alligator

Lad os gøre som Elvis.. – Om afsluttende ordspilsudtryk

En dejlig aften lakker mod ende, og som rosinen i pølseenden har du måske lyst til at levere en lille smart, original og måske ligefrem kæk afsluttende bemærkning (’rosinen i pølseenden’ er da i øvrigt et forfærdeligt udtryk – vi burde tyvstjæle det engelske ’cherry on top’ og lave en direkte oversættelse: ’som kirsebærret for oven’).

Nå, men på denne aften kan du kun huske de kendte engelske variationer af afsluttende ordspilsudtryk, såsom: ’Let’s make like a tree and leave’, ’See you later, alligator’ og ’In a while crocodile’.

 

Måske kan du endda huske de mere eksotiske: ’Let’s make like a strawberry and jam’, ’Let’s make like the red sea and splitt’, ’Let’s make like Tom and Cruise’ eller ’ ’Let’s make like Michael Jackson and beat it’.

Og de er alle sammen meget fine, hvis du befinder dig i et engelsk talende land. Og selvom jeg går stærkt ind for direkte oversættelser, mister mange af disse udtryk simpelthen deres betydning og sjove dobbelttydige ordspils-egenskaber, hvis man forsøger sig med en direkte oversættelse.

Derfor præsenterer jeg hermed en række danske alternativer til de engelske ’ ’Let’s make like a..’ –ordspil.

 

Danske ‘Lad os gøre som..’ -udtryk

1. Lad os gøre som Holger og forsvinde

 

2. Lad os gøre som en skakbrik og rykke

 

3. Lad os gøre som en mandel og smutte

 

4. Lad os gøre som tiden og gå

 

5. Lad os gøre som Elvis og forlade bygningen

 

6. Lad os gøre som pinden og vandre

 

7. Lad os gøre som pilgrimme og rejse

 

8. Lad os gøre som emigranter og udvandre

 

9. Lad os gøre som en lavine og skride

 

10. Lad os gøre som ærter og trille

 

11. Lad os gøre som Marie og rulle

 

12. Lad os gøre som de døde og gå bort

Døde

Døde

 

Du kan i øvrigt finde mange flere engelske ’Let’s make like a..’ –udtryk på denne side.

 

Hvis du kender andre afsluttende ordspilsudtryk, eller finder på nogle gode, er du meget velkommen til at skrive dem i kommentarfeltet.

Ingen kommentarer endnu.

Skriv et svar