Ikke-bælle-Helle

Sjove rim og remser – del 2

I denne anden og sidste del af indlægget om rim og remser, smider jeg en liste med labre, sjove og til dels friskfyrs-agtige rim og remser lige i dit fjæs. Og jeg lægger ud med de små lækre rim, der indeholder navne.

 

Rim med navne

Indledende har vi de forholdsvis normale og mere eller mindre almen kendte:

 

1. Det er i orden, Morten

2. Avra for Laura

3. Kom ind Finn

4. Det er surt at hedde Kurt

5. Den er på plads, Mads

6. Niksen biksen, Karen Blixen

7. Goodbye Ruth.

 

Og de lidt mere eksotiske:

8. Har du varerne, Arne?

9. Slaw’ i frikadellen, Ellen

10. Ikke bælle, Helle

 

Hvis dit navn ikke er nævnt, er det ingen grund til at hoppe ud fra en bro eller lignende. Det er en forholdsvis smal sag at finde noget, der rimer på de fleste navne: Peter fatter ikke en meter, Ole er pjattet med guacamole og så frem dels.

 

Andre rim og remser

Disse rim og små remser består ofte af to ord, der rimer på hinanden, hvor det ene nogen gange er et opfundet ord, der egentlig bare har til formål at få remsen til at rime, så det bliver sjovere at sige, og måske også lidt nemmere at huske. Her får du en lettere omfangsrig liste med den form for remser.

 

1. Fino gardino

2. Diller daller

3. Fnidder fnadder

4. Ad bad

5. Super duper

6. (Det gør) nuller naller

7. Ding dong (evt. suppleret med et ’dynamolygte’)

Ding-dong-dynamolygte

Ding dong dynamolygte

 

8. Sus og dus

9. Slut prut (med et valgfrit ’finale’ til sidst, eller endog et ‘konvolut’, hvis man er i et rimende humør)

10. Visse vasse

11. Oki doki

12. Kisse misse

13. Fyffer pyffer

14. Hokus pokus

 

Og nu til de enkelte ord, der så at sige, rimer i sig selv:

15. Guffeluf

16. Tingeltangel

17. Skuddermudder

 

Endelig har vi dem, der falder lidt udenfor kategori, men som stadig er værd at nævne:

18. Spis min gris

19. Hva’ så søster lagkage? (eller ’søster lystig’, hvis man er lidt fremme i skoene)

20. Av for den lede rødbede!

 

Og til slut, den fedeste og mest børnehave-agtige af dem alle:

21. Pas på dernede, der kommer en rødbede!

Pas-på-dernede-der-kommer-en-rødbede

Pas på dernede, der kommer en rødbede

 

Jeg håber at disse indlæg om rim og remser giver dig lidt inspiration til at lege mere med sproget. Og husk nu: man må også godt lege, selvom man er voksen.

Skrevet af Jeppe Zabel

Jeppe Zabel

Jeg er cand.mag. i moderne kultur og selvudnævnt ordgøgler. På TheBlaze.dk skriver jeg om det danske sprog og sprogkulturen. Book et humoristisk foredrag om det danske sprog ved at skrive til: mail[snabel-a]jeppezabel.com. Du kan se, hvad jeg holder foredrag om og få mere info ved at klikke på ‘foredrag’ øverst på siden.
Du kan støtte bloggen ved at gå ind på 10er.dk og donere. Så får jeg tid til at arbejde mere med bloggen.

Ingen kommentarer endnu.

Skriv et svar