Sportsudtryk

Sportsudtryk og metaforer

I sidste indlæg snakkede (skrev) jeg en del om søens folk og de udtryk der følger med. Men skridtbeskytterne (Jocks) skal da ingenlunde føle sig udenfor, og derfor er dette indlæg dedikeret til alle jer sportsfans derude.

I øvrigt et lidt sært udtryk, da ingen mennesker kan være fan af samtlige sportsgrene på en gang; men alligevel er det nu engang mere positivt end ‘sportsidiot’.

 

 

Sportsudtryk vi bruger i hverdagen

Anywho, ligesom med de maritime udtryk, bruger vi ofte disse sportsudtryk i hverdagen, og i de fleste tilfælde uden at skænke en tanke til deres sportsrødder.

Man kan for eksempel lave selvmål (spænde ben for en selv – ødelægge ens chancer), eller man kan tage sig sammen og komme på banen eller komme ind i kampen. Og hvis vi bliver i fodboldens verden, kan noget ligge lige til højrebenet (ligge ligefor).

Man kommer i øvrigt til at tænke på Oddsets ‘der er så meget kvinder ikke forstår’-reklamekampagne, hvor ord som stempling, foræring af mål, en grim skade og holde stillingen, bliver taget lidt for bogstaveligt. Her bliver der spillet på ordenes flertydighed og selvfølgelig visse fordomme omkring kvinder og sport.

der-er-så-meget-kvinder-ikke-forstår

der er så meget kvinder ikke forstår

 

To ekstremt brugte sportsudtryk fra jobopslagenes verden er i øvrigt, at man kan være en holdspiller (man kan samarbejde) og at man kan have flere bolde i luften (overskue flere samtidige projekter). Men disse udtryk er efterhånden så slidte, at meningen næsten er forsvundet; måske skulle man finde på nogle andre udtryk for disse evner.

 

 

Udtryk fra bowling, cykling og boksning

Hvis man tager et kik på andre sportsgrene finder man snildt en snes andre sportsudtryk. For eksempel tager man kegler, når det kører for en (for at forklare én metafor med en anden). Derudover kan kæden være hoppet af (det er gået galt) og man kan kaste håndklædet i ringen (give op) eller vælge at kridte skoene (tage sig sammen).

 

Jeg undrer mig desuden over udtrykket kamp-sveder, som vel egentlig bare betyder at man sveder jævnt meget. Men kan man kalde det et sportsudtryk? Har det noget at gøre med, at man har spillet en hård kamp og derfor sveder meget?

Kampsveder

Kampsveder

 

Sportsudtryk og krig

Anyways, nogle sportsudtryk stammer faktisk fra krig, hvilket man måske ikke normalt overvejer, når man bruger dem. Her tænker jeg på udtrykkene forsvar og angreb, som bruges i mange sportsgrene, men som sagt har deres oprindelse i forbindelse med krig.

 

 

Klicheer og jobopslag

Men til de kegler der sidder og producerer job opslag: Lad nu være med at bruge holdspiller – brug for eksempel god til at samarbejde. Og lad være med at bruge du kan have flere bolde i luften, brug for eksempel god til at overskue flere samtidige situationer. Og vær generelt mere specifik; for eksempel, hvordan skal samarbejdsevnerne bruges?

Ellers tror job-søgeren måske bare, at firmaet leder efter en, der er god til fodbold og i øvrigt gøgler i fritiden.

2 Kommentarer til “Sportsudtryk og metaforer”


  1. Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function ereg_replace() in /var/www/jeppezabel.com/public_html/theblaze/wp-content/themes/beveled/includes/theme-comments.php:63 Stack trace: #0 /var/www/jeppezabel.com/public_html/theblaze/wp-content/themes/beveled/includes/theme-comments.php(19): the_commenter_link() #1 /var/www/jeppezabel.com/public_html/theblaze/wp-includes/class-walker-comment.php(184): custom_comment(Object(WP_Comment), Array, 1) #2 /var/www/jeppezabel.com/public_html/theblaze/wp-includes/class-wp-walker.php(146): Walker_Comment->start_el('', Object(WP_Comment), 1, Array) #3 /var/www/jeppezabel.com/public_html/theblaze/wp-includes/class-walker-comment.php(139): Walker->display_element(Object(WP_Comment), Array, '5', 0, Array, '') #4 /var/www/jeppezabel.com/public_html/theblaze/wp-includes/class-wp-walker.php(389): Walker_Comment->display_element(Object(WP_Comment), Array, '5', 0, Array, '') #5 /var/www/jeppezabel.com/public_html/theblaze/wp-includes/comment-template.php(2250): Walker->paged_walk(Array, in /var/www/jeppezabel.com/public_html/theblaze/wp-content/themes/beveled/includes/theme-comments.php on line 63
    WordPress › Fejl

    Der er sket en kritisk fejl på dit websted.

    Lær mere om fejlsøgning i WordPress.