ølbajer

Gammel dansk slang – del 1; druk og værtshusslang

Jeg har tidligere skrevet om gamle danske udtryk med fokus på udtryk man kan bruge nedsættende om andre personer, og selvom man selvfølgelig kan klare sig (jævnt dårligt) gennem ca. 80 % af hverdagen ved udelukkende at bruge disse udtryk, er det dog stadig nødvendigt at kende til endnu nogle stykker, fra denne svundne tid – tilbage i dagene.

 

I sin tid var jeg på oprydningstogt i min fars havestue, og her faldt jeg over en gammel slang ordbog, trykt i 1966. Bogen er, i modsætning til andre ordbøger og opslagsværker, opdelt i emner, frem for alfabetisk, hvilket gør det oplagt at skrive om disse udtryk med udgangspunkt i specifikke emner.

 

Og hvad er så de 4 mest essentielle emner for alle mennesker? Jo, det er selvfølgelig: mad, drikke, søvn og sex – ikke nødvendigvis i den rækkefølge. Og eftersom det er netop de 4 elementer vores krop og sind har allermest brug for, er disse naturligvis også centrum for et vist sproglig fokus, ikke mindst indenfor slangudtryk.

 

I denne første del af den store gamle danske slang tetralogi (trademark), er der (ligesom i manges gymnasietid) fokus på druk.

snabelvaskeri

snabelvaskeri

 

Værtshusslang

Men før vi bevæger os ned på den lokale béverding (værtshus) for at trække en bajser (øl) op med et drankerjern (øloplukker), kan der eventuelt blive varmet op med en god kop kaffe med mælk. Eller måske snarere en kop arabisk bjergmokka med kridtvand (fløde) eller lidt mosevand med en smule kopattesaft i (mælk).

Og hvis man endnu ikke er hoppet på ølvognen, er der altid plads til en hestebajer, en kommunebajer eller måske lidt gåsevin (vand). Og har man iført sig spenderbukserne hører det sig til at springe med en femmer’ til en bøvand eller en knaldvand (sodavand).

Og på sidste stop på vejen mod bodegaen, bør nydes en gang jomfrutis, hyænetis eller pisvand (te).

Bajser

Bajser

 

Når man så endelig slår sig ned ved baren på det lokale snabelvaskeri (værtshus), kan man med fordel bestille en gibbernak(ker) (en genstand) – du ved, en til den hule tand. Eller man kan måske ligefrem spille på glastrompet (nyde spiritus) med en halv abe (en halv flaske brændevin). Og selvfølgelig skal der også være plads til en ølbajer, en kringle, en spids – om det så er en hof-dessert (Carlsberg Hof) eller en tuborger (ja, hvad tror du selv?). Og når øllerten skal lukkes op tages opdrageren eller samfundshjælperen i brug (øloplukker).

Og hvis man er ude at fugte talentet (på druktur) og er blandt venner, og man dertil sidder ved gravstedet (bordet på et værtshus), kan man jo passende udbringe en skål – eller måske snarere en skrål eller en skid ål!, for ikke at tale om de tilføjende skåle; skål i skuret, skål og skide være med det eller den tandlægeinspirerede: værsgo og skyl!

Hvis man sidder overfor en af det modsatte køn, bør man tage den kække kasket på og udbryde: ’skal vi støde vores genstande sammen?’, eller den altid gode: ’må jeg røre ved din kop?’. Læs i øvrigt mit indlæg om scorereplikker her.

Skulle man have lyst til yderligere at hælde på dunken eller at krumme albuen (nyde spiritus), anbefales det at køre en tur med glaskareten (at lade flasken gå rundt), og hvis man ikke er til sødsuppe eller pigepatte (drikke med lidt alkohol), må man nødvendigvis nyde en gang dinglevand (drikke med meget alkohol) og naturligvis helst ikke en slaverom (billig rom).

Hvis man stadig har lyst til at kvæle abekatten (nyde spiritus) yderligere beder man blot bademesteren, smokingaben (tjeneren) om frisk vand i karrene, eller alternativt siger man blot: ’vi gentager spøgen’ (at bede om endnu en omgang).

Til den pikløse opvarter (servitricen – med al respekt) kan man til sidst bede om en hel kanon (en hel flaske brændevin), hvorefter man ofte betaler regningen og husker at give en stavl; altså sovs og kartofler; du ved, lidt bordpynt (drikkepenge).

Drikke-drikker

Drikke drikker

 

På dette tidspunkt har man sandsynligvis fået en gedigen blyhat på (at være beruset); man trækker med en bjørn og går med et skab. Kort sagt har man ikke købt bolsjer for alle pengene; man har spist noget man ikke kunne tåle at drikke.

