Får-får-får?

Almene sproglige fejl

Vi begår stort set alle sammen skriftsproglige fejl i ny og næ – selv sprogbloggere. Mange af fejlene sker, fordi det kan være vanskeligt at høre forskel på det korrekte og det ukorrekte valg, når man udtaler ordene. Dette kan for eksempel ses/høres i: ligger/lægger, for/får, ad/af, ene/ende. For selvom der er forskelle i udtalen på ordene i ordparrene, er denne forskel ofte så utydelig og lille, at den kan være svær at høre.

 

8 almene skriftsproglige fejl

For at udbrede den korrekte sprogbrug, hvilket jo er en del af det at have en sprogblog, har jeg samlet 8 af de mest almindeligt forekommende skriftsproglige fejl, med dertil hørende små huskeregler der kan hjælpe dig med ikke at begå fejlene. Vær så artig:

 

1. Fejl med –r

Ordet skal ende på -r hvis man kan indsætte cykler i stedet for det ord man er i tvivl om:

Hvordan ændrer (“cykler“) jeg brugernavnet?
Ordet skal ende på -e hvis man kan indsætte cykle i stedet for det ord man er i tvivl om:

Du kan ikke lære (“cykle“) teksten udenad

 

2. Ligger eller lægger?

Prøv at putte ’sidde’ [ligge] og ’sætte’ [lægge] ind i stedet for det ord du er i tvivl om. Så kan du høre forskellen.

Jeg sidder bogen på bordet, eller jeg sætter bogen på bordet?

 

3. For eller får?

Får er nutid af ‘at få’. Og som regel er der tryk på ordet.

Får du en bil?

For kan både være forholdsord, biord og bindeord. Og som regel er der ikke tryk på ordet.

For lidt bacon er aldrig godt.

 

Hvis du kan sætte må få ind i stedet, er det får der er det rigtige ord.

 

4. Sin/sit/sine eller hans/hendes/deres?

Hvis grundleddet og ejermanden af genstanden er én og samme person, bruger man sin/sit eller sine.
Det kan gøre det overskueligt og mere indlysende, hvis man sætter navne på, når man er i tvivl.

Hvis Peter sætter sig op på Peters egen cykel, så hedder det:
Han sætter sig op på sin cykel.
Hvis Peter skal hjem til Peters egne forældre, så går han hjem til sine forældre.

Er grundleddet i flertal, bruger man deres: de drikker deres øl, og spiser deres mad.

Når en tredje person bliver blandet ind i det, er der følgende regler:

Hvis Peter sætter Katrine op på Katrines cykel, så hedder det: Han sætter hende op på hendes cykel, og sætter han Katrine op på Eriks cykel, så sætter han hende op på hans cykel.

 

5. I et eller to ord?

Ovenpå, indeni, udenfor. Skal de skrives i et eller to ord?

Hvis et af disse ord står til sidst i en sætning, kan du godt regne med, at det er i ét ord: Jeg går ovenpå. Brevet ligger indeni. Bilen holder udenfor.

Hvis det står foran et navneord, kan du godt regne med, at det er i to ord: Jeg står oven på stolen. Hun sidder uden for huset. Han er dum oven i hovedet.

 

6. Nogen eller nogle?

Kan man bruge én eller anden, så kan man godt regne med, at ordet nogen er rigtigt at bruge. For eksempel: Er der én eller anden, der lige gider vaske op?

Hvis det derimod klart skal dreje sig om et par eller flere, må man hellere bruge ordet nogle.

 

7. Ad eller af?

Når det er langs med, hen mod eller gennem noget hedder det ad.

At kælke ned ad en bakke.

At læne sig op ad en mur.

Når det er en årsag, anledning eller væk fra noget hedder det af.

Jeg dør af grin.

At tage gryden af komfuret.

 

8. -ene eller -ende?

Mange navneord/substantiver på dansk bøjes på denne måde:
En stol, flere stole, alle stolene.
Hvis du ikke ved, om ordet skal ende på -ene eller -ende, så prøv om du kan bøje det på den måde. Kan du det, så kan du godt regne med, at det er et navneord, og så skal ordet ende på -ene.

Den lange tillægsmåde med endelsen -ende bruges til enten at beskrive eller vurdere navneord eller til at fortælle om den måde, et eller andet foregår på.
For eksempel:
Den lille dreng kom hjulende på sine små ben.
Hun så på ham med bedende øjne.

Bedende-øjne

Bedende øjne

 

Og der har du det. En række af de mest almindelige sproglige fejl, om end en langt fra udtømmende række. Men det er dog en start.

Og eftersom det er fjollet at forklare noget selv, som andre allerede har forklaret på udmærket vis, har jeg tyvstjålet en del af hjælperådene og definitionerne fra sproget.dk og systime.dk.

På sproget.dk kan du i øvrigt læse om en masse andre typiske sproglige fejl, og få 100 procent styr på dit skriftsprog.

Skrevet af Jeppe Zabel

Jeppe Zabel

Jeg er cand.mag. i moderne kultur og selvudnævnt ordgøgler. På TheBlaze.dk skriver jeg om det danske sprog og sprogkulturen. Book et humoristisk foredrag om det danske sprog ved at skrive til: mail[snabel-a]jeppezabel.com. Du kan se, hvad jeg holder foredrag om og få mere info ved at klikke på ‘foredrag’ øverst på siden.
Du kan støtte bloggen ved at gå ind på 10er.dk og donere. Så får jeg tid til at arbejde mere med bloggen.

13 Kommentarer til “Almene sproglige fejl”


  1. Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function ereg_replace() in /var/www/jeppezabel.com/public_html/theblaze/wp-content/themes/beveled/includes/theme-comments.php:63 Stack trace: #0 /var/www/jeppezabel.com/public_html/theblaze/wp-content/themes/beveled/includes/theme-comments.php(19): the_commenter_link() #1 /var/www/jeppezabel.com/public_html/theblaze/wp-includes/class-walker-comment.php(174): custom_comment(Object(WP_Comment), Array, 2) #2 /var/www/jeppezabel.com/public_html/theblaze/wp-includes/class-wp-walker.php(145): Walker_Comment->start_el('\t ...', Object(WP_Comment), 2, Array) #3 /var/www/jeppezabel.com/public_html/theblaze/wp-includes/class-walker-comment.php(135): Walker->display_element(Object(WP_Comment), Array, '5', 1, Array, '\t ...') #4 /var/www/jeppezabel.com/public_html/theblaze/wp-includes/class-wp-walker.php(158): Walker_Comment->display_element(Object(WP_Comment), Array, '5', 1, Array, '\t ...') #5 /var/www/jeppezabel.com/public_html/theblaze/wp-includ in /var/www/jeppezabel.com/public_html/theblaze/wp-content/themes/beveled/includes/theme-comments.php on line 63