Vejen til en sjov tale

Mange mennesker drømmer om at servere en underholdende tale, der får folk til at grine. Det er dog ikke altid lige let at styre og forberede latter. Det kræver indsigt i de strategiske overvejelser bag en tale. Vi giver dig her nogle gode råd til, hvordan du kommer til at skrive en sjovere tale.

Det er ikke noget nyt fænomen, at vi gerne vil forsøge at fremstå sjove i taler. Allerede tilbage i antikken berørte Cicero emnet i værket ’Om taleren’. Cicero var ikke i tvivl om, at humor ikke var noget, der kunne indstuderes og læres udenad. Humor handlede for Cicero om at være i besiddelse af et særligt anlæg og være i stand til at gribe nuet.

Der er siden dengang en del teoretikere, der har forsøgt at lave nogle grundlæggende guidelines for, hvordan vi bør gebærde os, hvis vi alligevel ønsker at fremstå sjove. Socialpsykologen Michael Billig er blandt dem, der anbefaler, at vi bruger latteren varsomt. Det er givetvis ikke i alle sammenhænge, at latter er et passende redskab. Hvis man som regnskabschef skal fremlægge et årsregnskab, er det mindre passende, end hvis en brud driller sin gom på humoristisk vis til bryllupsfesten.

Mange anser i dag humor for at være et mål i sig selv, men i en artikel på videnskab.dk anbefaler Ph.d.-studerende Mette Møller og Adjunkt Kristine Marie Berg fra Københavns Universitet, at vi bør anskue humor som et retorisk og strategisk værktøj. Ifølge Ph.d.’erne gør vi klogest i at se humor som et redskab, der kan skabe sammenhold og klarhed – eller et der kan kritisere eller adskille os fra andre synspunkter.

Humor kan være med til at skabe sammenhold mellem mennesker, så hvis du som taler søger at skabe et fællesskab, kan du med fordel fortælle en sjov historie, hvor du indrømmer en fejl. Selvironien er en særdeles velfungerende metode til at skabe sammenhold. Selvironien er ofte også mindre farlig end sarkasmen, så hvis dit mål er at skabe sammenhold, så hold dig til selvironien.

En andet retorisk taktik er at bruge humoren til at skabe klarhed – og her er det i særlig grad ironien, man kan opnå succes ved at bruge. Hvis taleren formår at vise, at noget er absurd igennem ironi, vil talerens påstand fremstå tydeligere og mere karikeret for publikummet.

Humoren kan dog også benyttes til at kritisere eller irettesætte. Hvis man for eksempel er leder, kan det nogen gange være en bevidst strategi at benytte humoren til at irettesætte, da dette kan mildne omstændighederne.

Humoren kan også bruges til at distancere sig fra synspunkter, som man ikke er enig i. Med et godt grin kan man sikre sig, at dette virker mindre kontroversielt, fordi man undgår at ytre en direkte kritik.

Så hvis du ønsker at holde en sjov tale, bør du overveje, hvorfor du gerne vil være sjov. Handler det om at skabe sammenhold? Eller ønsker du at irettesætte?

Hvis du beslutter dig for at benytte humor som en retorisk strategi undervejs i din tale, så husk din timing. En stor del af et humoristisk indslag handler nemlig også om situationsfornemmelse – og at kunne gribe de bolde, du får forærende.

Selvom det kan være svært at håndtere humor, så har vi alligevel en udbredt opfattelse af, at vi bør være sjove, når vi holder tale. I antikken forsøgte store ledere som Julius Cæsar at bevare sit lederskab gennem store taler, når han ikke var optaget af at spille brætspil og eller lod sig underholde af gladiatorkampe. Det er uvist, om Cæsar benyttede sig af selvironi, men han formåede dog at skabe et vidst sammenhold i sin tid. Med denne guide kan du forhåbentlig bruge humoren til at gøre det samme.

Skrevet af Jeppe Zabel

Jeppe Zabel

Jeg er cand.mag. i moderne kultur og selvudnævnt ordgøgler. På TheBlaze.dk skriver jeg om det danske sprog og sprogkulturen. Book et humoristisk foredrag om det danske sprog ved at skrive til: mail[snabel-a]jeppezabel.com. Du kan se, hvad jeg holder foredrag om og få mere info ved at klikke på ‘foredrag’ øverst på siden.
Du kan støtte bloggen ved at gå ind på 10er.dk og donere. Så får jeg tid til at arbejde mere med bloggen.

Ingen kommentarer endnu.

Skriv et svar