Eller måske er man kun halvgående, en smule bedugget, ikke helt appelsinfri (småfuld) og er altså ikke edderkanonfuld.

Under alle omstændigheder har man højest sandsynligt fuldesyge (tømmermænd) dagen derpå, man har en smed i panden. Men hvad kan man stille op, når man har en tør plet i halsen der skal fugtes?

 

Hold da fest! Det var en ordentlig røvfuld gamle danske slangudtryk fra værtshuset. Nogle af dem kender (og bruger) du måske allerede, men forhåbentligvis har du også gjort dig nogle nye spændende og sjove sproglige bekendtskaber.

Og for at du kan få et lidt bedre overblik over hvilke udtryk du straks må begynde at bruge på dit nært forestående værtshusophold, følger her en massiv liste over de, i indlægget nævnte, superlækre druk og drukrelaterede slangudtryk.

 

Oversigt over udtryk

Béverding, snabelvaskeri (værtshus)

Bajser, ølbajer, en kringle, en spids (øl)

Drankerjern, opdrager, samfundshjælper (øloplukker)

Arabisk bjergmokka, mosevand (kaffe)

Kridtvand (fløde)

Kopattesaft (mælk).

Hestebajer, kommunebajer, gåsevin (vand)

Bøvand, knaldvand (sodavand)

Jomfrutis, hyænetis, pisvand (te)

Gibbernak(ker), en til den hule tand (en genstand)

Spille på glastrompet, at hælde på dunken, at krumme albuen, at kvæle abekatten (nyde spiritus)

En halv abe (en halv flaske brændevin)

Hof-dessert (Carlsberg hof)

Tuborger (Tuborg)

At fugte talentet (at gå på druktur)

Gravstedet (bordet på et værtshus)

En skrål, skid ål!, skål i skuret, skål og skide være med det, værsgo og skyl!,

skal vi støde vores genstande sammen?, må jeg røre ved din kop? (skål)

At køre en tur med glaskareten (at lade flasken gå rundt)

Sødsuppe, pigepatte (drikke med lidt alkohol)

Dinglevand (drikke med meget alkohol)

Slaverom (billig rom)

Bademesteren, smokingaben (tjeneren)

Frisk vand i karrene, vi gentager spøgen (en ny omgang)

Den pikløse opvarter (servitricen – med al respekt)

En hel kanon (en hel flaske brændevin)

En stavl, sovs og kartofler, bordpynt (drikkepenge).

At have blyhat på, trække med en bjørn, gå med et skab, man har ikke købt bolsjer for alle pengene, man har spist noget man ikke kunne tåle at drikke, edderkanonfuld (at være beruset)

At være halvgående, bedugget, ikke helt appelsinfri (småfuld)

Fuldesyge, at have en smed i panden (tømmermænd)

At have en tør plet i halsen (undskyldning for massiv druk, dagen derpå)

7 Kommentarer til “Gammel dansk slang – del 1; druk og værtshusslang”


  1. Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function ereg_replace() in /var/www/jeppezabel.com/public_html/theblaze/wp-content/themes/beveled/includes/theme-comments.php:63 Stack trace: #0 /var/www/jeppezabel.com/public_html/theblaze/wp-content/themes/beveled/includes/theme-comments.php(19): the_commenter_link() #1 /var/www/jeppezabel.com/public_html/theblaze/wp-includes/class-walker-comment.php(184): custom_comment(Object(WP_Comment), Array, 1) #2 /var/www/jeppezabel.com/public_html/theblaze/wp-includes/class-wp-walker.php(146): Walker_Comment->start_el('', Object(WP_Comment), 1, Array) #3 /var/www/jeppezabel.com/public_html/theblaze/wp-includes/class-walker-comment.php(139): Walker->display_element(Object(WP_Comment), Array, '5', 0, Array, '') #4 /var/www/jeppezabel.com/public_html/theblaze/wp-includes/class-wp-walker.php(389): Walker_Comment->display_element(Object(WP_Comment), Array, '5', 0, Array, '') #5 /var/www/jeppezabel.com/public_html/theblaze/wp-includes/comment-template.php(2250): Walker->paged_walk(Array, in /var/www/jeppezabel.com/public_html/theblaze/wp-content/themes/beveled/includes/theme-comments.php on line 63
    WordPress › Fejl

    Der er sket en kritisk fejl på dit websted.

    Lær mere om fejlsøgning i WordPress.