hænder

Hvor skal man gøre ad sine hænder?

I dagens anledning vil jeg skære direkte til jagten.

 

 

Hvorfor skal hænderne have et formål?

I visse situationer kan man være i tvivl om hvor man skal gøre ad sine hænder. For eksempel når man er ude at spankulere på offentlig vej eller gade og man hverken holder en pose, taske, cykel eller noget anden i hænderne; ens hænder er frie. Men denne frihed kan skabe en form for akavet situation; måske fordi ens hænder ikke har noget specifikt formål eller gøremål; de dingler bare ned langs siden af kroppen. Herudfra kan man spørge sig selv, hvorfor det overhovedet er nødvendigt at hænderne har et formål?

Hvor-skal-man-gøre-ad-sine-hænder?

Hvor skal man gøre ad sine hænder?

 

Hænderne i lommerne kan virke suspekt

Det er selvfølgelig ikke alle der synes denne ’dinglen’ føles akavet. Hvis man gør, kan man prøve at løse problemet ved at placere hænderne i bukselommerne, men på en eller anden måde kan dette virke en anelse suspekt – når man har hænderne i lommerne kan man jo potentielt skjule noget. Så er én-hånd-i-lommen-stilen en smule bedre, men den anden hånd hænger stadigvæk og dingler akavet. Så hvordan løser man problemet?

Hænderne-i-lommerne-kan-virke-suspekt

Hænderne i lommerne kan virke suspekt

 

Vores selvforståelse og forfængelighed

Grundlæggende handler det om hvordan vi tror andre ser os; at vi prøver ikke at dumme os eller se dumme eller kejtede ud foran andre mennesker. Det er altså vores selvbevidsthed, vores forståelse af os selv, og ud fra dette, vores forståelse af hvordan (vi tror) andre mennesker ser os, der spiller ind, også når vi bare går en tur.

 

Og lige meget hvor skarpt og præcist man selv kan formulere en tanke eller en ide, er der som bekendt altid en anden der har formuleret det skarpere:

 

“You will become way less concerned with what other people think of you when you realize how seldom they do.” – David Foster Wallace

 

Lad nu bare hænderne dingle

Så når du går en tur i parken og ikke ved hvor du skal gøre ad dine hænder, så lad være med at tænke på hvordan andre mennesker ser dig. For langt de fleste er fuldstændig ligeglade. Lad hænderne dingle ligeså meget de kan, for: who cares? Det er en selv der skaber den akavede situation eller følelse, og derfor er det også en selv der kan ophæve følelsen igen – simpelthen bare ved at være helt ligeglad med hvad andre mennesker synes (lommepsykologi er bedre end ingen psykologi som man siger).

 

En god øvelse i at være ligeglad med hvad andre mennesker synes om ens påklædning er desuden at tage noget virkelig grimt tøj på en dag på arbejde (med mindre man er tjener) og så egentlig bare øve sig i at være ligeglad med folks reaktioner; eller lægge mærke til hvor få reaktioner man får.

 

 

Pheobe fra ‘venner’ er ligeglad, så kan du også være det

Et fremragende eksempel på en karakter der er mere eller mindre ligeglad med hvad andre synes om hende er Pheobe fra serien ’venner’. Dette viser sig med tydelighed i en scene, hvor hun som voksen løber ligesom hun gjorde da hun var barn – så hurtigt hun kan og med nærmest roterende arme (se klippet her).

Simpelthen fordi det er sjovere.

Så måske skal man ikke stoppe bare ved at lade armene dingle frem og tilbage når man går en tur. Måske burde man i virkeligheden oftere følge Monty Pythons ’Silly Walks’-eksempel. Det ville da være sjovere for alle.

The-minister-of-silly-walks

The minister of silly walks

Ingen kommentarer endnu.

Skriv et svar