenkontakt som kærlighed eller aggression

Grundlæggende biologisk set kan forlænget øjenkontakt være udtryk for to forskellige ting. Enten finder det sted i forbindelse med seksuelle/kærligheds hensigter, eller som en truende/aggressiv adfærd. Og hvis forlænget øjenkontakt forekommer og der ikke er tale om en af de to, resulterer det ofte i en akavet social situation.

I øvrigt findes der et specielt tilfælde af forlænget øjenkontakt, nemlig mellem mor og barn. Dette er et udtryk for affektion og kærlighed og finder i øvrigt kun sted når børnene har en bestemt alder. Men på sin vis kan dette tilfælde høre ind under den første kategori ud af de to ovenstående, da der er tale om kærlighedsblikke – romantiske eller ej.

Stemningen afhænger af hvor godt man kender hinanden

Hvorledes den akavede situation udspiller sig kommer i høj grad an på, hvor godt de to parter kender hinanden. Hvis der er tale om to personer der er fremmede for hinanden, kan et blik der varer mere end bare et par sekunder, tolkes som en mulig interesse eller provokation.

Hvis de to parter er fysisk tæt på hinanden og kender hinanden, kan et forlænget blik for eksempel resultere i, at den person der bliver stirret på, kan komme til at tro, at der er noget i vejen med personens fysiske fremtoning eller beklædning.

I tilfælde, hvor to parter delager i en samtale, ændrer spillereglerne sig en del. Her er det i højere grad accepteret at holde øjenkontakt i små tidsbidder af gangen; men hvis en af parternes blik dvæler i den andens i lidt for lang tid, kan det for eksempel virke som, at den person er romantisk interesseret i den anden.

Disse er naturligvis blot eksempler på hvordan visse situationer af forlænget øjenkontakt kan udspille sig, og der findes mange flere variationer af disse.

Under alle omstændigheder kan et blik sige og betyde meget, og betydningen kan variere gevaldigt alt efter, hvilken situation man befinder sig i.

Stirrekonkurrencen – en organiseret forlænget øjenkontakt

I øvrigt leger børn (og en sjælden gang voksne) af og til den intense stirrekonkurrence, hvor den akavede stemning bliver brugt i en leg, hvilket gør det socialt acceptabelt at se hinanden i øjnene i lang tid. Og det er egentlig interessant, hvorledes en leg fuldstændig kan skære de gængse sociale regler bort og skabe nogle nye. Dette er i øvrigt også tilfældet med stilleleg og akavet stilhed.

Stirrekonkurrence