Pas-på-de-falske-asiater

Pas på de falske asiater

I sin tid da jeg kørte forbi et pizzeria, fangede en af deres facade-reklamer mit blik. ”Pizzaer bagt i ægte stenovn”, stod der skrevet, og jeg begyndte at tænke over ordet ’ægte’.

 

 

Det falske og det ægte

’Ægte’ er sådan et smækkert reklame-buzz-ord der selvfølgelig skal signalere noget ’autentisk’, virkeligt og måske ekstra lækkert. Men sommetider virker ordet bare humoristisk; især når man overvejer ordets direkte modsætning, altså ordet ’falsk’. Og de der pizzaer bagt på en falsk stenovn er også bare de værste. For ikke at tale om alle de falske tæpper der er i omløb.

 

 

Ægte asiatiske kvinder

Ordet ’ægte’ bliver også i stor stil brugt i forbindelse med reklamer på nettet. For eksempel i reklamen ’Find Real Asian Women’. En reklame der straks får en til at overveje hvilke befolkningsgrupper der egentlig kan kategoriseres som værende falske asiatiske kvinder. Findes der en form for kostlig operation, hvor kvinder fra vesten simpelthen får et orientalsk look, og således bliver falske asiater?

Mød-ægte-Asiatiske-kvinder

Mød ægte Asiatiske kvinder

 

Shampoo jargon – værdi-ladede reklame ord

Anyways – ordet ’ægte’ er langt fra det eneste reklame buzz-ord der findes, og specielt i reklamer for forskellige former for hudplejeprodukter, flyder bægeret over med disse smarte reklame-ord. Visse firmaer har det med at smide et par ”videnskabelige” eller positivt energi-ladte ord ind i reklamen og på selve produktet. Ved at se et par reklameblokke har jeg samlet en mindre liste med disse ord og udtryk; en pseudo-videnskabelig shampoo jargon om man vil.

 

Active beauty fluid fra Oil Of Ulay

Old Spice Cooling sensation

Always Ultra Plus

Gillette Fusion Power

Dream Liquid Mousse

Maybelline Moisture Extreme Lipcolor

XXL Curl power

Absolut Repair Cellular med Lactic acid technology

Biotin B Complex Therapy

Bioactive Tea Tree Shampoo

 

Og når man først begynder at lægge mærke til denne shampoo jargon, opdager man hurtigt, hvor meget reklamernes ordvalg bliver brugt til at påvirke forbrugeren, og hvor latterlige nogen af disse ord egentlig virker, når man tænker over betydningen af dem. Produktet bliver jo ikke bedre af, at det hedder ’aktivt skønheds-væske’, men et eller andet skal de jo kalde det, og det sælger nok også mere, end hvis det bare havde heddet nat-creme (indsæt upassende joke).

 

Er mængden af reklame-ord ved at tage overhånd?

Men det er ligesom om at mængden af disse reklame-ord tager overhånd, og at reklamemagerne hele tiden skal overgå sig selv og hinanden i hvem der kan lyde mest ’fancy’ og smart. Og når man kommer ind i en Matas butik og beder om en Hydra Science, anti-fatigue, intense restore, absolute shine, Comfort toner, bliver man bare lidt trist til mode.

 

I stedet burde man måske gøre som Bonderøven, og gøre det hele mere enkelt. Som dengang hvor der kun var én form for mælk at reklamere for – simpelthen bare ’mælk’.

”det er mælk, det er dejligt” som Bent Fabricius Bjerre sagde i denne reklame fra 1963.

Det er ikke Extreme Liquid Milk-Power med Bioactive Complex Technology. Det er bare mælk.

Skrevet af

Jeg er cand.mag. i moderne kultur og selvudnævnt ordgøgler. På TheBlaze.dk skriver jeg om det danske sprog og sprogkulturen. Book et humoristisk foredrag om det danske sprog ved at skrive til: mail[snabel-a]jeppezabel.com. Du kan se, hvad jeg holder foredrag om og få mere info ved at klikke på ‘foredrag’ øverst på siden.
Du kan støtte bloggen ved at gå ind på 10er.dk og donere. Så får jeg tid til at arbejde mere med bloggen.

Ingen kommentarer endnu.

Skriv et svar