japanske-toge

Skjulte budskaber?

Da jeg i sin tid ankom til Tokyo, Japan, lagde jeg ret hurtigt mærke til en jævnt speciel lyd i deres JR-toge (Japanese Railway). Og da jeg rejste videre til andre steder i Japan var lyden ikke at finde (eller høre), i hvert fald langt fra i samme grad og volumen som i Tokyo. Og først da jeg påpegede denne specielle lyd for min rejsekompagnon, lagde han også mærke til den.

 

Lyde i de japanske toge

Faktisk kun EN anden person vi har mødt på vores rejse (ud af ordentlig mange), har også lagt mærke til lyden, hvilket får mig til at tænke på, hvorvidt japanerne selv lægger mærke til den; hvilket jeg har svært ved at tro på, da der ingen form for reaktion kommer fra de lokale rejsende i togene. I stedet for at afsløre lyden her, vil jeg lade jer høre en optagelse jeg har lavet i toget og derefter selv bedømme, hvad det lyder som. (det er en god ide at høre optagelsen nu, inden du læser videre). Hør optagelsen her.

 

Andre skjulte budskaber

Min konspirationsteori er i imidlertid, at der ligger en form for skjult budskab eller måske et forsøg på en slags underbevidst påvirkning af mennesker i disse lyde. Måske a la ’Stairway to Heaven’ spillet baglæns. Jovist, det er ikke ligesom i Kina, hvor en massiv censur, og sikkert også adskillige former for skjult påvirkning fra staten, hersker – men alligevel.
Mine tanker flyder (som så ofte) hen i filmens verden, hvor vi i ‘Fight Club’ ser et eksempel på denne underbevidste påvirkning af mennesker på offentlige steder. Jeg tænker på det sted i filmen, hvor Brad Pitt styrer en filmfremviser i en biograf, og midt i en animeret familiefilm(om kærlighed mellem hunde, så vidt jeg husker), sætter et ultrakort klip af en jævnt stor pik på. Så kort at personerne i biografen ikke når at lægge mærke til det, men stadig på et eller andet niveau, opfatter det.

 

Anyways.. Det eneste andet sted med lignende lyde i byens transportsystem, jeg lige på stående ben kan komme i tanke om, er i Berlin, Tyskland. (og altså ikke alle de andre mega kendte steder der hedder Berlin).

Her lyder den indtalte stemme, der annoncerer de næste stationer og så videre, som noget direkte fra en pornofilm. Næste station er: ‘snellstrasse'(ja, det er en fiktiv gade – min viden om tyske gadenavne er mildt sagt begrænset) og man kan næsten høre et lille støn komme efterfølgende.

Tokyo

Tokyo

 

Lyden kan ikke ‘uhøres’

Det interessante ved denne lyd i Tokyos toge er desuden at, når man først har lagt mærke til den, kan man ikke ikke lægge mærke til den igen, så at sige. (ja jeg ved godt jeg er mr. sprog ekvilibrist). Så hvis du på et tidspunkt skal til Tokyo, så prøv at læg mærke til denne lyd, for i stedet for at være irriterende, som det meste togstøj er, garanterer jeg for at du får et lille smil på læben, når du hører det ‘live’. Og kom ikke og påstå at det ikke lyder som en dame der ligger og tilfredsstiller sig selv på taget af toget. Ja, så er det sagt.

Skrevet af Jeppe Zabel

Jeppe Zabel

Jeg er cand.mag. i moderne kultur og selvudnævnt ordgøgler. På TheBlaze.dk skriver jeg om det danske sprog og sprogkulturen. Derudover er jeg skribent for Netudgaven, KFUM & Tjeck Magazine, leger kunstfotograf på jeppezabel.com, og spiller lidt musik på jeppezabel.bandcamp.com.

Ingen kommentarer endnu.

Skriv et svar